»Læs«, »forstå« og »sammenfat« eller »afkodning«, »ordforståelse« og »tekstforståelse«.

En gammel konflikt om, hvad god læseundervisning er, blussede op igen, da embedsmænd i Undervisningsministeriet med støtte fra to læseforskere gik ind og ændrede i målene for læsning, efter at skrivegruppen havde afleveret de nye Fælles Mål for dansk.

»Vi leverede resultatet af vores arbejde 9. april efter en konstruktiv proces, hvor alle havde samarbejdet om at nå faglige kompromiser. Desværre er centrale dele af målene - helt konkret tre 'søjler' af færdigheds- og vidensmål inden for læseområdet - siden blevet ændret af embedsmænd fra Undervisningsministeriet«, sagde lektor Jeppe Bundsgaard til folkeskolen.dk den 20. maj. Sammen med to andre medlemmer af arbejdsgruppen, læsevejleder Henriette Langkjær og lektor Lene Storgaard Brok, gik han offentligt ud med en skarp kritik af ministeriets adfærd. Jeppe Bundsgaard vurderer, at formålet med ændringen var dels at få målene til at passe til de nationale test, dels »forestillingen om, at læsning er en forholdsvis simpel proces«. 

Men fra læseforsker Elisabeth Arnbak, der sammen med professor Carsten Elbro var med til at ændre formuleringerne, lød andre toner: »Vi har ganske enkelt fået indskrevet i Fælles Mål, hvad der ifølge forskningen virker i læseundervisningen. Vi vil sikre, at eleverne får udviklet gode læsefærdigheder, så de får kognitivt overskud til at sammenfatte tekster«, forklarer Elisabeth Arnbak. »Og den bedste måde at udvikle gode læsefærdigheder på er direkte, eksplicit undervisning«.

Læseforsker: Fælles Mål i læsning var ude af balance 

Det er vejen hen til de mere avancerede læsestrategier, der skiller vandene, vurderer hun i en artikel, der ved redaktionens slutning havde fået 100 kommentarer på folkeskolen.dk. »Vi har i mange år ellers været enige om, hvad vi kalder en balanceret læseundervisning. Det er ikke et enten-eller for Carsten Elbro og mig. God læseundervisning består af en række elementer, og det, vi foreslår, er kun nogle af dem«.

»Måske reagerer vi for meget på rygmarven«

At de tre skrivegruppemedlemmer stod frem med deres kritik, affødte dyb respekt og megen taknemmelighed blandt folkeskolen.dk's læsere. »Kort fortalt går diskussionen vel på, om man fejlagtigt tror, at læsning handler om afkodning og sprogforståelse, eller om man fornuftigt ved, at læsning er en langt mere kompleks, multimodal proces«, skrev ph.d.-stipendiat Simon Skov Vougt i en kommentar. »Det synes aldeles tåbeligt at forny Fælles Mål tilbage til både forældet og også alt for simpel opfattelse af, hvad læsning er«. Men en af de flittige debattører, medlem af DLF's hovedstyrelse Niels Christian Sauer, rystede på hånden, da han læste forskernes begrundelser for at gribe ind:

»Måske reagerer vi for meget på rygmarven, når vi angriber ministeriets disposition«.

På den anden side skriver læsevejleder Marina Norling: »De to nye balancerede mål for afkodning vil kunne betyde, at undervisningen i bogstaver igen vil kunne brede sig hen over hele 1. klasse, selvom Carsten Elbros forskning i forbindelse med 'Søren og Mette- undersøgelsen' viste, at det er klogt at undervise i bogstaverne kort og intensivt for at skabe rum for egentlige læseaktiviteter. I bedste mening er Elbro og Arnbak ved at banke læseundervisningen tilbage til dengang, hvor 1. klasse gik med at lære bogstaverne og farvelægge fine billeder med bogstaver og småord - fordi man ville være sikker på, at børnene var helt parate til at læse en smule i 2. klasse«.