Den danske ælling har nået de nordiske svaner

Danske 4.-klasser ligger på niveau med de andre nordiske lande i ny international undersøgelse af læsning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den grimme danske ælling fra den berygtede læseundersøgelse i 1991 er blevet en smuk svane. Det viser den internationale læseundersøgelse Pirls 2006.

I 1991 deltog Danmark i den første internationale læseundersøgelse foretaget af International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA), og resultatet var nedslående. Danmark lå langt under de andre nordiske lande. Næste undersøgelse i 2001, der fik navnet Pirls, deltog Danmark ikke i, men nu er Pirls 2006 blevet offentliggjort, og det er tydeligt, at indsats og fokus på læsning i Danmark har virket.

Danmark ligger med en score på 549 point væsentligt over gennemsnittet på 500 og på samme niveau som for eksempel Sverige, Tyskland, Island og Norge (hvis man tager højde for, at Norges og Islands klassetrin er anderledes). Finland har ikke deltaget i undersøgelsen.

»Vi har hævet læsestandarden fra 1991 til 2006 med cirka et klassetrin, og spredningen mellem de bedste og de dårligste læsere er også blevet mindre«, siger seniorforsker Jan Mejding, som har stået for den danske del af undersøgelsen sammen med cand.mag. Louise Rønberg.

Alle læreres ansvar

Helt i toppen af resultatskalaen ligger Rusland og Hongkong. Og årsagen til dette mener de to forskere også ligger i en kraftig indsats. I Rusland har man haft en undervisningsreform, hvor man har lagt stor vægt på de grundlæggende færdigheder som læsning og regning i de små klasser og haft massivt fokus på læsning. Det samme gør sig gældende i Hongkong.

»I Hongkong har man understreget, at læsning er alle læreres ansvar. Modersmålslæreren skal tage sig af den grundlæggende læsekompetence. Men alle faglærere har pligt til at træne læsningen i deres fag også og for eksempel i matematik være opmærksomme på, om det er læsetræning, der skal til for at forstå en opgave. Det kunne vi nok godt lære noget af«, siger Louise Rønberg.

Test og tidlig skolestart har ingen effekt

Under Danmark ligger blandt andet New Zealand og Skotland. Det får de to forskere til at påpege, at det måske ikke er her, man skal hente inspiration.

»Det er interessant at bemærke, at der her er lande, som vi traditionelt har set op til, når vi har skullet importere læsemetoder til at forbedre læseundervisningen, for eksempel New Zealand og Skotland. Det er også bemærkelsesværdigt, at eleverne i lande som USA og Frankrig, der er kendt for at have udbredte testsystemer, ikke klarer sig bedre end de danske elever«, lyder det fra Jan Mejding og Louise Rønberg.

Danlæs-undersøgelsen, som kom i august, viste stik mod de nye resultater, at 4.-klasser læser lige så dårligt som for 20 år siden. Men Jan Mejding, som også var projektkoordinator på Danlæs, understreger, at den nye undersøgelses resultater er mere præcise, fordi testformen her går dybere og er mere repræsentativ.