Undervisningsminister Bertel Haarder og formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen glæder sig over de fine danske læseresultater i Pirls 2006-undersøgelsen. Men de er langtfra enige om årsagen til resultaterne.

»Læsning er alle fags moder. Hvis ikke alle børn lærer at læse sikkert tidligt, vil de få problemer i resten af deres skolegang. Det var blandt andet det, vi så med den første Pisa-undersøgelse, og derfor styrkede vi læseundervisningen markant i folkeskolen med blandt andet to ekstra timer om ugen i de mindste klasser og Klare Mål for læsningen«, siger undervisningsminister Bertel Haarder.

Men i rapporten har forskerne Jan Mejding og Louise Rønberg gjort det muligt at sammenligne de nye resultater med 1991-undersøgelsen og med den nordiske lignende undersøgelse fra 2001. Størstedelen af forbedringen (43 scorepoint på læsesikkerheden) er sket mellem 1991 og 2000 - altså inden den nuværende regering kom til magten og indførte ekstra dansktimer. Og kun 15 scorepoint på læsehastigheden er kommet til i perioden fra 2001 til 2006. Jan Mejding mener ikke, at det er de ekstra dansktimer, der har virket.

»Vi ved jo, at flere timer i sig selv ikke gør den store forskel. Det, der er vigtigt, er, hvad der foregår i timerne. Det viste den store 'Tid til dansk'-undersøgelse, som Bertel Haarder jo selv satte i gang. Selvfølgelig er der dog en grænse for, hvor få timer man kan klare sig med«.

Han mener derimod, at Klare Mål og efterfølgende Fælles Mål har haft en effekt.

»Vi kunne konstatere i 1991-undersøgelsen, at danske lærere havde en tilbøjelighed til at undervurdere, hvad deres elever kunne. Jeg tror, at det øgede fokus og det at blive klar over, hvad elever på dette klassetrin kan - hvilke krav man kan stille og forvente, at de lever op til - er to meget vigtige ting«.

Lokalt arbejde gør en forskel

Formand for DLF Anders Bondo kalder resultatet opløftende og mener, at årsagen bag forbedringerne ligger lokalt.

»På kommunalt plan og på den enkelte skole er der ydet en markant indsats gennem flere år for at styrke læseundervisningen. Læsning er i de seneste år simpelthen kommet i fokus«. Han fortæller, at DLF allerede i 2004 gennemførte en rundspørge, der viste, at 81 procent af kommunerne havde taget initiativer for at styrke læseundervisningen.

»Den indsats ser vi nu virkningerne af. Undersøgelsen her er foretaget, før de nationale test blev indført. Det fortæller mig, at der skal satses på en målrettet lokal indsats, hvis vi vil styrke et område, ikke flere centrale bestemmelser«, siger han.

Jan Mejding mener også, at det kommunale fokus og de mange kommunale initiativer har haft stor betydning. Men han understreger, at Danlæs-undersøgelsen viste, at ikke alle kommunale projekter er af samme kvalitet, og at mange kommuner ikke havde mulighed for at følge op på, om tiltagene virkede.

Svært at vurdere niveauet

I undersøgelsen er lærerne blevet bedt om at vurdere, hvilket niveau deres elever ligger på. De fleste lærere vurderer deres elevers niveau korrekt. Men en tredjedel af de lærere, der har vurderet deres elever til at være gennemsnitlige, har fejlvurderet elevernes niveau enten positivt eller negativ.

Det hæfter Bertel Haarder sig ved og peger på, at formålet med de nationale test i læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse netop er at sikre lærerne bedre pædagogiske redskaber, så alle elever bliver set og får den rigtige hjælp.

Jan Mejding er enig med ministeren i, at man skal være opmærksom på denne usikkerhed, fordi det er vigtigt for lærernes indsats at vide, hvad de kan forvente af eleverne. Han kan derfor også se nytteværdien af en test.

»Hvis man ikke er en erfaren lærer, må man støtte sig til andre redskaber, og hvis ikke danskmaterialerne har taget højde for den udvikling, der har været, er de ikke brugbare. Så jeg hører til dem, der mener, at en national prøve - hvis ellers den er god og giver et brugbart pædagogisk tilbageløb til læreren - faktisk er en god investering«, siger han og understreger, at den læsetest, der er blevet lavet i år, absolut ikke lever op til dette.

Undersøgelsen viser dog også, at danske elever, sammenlignet med resten af Norden, har flere lærere, som er opmærksomme på at benytte ugentlige aktiviteter i undervisningen, som fremmer udviklingen af forståelsesfærdigheder og -strategier.

Styrkelse af specialundervisningen

Spredningen mellem eleverne er blevet mindre siden 1991, men der er fortsat langt fra de dygtigste til de svageste elever. Danmark er det land i Norden, der har flest elever (11 procent), som ligger på det højeste læseniveau. Men vi har også flere (3,5 procent), som ligger under undersøgelsens fire læseniveauer.

Anders Bondo mener, at dette skyldes problemer med specialundervisningen.

»Det understreger, at vi har problemer med specialundervisningen i den danske folkeskole. Hvis de svageste elever skal samles op, må specialundervisningen styrkes, så der hurtigt er et tilbud til de elever, der har særlige vanskeligheder«, siger han.

pai@dlf.org

Fire ud af fem danske 4.-klasse-elever læser for sjov flere gange om ugen. Det gør Danmark til nummer to i verden kun overgået af Rusland. Pirls-undersøgelsen viser, at 79 procent af de danske 4.-klasse-elever læser for sjov uden for skoletid en til to gange om ugen, og 49 procent gør det hver eller hver anden dag.

»Vi har gået og været lidt bange for bogdroppere, så jeg synes, at det er meget positivt. Jeg kan jo kun håbe på, at det skyldes, at lærerne inspirerer børnene til også at læse i deres fritid og hjælper dem med at finde nogle gode og spændende ting at læse«, siger Jan Mejding.

Undersøgelsen fortæller desuden, at de, der læser meget for sjov, også er de gode læsere. Og piger læser mere end drenge i alle lande undtagen Luxembourg og Spanien.

Pirls er iværksat af den internationale, uafhængige forskningssammenslutning IEA, som har eksisteret siden 1959. Pirls adskiller sig fra Pisa ved kun at teste læsefærdigheder og ved at teste 4.-klasser, hvor Pisa tester 15-årige. I modsætning til Pisa udvælger Pirls hele klasser, hvilket betyder, at man kan stille spørgsmål til elevernes dansklærere, forældre og skoleleder.

40 lande har deltaget i undersøgelsen. I Danmark har 4.001 elever fra 145 skoler, 216 dansklærere, 137 skoleledere og 3.754 forældre været med.

Det er kun en foreløbig sammenfatning, der er offentliggjort. Den endelige nationale rapport kommer i starten af 2008. I denne vil forskerne blandt andet forsøge at finde en sammenhæng mellem de steder, der klarer sig godt, og de svar, lærere, ledere og forældre har givet.