Forskning

Minoritetselever skal have hvide venner

Elever med anden etnisk baggrund forventes i højere grad at knytte bånd med hvide elever end omvendt. »Venskaber med etniske danskere ses som et tegn på vellykket integration«, siger forsker.

Publiceret

OM MANTÉ VERTELYTÉ

Manté Vertelyté er postdoc ved Aalborg Universitet og forsker ivenskaber på tværs af etnicitet, køn og race.

Hendes ph.d. tager udgangspunkt i et års etnografisk studium påen af Københavns racialt mangfoldige skoler. Studiet inkluderer 32interview med 7.-klasseelever på skolen og 12 interview medfagpersonale, der arbejder på skolen eller i de kommunaleungdomsklubber.

INTEGRATION I SKOLEN

Elever af anden etnisk herkomst end dansk er generelt ivrigeefter at lære og har en positiv oplevelse af undervisningen oglærerne i folkeskolen. Alligevel halter de fagligt efter elever meddansk baggrund, viser den seneste rapport fra Pisa Etnisk. I denneserie taler Folkeskolen med praktikere og forskere om, hvordan vihjælper integrationen på vej i skolen.

Dette blad: Venskaber på tværs af etnicitet.

Nr. 19: Unge med indvandrerbaggrunds drivkraft i forhold til skole.

Nr. 18: Farlige fordomme i skole-hjem-samarbejdet.

Nr. 17: Eksemplets kraft gennem den gode lærer-elev-relation.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Observationer fra et ph.d.-studie i børn venskaber på tværs af etnicitet viser, at der bliver stillet større krav til børn med anden etnisk baggrund om at få danske venner end omvendt.

Antropolog Manté Vertelyté færdiggjorde sidste år sin ph.d. »Not So Ordinary Friend­ship« ved Aalborg Universitet, hvor hun undersøger, hvordan elever i en københavnsk 7.-klasse danner venskaber, og om etniske tilhørsforhold spiller en rolle i, hvem eleverne er venner med. Resultaterne viser, at selv om eleverne er venner, er der forskel på de forventninger, både lærere og etnisk danske elever har til deres klassekammerater med anden etnisk baggrund.

Da Manté Vertelyté begyndte sine observationer, blev hun af mange fagpersoner mødt med spørgsmålet om, hvorfor elever med anden etnisk baggrund ikke var venner med deres etnisk danske skolekammerater. Selv om det i udgangspunktet også var hendes eget spørgsmål, begyndte hun alligevel at studse over det. For der blev aldrig stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor danske børn ikke er venner med elever, der har minoritetsbaggrund.

»Når elever med anden etnisk baggrund ikke er venner med etniske danskere, går man ud fra, at det er et problem, og det bliver et argument for integration«, siger hun. »Det bliver et krav fra samfundets side, at minoritetsbørn skal være venner med de danske børn, men kravet går ikke den anden vej. Elever med anden etnisk baggrund skal bevise, at de arbejder hårdt for at få danske venner, som en del af deres integrationsproces og for at vise, at de klarer sig godt«.

Manté Vertelyté understreger, at minoritets- og majoritetsbørn faktisk knytter venskaber. Men den gængse opfattelse af børn med minoritetsbaggrund er, at de er segregerede og skiller sig ud, fordi de taler med accent eller klæder sig anderledes. Og denne opfattelse ændrer sig ikke, bare fordi børnene bliver venner. Venskaber løser med andre ord ikke problemer med diskrimination og racisme, mener hun.

»I den kontekst bliver venskaber mellem hvide og brune elever en meget simplificeret løsning - man tænker, at hvis de bare bliver venner, vil alle problemerne blive løst, men virkeligheden er mere kompleks«.

I modsætning til eleverne oplever Manté Vertelyté, at lærerne er mere berøringsangste over for at tale om racisme, og det skaber spændinger i klasselokalet og påvirker læringsmiljøet. Derfor mener hun, at det er vigtigt, at lærerne finder rummelige måder at tilgå emnet på og er bevidste om, at der kan opstå blinde pletter, når det kommer til at tage elevernes anklager om racisme alvorligt. For i mange tilfælde forsøger eleverne at gøre opmærksom på, at de føler sig ulige behandlet.

Lærerne bruger selv udtrykket, at eleverne »spiller racismekortet«. Racisme er en elefant i rummet. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan tale om det, og om hvorvidt elever føler sig utilpasse, hvis vi taler om det, fordi de føler sig udsat og stigmatiserede. Så det handler ikke om at tale mere om racisme, det handler om, hvordan vi taler om det.

Powered by Labrador CMS