Karakterdannelse

Skoleidealet har trange kår, mener Svend Brinkmann – ikke mindst i skyggen af skolereformen, som heldigvis er ved at blive rullet tilbage. ”Der sker meget godt nu, men det er på baggrund af rimelig lang forfaldshistorie”, siger han.

Brinkmann og 10 skoler i projekt: ”Karakterdannelse er at skabe gode mennesker”

Svend Brinkmann er forskningsvejleder på et nyt nationalt projekt om karakterdannelse i skolen. Her skal lærerne arbejde med at styrke dyder som vedholdenhed, selvkontrol, empati og tillid hos eleverne.

Publiceret Senest opdateret

Psykologiprofessor Svend Brinkmann er højere end de fleste. Alligevel ser han op til lærerne, fordi de har en væsentlig rolle i at danne de mennesker, som skal skabe det fællesskab, velfærdsstaten er, og som vi alle sammen er en del af.

Han har interesseret sig for dannelse i mange år. Han har skrevet bøger om det, og han får løn for at forske i, hvad humanitet er. Han siger, at han har en ”gammel kærlighed” for pædagogisk psykologi.

Så derfor er det måske slet ikke mærkeligt, at Svend Brinkmann er blevet forskningsvejleder på det store ambitiøse projekt ”karakterdannelse”, som i løbet af de næste tre år skal bredes ud på ti skoler i fem kommuner. Mølleskolen i Ry er som den første gået i gang.

Det er vigtigt for Svend Brinkmann at understrege, at karakterdannelse ikke handler om personlig udvikling. 

”Det er det fællesmenneskelige, der skal udvikles”, siger han og forklarer, at det ikke er, fordi han er gift med en lærer, som har arbejdet mange år i folkeskolen, eller fordi han har tre børn, som alle har gået i folkeskolen, at han har kastet sig ind i projektet.

”Karakterdannelse er ikke startet med en personlig iagttagelse. Det er mere en bred interesse for, hvordan mennesker bliver til, og hvad der skal til, for at mennesker fungerer sammen. Det er ikke raketvidenskab. Det er gode, gamle, velafprøvede dyder. Det er at lære at vente på, at det bliver ens tur. Det handler om en evne til at gå ind i verden uden at tænke: ’Hvad får jeg ud af det?’ Det er det modsatte af opportunisme”.

Det er ikke raketvidenskab. Det er gode, gamle, velafprøvede dyder."

Svend Brinkmann, psykologiprofessor.

Hvilket problem skal karakterdannelse i skolen løse?

”Der er udbredt tale om mistrivsel. Noget er kørt af sporet. Der er et bortfald af fællesskab. Børn er mere alene, de leger ikke så meget sammen. Der er uro. Der er problemer med inklusion, og mange har diagnoser.

Man skal passe på med, at man kommer med et knips og siger, at karakterdannelse kan løse det hele. For sådan er det ikke. Men det betyder ikke, at karakterdannelse ikke kan være med til at løse noget af det.

Vi taler om en perfekthedskultur, hvor man presses til at være noget særligt. Det fantastiske ved karakterdannelse er, at det er noget fællesmenneskeligt”.

"Det er ikke raketvidenskab. Det er gode, gamle, velafprøvede dyder.", Svend Brinkmann, psykologiprofessor.

Har de fleste lærere ikke allerede et blik for netop det?

”Det er vigtigt, at vi har et sprog for det. Vi skal vide, hvornår vi skal stoppe op. Hvornår det er vigtigt at tage snakken i klassen. Hvis vi ikke har et sprog for det, så risikerer vi, at det bliver for tilfældigt. Så bliver det op til den enkelte lærer. Nogle har et blik for det. Andre har det måske ikke. Så går det under radaren”.

Men er I ikke alle privilegerede skoleinteressenter, der ikke har en hverdag i klasserne?

”Jeg kommer på skolerne. Jeg snakker også med lærerne som en del af projektet. Og uanset om man har en diagnose eller er udadreagerende, så er der en almenmenneskelighed, som det forbliver en central pædagogisk opgave at arbejde med. Jeg håber ikke, at jeg er blind for alle de problemer, der findes i klasser.

Projekt karakter­dannelse

Ti skoler, fem kommuner, ti fageksperter og ti fagorganisationer er gået sammen om at etablere Center for Karakterdannelse.

Ledere, lærere og pædagoger skal over tre år i samarbejde med eksperter og fagorganisationer udvikle nye praksisnære materialer og metoder til brug i folkeskolen. Mølleskolen i Ry har taget initiativ til projektet, der nu er løftet op på nationalt plan.

Center for Karakterdannelse skal inspirere, motivere og udruste skolekultur og pædagogisk faglighed, så karakterdannelse integreres i alle dele af skolelivet og dermed øger karakterstyrker som vedholdenhed, selvkontrol, tillid, viljestyrke, nysgerrighed, ansvarlighed, engagement, empati, taknemmelighed og livsmod, forklares det i projektbeskrivelsen.

Jonas Norgaard Mortensen er projektleder og skriver en ph.d. om projektet. Svend Brinkmann er forskningsvejleder og vejleder på ph.d.-projektet.

Projektet er finansieret af Samfonden.

Læs mere på karakterdannelse.dk

Når virkeligheden er så bøvlet, får vi aldrig lov til at hejse et flag og sige, at karakterdannelse er vigtigt, fordi vi først skal slukke alle de brande, der er i skolen. Men en gang imellem er det sjovt at rejse det flag, som jo er en del af formålsparagraffen”.

Det er vel forældrenes opgave at opdrage og skolens opgave at lære eleverne om fagene?

”Karakterdannelse skal foregå i skolen. Den oprindelige græske betydning af skole er den frie tid. Skolen er blevet det modsatte. Skolen er blevet en forberedelsesinstitution til videre uddannelse og erhvervslivet. Til alt det, vi har brug for i samfundet. Det forstår jeg godt. Men det er ikke det, som står i folkeskolens formålsparagraf. Skolen er en fri tid. Vi møder verdener, der er spændende, og det kan vi gøre sammen. Derfor skal vi fungere fornuftigt sammen som kammerater, og det kræver så det, vi kalder karakterdannelse.

Karakterdannelse er at skabe gode mennesker. Hvis det ikke er på plads, så bliver det vanskeligt. Den tyske filosof Theodor Adorno skrev et essay om uddannelse efter Auschwitz. Vi skal lave skole, der forhindrer, at Auschwitz sker igen, mente han. Vi kan diskutere Pisa og nationale test, men det er jo ligegyldigt i det store billede. Vi skal op på den store klinge”.

Ti folkeskoler er knyttet til projektet om karakterdannelse

Mølleskolen og Skovbyskolen i Skanderborg Kommune.

Nordbyskolen og Sakskøbing Skole i Guldborgsund Kommune.

Danehofskolen og Birkhovedskolen i Nyborg Kommune.

Østre Skole og Nordre Skole i Ikast-Brande Kommune.

Vibeholmskolen og Strandgårdskolen i Ishøj Kommune.

Mølleskolen er pilotskole – næste skoleår begynder arbejdet på de andre skoler.

Kan karakterdannelse ikke blive opfattet som nye krav til lærerne?

”Karakterdannelse skal ikke på skemaet en gang om ugen. Pointen er, at man godt kan have en opmærksomhed, som man nok har i forvejen, men som kan blive skærpet som lærer, når man går rundt i en klasse, og eleverne laver matematik. Så er det ikke nok at holde øje med, om de kigger efter hinanden. Pludselig har man en sans for, at der er hjælpsomhed involveret.

Det skal ikke være et fag. Det skal være en del af skolen. I Norge har de livsmestring på skoleskemaet, men jeg er meget kritisk over for at instrumentalisere det. At løfte noget centralt menneskeligt og gøre det til en ting i sig selv. Så kan man sætte flueben ved, at vi har talt om det, så kan vi bare gøre, som vi plejer.

Det skal mere handle om måden, hvorpå undervisning foregår i alle fag. Det er ikke sådan, at vi har et koncept, vi trækker ned over hovedet på nogen. Det er et praksisudviklingsprojekt, der tager fat i det, som lærerne allerede gør”.

Svend Brinkmann har i mange år arbejdet med diagnosekulturen, og sammen med projektets forskere og partnere skal han som forskningsvejleder være med til at samle op på, hvordan lærerne danner elevernes karakter.

Hvis lærerne gør det, hvorfor skal der så være et landsdækkende projekt?

”Vi ved ikke helt, hvad lærerne skal gøre. Hvad er det, de selv kan identificere, som fungerer til at skabe gode mennesker? Det er ikke noget, vi er født med evnen til. Det skal vi lære. Pointen er, at vi ikke ved, hvilke erfaringer der er, som der skal bygges videre på”.

Hvordan måler man, om karakterdannelsen er vokset på en skole?

”Vi tænker ikke menneskene på skoler som objekter i et laboratorium. Det er levende mennesker, der agerer og har grunde til, hvad de gør. Men vi skal identificere episoder og reflektere over dem og på den måde sætte noget i gang. Det er et humant videnskabeligt projekt.

Jeg tror ikke, det ender med en skala, hvor vi kan måle karakterdannelse. Det giver ingen mening. Det vil givetvis blive et kvalitativt projekt, der baserer sig på observation og begrebslig nuancering. Hvad karakterdannelse betyder i 7.b, ved jeg ikke endnu.

Jeg håber, at lærere og pædagoger i det her projekt får et sprog for alt det, som ikke kan måles. Det giver ikke mening at måle det. Men det giver mening at udvikle en sans hos lærerne for, hvad der er på spil”. 

24/04-24: Projektgruppen bag karakterdannelsesprojektet har efter denne artikel blev udgivet valgt at ændre Svend Brinkmanns titel fra forskningsleder til forskningsvejleder på projektets hjemmeside. Derfor har Folkeskolen også rettet hans titel i artiklen.

Eksperterne i projektet

Ti eksperter er knyttet til projektet om karakterdannelse for at bidrage med forskning og evaluering:

  • Svend Brinkmann (forskningsvejleder), professor i almen psykologi, Aalborg Universitet.
  • Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi, Designskolen.
  • Finn Thorbjørn Hansen, professor i praktisk filosofi, Aalborg Universitet.
  • Stine Liv Johansen, lektor, ph.d. Aarhus Universitet.
  • Stefan Hermann, administrerende direktør i Life Fonden, tidligere rektor, Københavns Professionshøjskole.
  • Ole Sejer Iversen, professor i interaktionsdesign, Aarhus Universitet.
  • Kirsten M. Andersen, formand Grundtvigsk Forum, lektor University College Syd.
  • Paul Otto Brunstad, professor, Pedagogikkseksjonen, NLA Høgskolen i Bergen, Norge.
  • Ove Korsgaard, professor emeritus i pædagogik DPU, Aarhus Universitet.
  • Søren Østergaard, centerchef og ph.d., Center for Ungdomsstudier (CUR).