Netop som litteraturkanonen var lanceret, udkom Gyldendal med et undervisningsmateriale i 11 bind. 'Kanon i Dansk', som udgivelsen hedder, strækker sig fra børnehaveklassen til 3.g og præsenterer alt i alt 739 tekster af de kanoniserede forfattere.    

»Da kanondebatten var på sit højeste i 2004, så vi det som en unik mulighed for at lave den helt store litterære undervisningskanon. Vi følte en forpligtelse til at give et bud på den gennemførte samling af den bedste litteratur til undervisningsbrug«, fortæller forlagschef i Gyldendal Uddannelse Mikael Pedersen.

'Kanon i Dansk' var en stor satsning, der, med Mikael Pedersen egne ord, ikke blev nogen stor kassesucces. Men ifølge forlagschefen havde udgivelsen også et element af public service. Det vil sige, at den ikke nødvendigvis skulle give overskud på Gyldendals budgetter.

»Hvis nogen skulle lave den gennemførte samling af den bedste litteratur til undervisningsbrug, skulle det være os - og hvis det skulle være, var tidspunktet det rette«, uddyber han.

Men Gyldendal må i dag sande, at skolerne enten ikke ville eller ikke havde råd til at købe kassevis af den store 'Kanon i Dansk'.

»Vi ville selvfølgelig gerne have haft, at der stod et klassesæt af hele 'Kanon i Dansk' på alle landets skoler, men det er helt sikkert, at det gør der ikke. Nogle valgte at købe klassesæt, men de fleste har valgt bare at købe et enkelt eksemplar til inspiration«, siger Mikael Pedersen.

I 2004 kaldte forlagsdirektør Mathias Bruun værket i 11 bind for en 'super-kanon'.

»I al beskedenhed mener jeg, at 'Kanon i Dansk' giver alle elever - ikke bare dem fra resursestærke hjem - en fælles ballast af væsentlig dansk og international litteratur op gennem grundskolen«, sagde han dengang.

I dag mener forlagschef Mikael Pedersen, at 'Kanon i Dansk' har solgt, hvad den skulle.

»Den er en fornuftig udgivelse i to oplag«, siger han. 

»Den kedeligste bog, jeg har set«

Skolebibliotekarernes formand Carl Christian Rasmussen er i dag ansat som skolebibliotekar på den overbygningsskole i Tønder Kommune, der som den eneste har samtlige bind af 'Kanon i Dansk' til udskolingen stående i klassesæt.

»Jeg har spurgt de tidligere bibliotekarer, hvorfor de i sin tid købte Gyldendals store kanonudgivelse. Det var et ønske fra skolens danskudvalg. De ville gerne være sikre på at have alle teksterne. Men de har ikke været lånt ret meget ud«, fortæller C.C. Rasmussen og begrunder den lille interesse i bøgerne med, at mange kanontekster ligger til gratis download gennem Det Kongelige Bibliotek på nettet.    

På Gyldendal har man intet problem med, at lærere hellere henter frie, ældre tekster gennem Det Kongelige Bibliotek end ved opslag i et af deres værker.

»Man skal huske, at vi bringer litteraturen ind i en sammenhæng, ind i nogle gennemtænkte forløb. Og det er den gennemgående tanke, man betaler for, når man køber lærermidler. Det er ikke den enkelte tekst«, siger Mikael Pedersen fra Gyldendal Uddannelse.

Men C.C. Rasmussen har også et andet bud på, hvorfor 'Kanon i Dansk' ikke bliver taget ned fra hylderne.

»Gyldendals kanonbøger er de kedeligste bøger, jeg har set. Der er ingen billeder, bare tekst«, siger han. Der er dog opgavebøger knyttet til serien, og de er rigt illustreret.

Kanon i 2012

Det var professor i børnelitteratur Torben Weinreich, der i 2003 pustede liv i debatten om en litteraturkanon i folkeskolen.

Han er nu redaktør på Gyldendals nye skønlitterære serie 'Kontekst og intertekst'. Til januar udkommer de første tre ungdomsromaner i serien, der er skrevet af nulevende forfattere med afsæt i de klassiske tekster. 

I første omgang er det Bent Haller, Cecilie Eken og Hanne Kvist, der lader sig inspirere af henholdsvis Henrik Pontoppidans 'En stor dag', H.C. Andersens 'Snedronningen' og Steen Steensen Blichers 'Hosekræmmeren'. 

Forfatterne tager temaer fra de klassiske værker og overfører dem til nogle problematikker, der er vedkommende og genkendelige for unge læsere i dag. Men hver gang er det tydeligt, at romanen er skrevet på baggrund af klassikeren, fortæller forlagschef Mikael Pedersen.

De nye ungdomsromaner kan både læses selvstændigt og sammen med de værker, som de, så at sige, er skrevet på ryggen af.

»En ting var kanondebatten i 2004-2005. Litteraturundervisningen har udviklet sig siden. Det væsentlige i dag er, at læsningen er intertekstuel - de nye tekster åbner for de gamle tekster og omvendt, 'Kontekst og intertekst' er et eksempel på, hvor vi er henne med kanontænkningen i øjeblikket«, siger Mikael Pedersen.