"Hvis lærerne ved, at stimulering kan være med til at afhjælpe årsagerne til, at for tidligt fødte børn har uro i kroppen og har svært ved at koncentrere sig, kan de inddrage en fagperson, som kan forklare og vise, hvordan de kan være med til at stimulere”, siger Jonna Jepsen.

For tidligt fødte børn risikerer at blive fejldiagnoseret til skade for deres udvikling

Efterveerne af for tidlige fødsler forveksles jævnligt med autisme, ADD eller ADHD. En fejldiagnose har fatale konsekvenser, for det betyder, at børnene ikke får den støtte, de har brug for til at kunne udvikle sig optimalt, siger bogaktuel ekspert.

Publiceret

Udfordringer iskolen

Bogligt:

Et for tidligt barn har i den tidlige spædbarnsperiode fåetforstyrret den neurologiske udvikling. Det kan give problemer medsanseintegration (SI), koncentration og med at tage imod kollektivebeskeder, huske det indlærte, håndtere skift mellem aktiviteter,skabe sig overblik og komme i gang med en opgave.

Derudover kan barnet have udfordringer med læsning, skrivning ogtal på grund af et svækket samsyn eller nedsat hørerelateretsprogforståelse.

Barnet stresses og overstimuleres nemt, og lektierne kan titvære en stor udfordring.

At vokse op med SI-problemer fører til svækket selvtillid. Detpåvirker indlæringen, når barnet ikke tør kaste sig ud i noget nyt,fordi han ikke tror på, at han kan.

Barnet kan holde sig tilbage fra at søge hjælp og støtte, fordidet grundet tidlige negative erfaringer med nye voksne manglertillid til, at de vil barnet det bedste. Er barnets nervesystem ogfølelsesliv voldsomt overbelastet, kan det have en provokerende ogaggressiv adfærd.

Særligt svære fag:

Idræt som følge af manglende sansemotoriske/kropsligeforudsætninger, højt støjniveau, uro, uforudsigelighed og ikkemindst det efterfølgende bad, som er svært for mange for tidligtfødte.

Musik på grund af højt støjniveau, uro, uforudsigelighed ogmåske manglende struktur.

Socialt:

Barnet kan have svært ved at opfatte en legs spilleregler, holdeden røde tråd i legen, håndtere ændringer i det aftalte, deltage iboldspil og aflæse andre børns signaler og selv afgive tydeligesignaler.

Barnet kan være tilbageholdende og ikke tage sin plads ifællesskabet, eller det kan forsøge at styre og kontrolleresamværet. Barnet kan påtage sig rollen som politimand ellerdirektør for at få kontrol og dermed skabe forudsigelighed og ro ihovedet.

Barnet kan også påtage sig rollen som klovn for at få positivopmærksomhed og dække over sin usikkerhed.

Hvad kan lærere gøre?

  • Skoleudsæt mange af de for tidligt fødte - især drenge, hvishjerner udvikles og restitueres langsommere.
  • Dan tidligt en god og tryg relation til barnet (indsigt, empatiog anerkendelse).
  • Sørg for fysisk afskærmning, dæmpet belysning og roligevisuelle flader.
  • Skab ro, struktur, forudsigelighed og meget faste rammer.
  • Giv barnet mulighed for hyppige pauser og for at trække sigtilbage, når det er overstimuleret.
  • Sansestimuler for at berolige nervesystemet. For eksempel viadybe faste tryk på kroppen.
  • Skaf hjælpemidler som foot swing under bordet, luftpude påstolen, sansevest eller hovedtelefoner med stille musik.
  • Dyrk mindfulness (hele klassen).
  • Undervis i mindre grupper.
  • Altid to lærere i klassen er ønskescenariet - gerne flere.
  • Sikre sig, at kollektive beskeder er modtaget og forstået.
  • Giv støtte til at få begyndt på en opgave, skab overblik overopgaven ved at dele den op i sekvenser, og spar med barnetundervejs, så han ved, at han er på rette spor.
  • Giv barnet succesoplevelser ved at lade dets kompetencer oginteresser komme meget i spil. En let afledelig hjerne har ekstrabrug for motivation for at holde koncentrationen.
  • Differentieret læring.
  • Vær bevidst om, at barnet sidst på skoledagen er udtrættet ogikke kan tage læring ind.

Evnen tilkoncentration

  • En seksårig dreng kan i snit koncentrere sig i 12 minutter adgangen.
  • For en pige på seks år er det 25 minutter.
  • Hos både drenge og piger øges det gradvist i takt med, athjernen udvikler sig.
  • For tidligt fødte kan generelt koncentrere sig i endnu kortetid, og det bedres ikke i samme grad via den aldersrelateredehjerneudvikling, hvis der fortsat er SI-problemer.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Danmark fødes cirka 4.000 børn om året for tidligt. Det betyder, at der i snit sidder to for tidligt fødte elever i hver klasse. De kan have senfølger i større eller mindre grad, fordi de som spæde har fået forstyrret den tidlige neurologiske udvikling.

Det fører ikke alene til, at de har problemer med sanseintegration, indlæringsvanskeligheder og følelsesmæssige belastninger. Det giver også risiko for, at de fejlagtigt er blevet diagnosticeret med autisme, ADD eller ADHD.

"Der findes hverken forskning eller statistikker om det, men mine praktiske erfaringer viser, at for tidligt fødte børn ikke så sjældent får en fejldiagnose", siger Jonna Jepsen, som fødte tvillinger tre måneder for tidligt i 1992.

Jonna Jepsen holder foredrag og kurser, vejleder forældre og fagpersoner og har udgivet flere bøger om for tidligt fødte børn. Senest Præmaturbogen, som både henvender sig til forældre til for tidligt fødte børn, for tidligt fødte unge og voksne, som ønsker at forstå de vanskeligheder, en for tidlig fødsel kan føre med sig, og til fagpersoner.

Bogen beskriver blandt andet en pædagogisk tilgang, som indtænker neuropædagogik, læringspotentiale og psykologi, ligesom forfatteren gør opmærksom på vigtige fokuspunkter i skolehjemsamarbejdet.

For tidlig fødsel fylder barnets rygsæk med traumer

For tidlig fødsel fylder barnets rygsæk med traumer

Når meget for tidligt børn får en fejldiagnose, hænger det sammen med, at de har indledt livet med mange negative stimuli.

"Efter fødslen får barnet taget blodprøver dagligt, det får en sonde ned gennem halsen, det får hjælp til vejrtrækningen, og det får varme elektroder sat på den ufærdige hud. Forskning viser, at et barn født i uge 28 mærker smerte syv gange værre end et barn, som er født til tiden", forklarer Jonna Jepsen.

Det giver barnet traumer med i bagagen, som belaster selvværdet og skaber en grundlæggende ængstelighed. Så når barnet skal svare på spørgsmål under udredningen, kan han både have svært ved at bevare koncentrationen, være utryg ved den fremmede person og være usikker på, om han selv gør det godt nok.

"Barnet undgår måske øjenkontakt med psykologen på samme måde som børn med autisme. Andre sammenfaldende adfærdsmønstre er en grundlæggende utryghed, svært ved nye og ukendte omgivelser og et stort behov for rutiner, struktur og forudsigelighed", siger Jonna Jepsen om årsagerne til, at for tidligt fødte børn får en fejlagtig autismediagnose

Sansestimulering øger forudsætningen for at lære markant

Sansestimulering øger forudsætningen for at lære markant

Konsekvensen er, at barnet ikke får stimuleret sansemotorikken. Det har for tidligt fødte børn brug for, fordi stimuleringen har en positiv indvirkning på nervesystemet og hjernen - både med øjeblikkelig og langsigtet effekt.Hvad kan lærere gøre?

"Når børn har autisme eller ADHD-diagnoser, regulerer man normalt ikke nervesystemet med sansestimulerende træning, fordi man ser det som varige lidelser. Hvis lærerne ved, at stimulering kan være med til at afhjælpe årsagerne til, at for tidligt fødte børn har uro i kroppen og har svært ved at koncentrere sig, kan de inddrage en fagperson, som kan forklare og vise, hvordan de kan være med til at stimulere. Det er en lille udgift i forhold til udbyttet", siger Jonna Jepsen.

Man kan med fordel benytte sig af pauser med sansemotorisk stimulering til hele klassen med henblik på at styrke børnenes koncentrationsevne, tilføjer hun.

"Børnene kan deles i to grupper ud fra, om de har overvejende høj eller lav arousal. Den første gruppe skal have hjælp til at dæmpe nervesystemet, mens den anden skal hjælpes til at vække det.

Når man sansestimulerer målrettet i bare fem til syv minutter, øges børnenes forudsætninger for at sidde stille og optage læring markant".

Lærere kan opfordre forældre til at sansestimulere deres barn

Lærere kan opfordre forældre til at sansestimulere deres barn

Det rækker ikke, at for tidligt fødte børn kun stimuleres i skolen. Derfor kan deres lærere opfordre forældrene til, at de får testet og stimuleret barnets sansemotorik og eventuelt også samsynet, anbefaler Jonna Jepsen.

Et eksempel på denne tilgang kan ses i dokumentaren 'Jeg hader ADHD: Børn i en diagnosetid'. Filmen viser, hvordan eleverne i to specialklasser på Lindevangskolen på Frederiksberg i løbet af et halvt år gør store fremskridt, i takt med at de stimuleres. Filmen kan ses via både Filmcentralen og Filmstriben.

"Når forældrene sansestimulerede deres barn i 30-40 minutter dagligt ud fra vores program, fik barnet styr på sin uro i kroppen og kunne koncentrere sig i længere tid end ellers, mens der skete en mindre udvikling blandt de børn, som kun trænede lidt med deres forældre", fortæller Jonna Jepsen, som sammen med en motorikvejleder, en konsulent i synstræning og en psykoterapeut arbejdede med lærere, pædagoger og forældre i de to specialklasser.

"Der dannes nye nervebaner og kontaktflader i hjernen, når barnet har rolige og trygge omgivelser og får individuel målrettet sansestimulering. Der kan ske så meget, at barnet kan sluses ind i en almenklasse. Det så vi på Lindevangskolen, hvor nogle af børnene blev tilknyttet en almen klasse i enkelte fag", siger Jonna Jepsen.

Præmaturbogen - et godt liv som barn, ung og voksen, af Jonna Jepsen, Frydenlund, 421 sider, pris 349 kroner.

Powered by Labrador CMS