Anmeldelse

Jorden rundt med idræt

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette materiale er et fint eksempel på, hvordan idræt kan indgå i tværfaglige forløb og bidrage til international forståelse og tolerance.

»Jorden rundt« består af ti beretninger om børn, der dyrker sport forskellige steder i verden. Materialet består af et elevhæfte og en cd-rom, der viser børnene, når de udøver deres sport. På cd-rommen er der elevberetninger fra Irland, Kenya, Norge, Indien, Brasilien, Danmark og Peru. Vi kan ved at aktivere forskellige ikoner udnytte mediets muligheder. Vi kan høre børnene tale om deres sport, høre dem på nationalsproget, se filmoptagelser af dem i aktion og få specifikke oplysninger om netop den sport, de dyrker.

Vi møder både kendte idrætter og mindre kendte som capoeira, camogie, cricket og gælisk fodbold. Af William fra Kenya kan vi lære at lave en slumbold af aviser, plasticposer og snor og dermed få indsigt i netop de betingelser, de unge har der.

Ideen med projektet er rigtig god, materialet kan være igangsættende på mange måder, eleverne kan arbejde praktisk, skriftligt, tværfagligt og tematisk. Lydkvaliteten og billedkvaliteten er rimelig, men af svingende kvalitet.

Materialet er beregnet for mellemtrinnet, femte og sjette klasse, og det kan bidrage til indsigt og refleksion over egen praksis for hermed at sætte tingene i et større perspektiv.