Folkeskolen skal tilbyde en valgmulighed for elever med læsevanskeligheder. Vi kan ikke bare sidde og vente på, at eleverne søger over på efterskoler for ordblinde. Det kan folkeskolen ikke være bekendt, siger Helga Hansen og Gitte Kjærsgaard fra Eggeslevmagle Skole i Skælskør. Derfor har de arbejdet for at få oprettet et tilbud til de ældste elever med læsevanskeligheder.

Tilbuddet hedder Station 8 og Station 9 og begyndte med skoleåret 1996. Sidste år var der 13 elever i Station 8. Halvdelen af dem er i år fortsat i Station 9, mens holdet på Station 8 er noget mindre i år.

Tilbuddet gives til alle de elever, der ikke vælger tysk i 8. og 9. klasse, og de fleste af dem siger ja tak. Her kan de læse lektier og få hjælp, de læser måske en novelle og analyserer den, skriver en diktat på computeren, surfer på Internettet eller læser i en af de bøger, der står fremme i klasseværelset, som Station 8 og 9 deler.

Sidste år var der tre ugentlige timer, men i år er det på grund af besparelser skåret ned til to.

Helga Hansen er uddannet læsepædagog, og Gitte Kjærsgaard er klasselærer. Sammen udarbejder de indholdet, målene og beskrivelserne for Station 8 og 9, ligesom de også arbejder med læsning i indskolingen.

Begge lærere har beskæftiget sig med indskoling, specialundervisning og undervisning af voksne med læsevanskeligheder, og Helga Hansen har netop skrevet et hæfte i den gule serie fra Landsforeningen af Læsepædagoger. Hæftet er nummer 59 og hedder 'Læseforudsætninger - undervisning af skolens ældste elever med læse- og stavevanskeligheder'.

Lysten til at læse er ikke stor på Station 8 og Station 9. For flere af eleverne kniber det gevaldigt med lysten til i det hele taget at gå i skole, fordi det er forbundet med så mange nederlag.

Lærerne karakteriserer eleverne som passive læsere og taler om, at de befinder sig i et gråzoneområde. Eleverne kan være dyslektikere eller befinde sig i et grænseområde til dysleksi.

Mange af eleverne på Station 8 og 9 mangler forståelsen af dét, de læser. De har måske læst halvdelen af en bog, men kan ikke gøre rede for handlingen, fordi de ikke har forstået dét, de har læst.

En del af eleverne har gået til specialundervisning indtil 6. klasse, men derefter var der tidligere ikke flere tilbud til disse elever. De sad bare og ventede på, at 9. klasse var forbi, så de kunne slippe for skolen. Men inden skal de jo igennem projektopgave og afgangsprøver, som kan være store hurdler for elever med læsevanskeligheder.

- Flere af eleverne får at vide, at de er for gode læsere til at komme på efterskole for ordblinde. De læser måske som en elev i 5.-6. klasse, men der findes ikke ordentlige tilbud til dem. Ofte er de også skubbet lidt ud fra centrum af klassen, siger Gitte Kjærsgaard.

- Formålet med vores tilbud er, at disse elever retter ryggen, markerer i klassen og ikke bliver klovnen, der taler Anders And-sprog, når han endelig siger noget. Vi tager dem højtideligt, vi ser dem og prøver at give dem nogle arbejdsstrategier.

- Netop de ældste elever med læsevanskeligheder er kommet i klemme i skoleloven, fordi jo mere de skal tænke selv - som loven jo lægger op til - jo større problemer får de, siger Gitte Kjærsgaard.

Der sker så meget for indskolingseleverne, og der er så meget fokus på indskolingen, mener de to.

- Men udskolingslærerne risikerer at falde i søvn, siger Gitte Kjærsgaard.

- Der sker ikke meget for os. Vi får et lille kursus i projektopgaven med en lærer fra Lærerhøjskolen, som aldrig selv har stået med 25 elever i en klasse. Pludselig finder alle udskolingslærerne lim og papmaché frem, som eleverne ikke har brugt siden de yngste klassetrin, og så skal der laves projektopgave. Ellers bruges alle vores ressourcer efterhånden på indskolingen.

Klasseværelset, som Station 8 og 9 holder til i, har fire computere, hvoraf den ene er koblet på Internettet. Det er helt klart en gulerod. Mange af eleverne er interesseret i at surfe på nettet, og ingen af skolens andre computere har denne mulighed endnu.

Eleverne tilbydes en læsetest, når de begynder på Station 8. Testen hedder Diavok og er en test til voksne. Nogle af eleverne skal lige overveje, om de vil testes endnu en gang i deres liv, men de fleste vælger at tage den.

Ifølge Helga Hansen er Diavok-testen utroligt afslørende og god. Den fortæller meget tydeligt, hvor eleverne står, og hvilke problemer de har.

I testen skal eleverne for eksempel finde ord, der er stavet forkert, men som, når man læser det, lyder som et ord. Der er forskellige figurkombinationer, som de skal finde, de skal genkende lyde og stavelser eller hele ord. Testen tager et par timer.

- Det er meget forskelligt, hvor eleverne befinder sig læsemæssigt. Nogle står fortsat på alfabetiseringsstadiet. De staver alle ordene og kommer på den måde igennem teksten, men i løbet af en side har de glemt, hvad de har læst, fordi arbejdshukommelsen er for dårlig, siger Helga Hansen.

- Andre aner for eksempel ikke, hvad de skal stille op med en lyd. De kan ikke genkende den, når de ser den på tryk. Det gælder om at møde eleverne dér, hvor de er. Underviserne skal være bevidste om, hvilket trin de enkelte elevers problemer kan føres tilbage til.

- Små børn læser logoer. De kan læse 'Cola' og skilte med 'Stop' og lignende, men nogle af de læsesvage elever 'snyder' os. De springer hele alfabetiseringen over og fortsætter med at læse logoer. Derfor er det vigtigt at kunne bruge forskningen, være uddannet til at kunne gennemskue dette, og til det er læsetesten Diavok god. En dyslektiker kan faktisk godt ligne en rimelig god læser, men det ses lige under overfladen, når man opdager, at eleven ikke forstår det, hun læser.

- Formålet med undervisningen er at lære eleverne, hvordan de lærer. De skal blive bevidste om deres egen tænkning og deres egne strategier. Metakognition er afgørende for at fastholde en forståelse af det læste, siger Helga Hansen.

De to lærere mener, at man skal turde gøre nogle andre ting med de læsesvage elever. Det nytter ikke at give alle de samme udfordringer, fordi det er så forskelligt, hvilke problemer de har. I den almindelige klasse vil elever med læsevanskeligheder kun sjældent sige noget, når klassen analyserer en tekst.

- De har styr på, hvem hovedpersonerne er, og hvilket tøj de har på, om de er helte eller skurke, men de har svært ved at gå videre end dét i en analyse, siger Gitte Kjærsgaard.

- Som klasselærer prøver man at nå alle elever, men det er svært at nå de læsesvage på så kort tid, som en lektion er. Ingen klasselærer ser ned på de læsesvage elever, men man kommer nemt til at se igennem dem i dansktimen.

- Her 'forærer' vi dem farver, hovedpersoner og lignende, så de kan komme videre i en egentlig analyse, siger Helga Hansen.

- Det er ikke en gruppe elever, der er vant til at kræve noget eller stille sig op og sige deres mening, så vi arbejder på at få dem til at have en mening.

Netop derfor blev de to lærere også temmelig overraskede sidste år, da eleverne i Station 8 pludselig slog i bordet og sagde, at nu syntes de, lærerne bestemte for meget. Nu ville de selv have mere indflydelse.

- Vi skulle lige synke et par gange, men det var jo alle tiders, at de sagde det. Og vores undervisning var blevet for styret, siger Helga Hansen.

- Det må godt være sjovt at komme her, og de må også godt have et pusterum her, hvor det er tilladt at sige, at en novelle er kedelig, eller at det er hårdt at skulle læse så meget. Det skal være tilladt.

De to lærere er kritiske over for nogle af de gængse specialundervisningsmaterialer og den måde, de bruges på.

- Man skal altså ikke tro, når eleverne sidder med bog og bånd, at de så læser med, mens de lytter til båndet. Det gør de ikke.

Men derfor kan det godt være i orden at lytte til oplæsning. Man skal bare være bevidst om, hvad der sker. Ligesom det kan være helt fint at se video. De to lærere på Station 8 og 9 har indbyrdes talt en del om, hvorvidt de skulle vise videofilm eller ej. Det skulle nok ikke blive for meget, var de nået frem til. Det var jo ikke en filmklub. De besluttede at vise 'Drengene fra Skt. Petri' og tale om Anden Verdenskrig i Station 8.

- Eleverne fulgte absolut med i filmen og var bevidste om, at vi sad der. Bagefter talte vi om filmen. Og så var det, at en af eleverne sagde, at han ikke troede, at han nogensinde havde set en hel film uden at spole. De spoler simpelt hen, når de synes, det bliver for kedeligt, eller når der er noget, de ikke forstår. De får slet ikke en helhed ud af en film. Nu kunne vi tale med dem om, hvorfor instruktøren mon havde valgt, at filmen skulle gå langsomt fremad nogle steder, siger Gitte Kjærsgaard.

Og lærerne har besluttet, at klassen også skal se 'Skyggen af Emma', for der er mange forskellige ting, man kan få ud af at se videofilm.

Lærerne har planer om senere at lave en manual om undervisning af elever med læsevanskeligheder. En manual, der fortæller, hvordan den almindelige lærer griber undervisningen af disse elever an.

Formålet med vores tilbud er, at disse elever retter ryggen, markerer i klassen og ikke bliver klovnen, der taler Anders And-sprog

Udskolingslærerne risikerer at falde i søvn. Der sker ikke meget for os