Når man følger debatten i pressen og især i Folkeskolen, kan man få det indtryk, at lærerne har mistet 70 millioner, fordi kongressen vedtog nogle meget stramme retningslinier for anvendelse af decentral løn. Hvad er realiteterne omkring denne meget omdiskuterede kongresbeslutning.

Var lærerne sikret 70 millioner?

Nej! Lærerne blev med den nye overenskomst en del af den samlede decentrale pulje i kommunerne. Det betyder, at organisationerne slås om en samlet pulje penge, og ingen organisation er sikret midler på forhånd.

Kunne vi ikke have brugt nogle af midlerne til gårdvagterne?

I debatten hævder nogle, at vi sagtens kunne have fundet en fornuftig anvendelse for pengene. Det forslag, der oftest er nævnt, er gårdvagterne. Det er imidlertid ikke kredsene, der bestemmer, hvordan pengene skal bruges. Ganske vist har den enkelte organisation aftaleret vedrørende pengenes anvendelse, men da alle organisationerne i realiteten forhandler om de samme midler, bliver det kommunen, der får det afgørende ord: Hvis vi ikke er parat til at acceptere kommunens forslag, kan de blot forhandle midlerne med en anden organisation. Vi kunne naturligvis have opfundet nogle mere eller mindre tilfældige funktioner og forsøgt at fordele midlerne på disse, men hvem kan afgøre, om deltagelse i udvalgsarbejde skal vurderes højere end dansk i 1. klasse?

Er vi ikke for pessimistiske i vores vurdering af mulighederne i den decentrale løn?

Nej desværre! For det første har vi efter otte år med vores egen decentrale pulje erfaret, at der ikke er noget behov for en decentralisering af lønnen på folkeskoleområdet. Anvendelsen har været mere eller mindre tilfældig og kunstig.

Endvidere har erfaringer med den såkaldte chefpulje vist, at kommunerne stort set ensidigt bestemmer anvendelsen af puljer, der går på tværs af organisationerne. I en stor del af kommunerne fik skolelederne ingenting, og i mange kommuner var man tvunget til at følge kommunens forslag, hvis man ville sikre midler til lærerforeningens medlemmer.

Får vi pengene igen?

Det er der ingen garanti for efter overenskomsten, men ifølge foreningens ledelse er der en intern aftale mellem Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråds organisationer om, at der skal ske en udjævning ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Er det ikke kun kongressen, der er mod den decentrale løn?

Den netop offentliggjorte medlemsundersøgelse viser, at den decentrale løn har under en procent tilhængere i medlemsskaren. Det er det element i overenskomsten, som flest betegner som negativt, og endelig giver medlemmerne udtryk for, at der ikke er behov for yderligere debat om den decentrale løn.

Gælder det ikke om at skrabe de penge til sig, som der er mulighed for?

Ikke for enhver pris. Vi kunne formentlig have hentet nogle tillæg hjem til en meget lille gruppe af medlemmerne med risiko for negative konsekvenser for sammenholdet på skolerne og det psykiske arbejdsmiljø. Først og fremmest kunne konsekvenserne for den fremtidige udvikling af vores lønform have været ganske alvorlige.

Er vi ikke blot til grin i de andre organisationer?

Tværtimod. Der er stor respekt for vores beslutning hos mange medlemmer i de andre organisationer.

Er det ikke umuligt at undgå decentral løn i fremtiden?

Bestemt ikke! Arbejdsgiverne har flere gange givet udtryk for, at nye lønformer nødvendigvis skal være accepteret af medarbejderne. Senest er det sket i Kommunernes Landsforenings lønpjece, der blev udsendt i juni.

Gennem vores kongresbeslutning satte vi en tyk streg under, at vi ikke kan bruge det lønsystem. Skolelederne og en række kommunale forvaltninger giver efterhånden udtryk for samme holdning.

Kongresbeslutningen er naturligvis ikke udtryk for, at vi har accepteret, at en del af overenskomsten ikke skal bruges af lærerne fremover. Beslutningen er som nævnt et klart signal om, at vi ikke kan bruge et decentralt lønsystem. Vi må naturligvis stille krav om, at de midler, de øvrige organisationer eventuelt vælger at afsætte til decentrale forhandlinger i fremtiden, bliver udmøntet på en anden måde for lærerne.

Traf vi en forkert beslutning på kongressen i 1995?

Anders Bondo Christensen

Kredsformand i Sønderborg og Omegns Lærerkreds og medlem af DLF's hovedstyrelse.