Inspirerende materiale, de 10 erkendelser virker som fornuftige at have med og kendetegner fint naturvidenskaben, lyder det opsummerende fra Biologiforbundet, Geografforbundet og Danmarks fysik- og kemilærerforening om det nye materiale, som Undervisningsministeriet udgav i sidste uge. En ekspertgruppe med professor Anja C. Andersen i spidsen står bag ABC'en, der nu skal drøftes i en bredere kreds. Senere vil der udkomme inspirationsmaterialer til de forskellige trinforløb i folkeskolen.

Blog: Naturfagenes ABC - Prestige eller praksisændrende?

Formand for Biologiforbundet Brian Ravnborg vil anbefale lærerne at læse de 10 erkendelser igennem i deres fagteam, tale om dem og udvikle dem undervisningsmæssigt op igennem skoleforløbet.

"Ekspertgruppen har ramt godt, og ABC'en kan være fin at få diskuteret ud fra. Når man er fagnørdet, kunne man altid finde en masse andre gode erkendelser og mene at noget mangler, men de 10 her er et godt bud. I biologien handler det meget om livets opståen, og det er godt at angribe det både etisk, æstetisk og naturvidenskabeligt. Her er udstukket en retning vi alle skal gå i indenfor naturvidenskaben. Det er fint og samtidig godt, at der ikke er tale om en kanon men netop om et inspirationsmateriale", siger Brian Ravnborg.

Ifølge formanden for Biologiforbundet er progressionen i naturfagene i folkeskolen en hurdle, især når eleverne går fra natur/teknologi til de tre naturfag i udskolingen.

"Men de steder, hvor man har et godt fungerende fagteam, giver det rigtig god mening med en diskussion og dér hører vi også, at den fællesfaglige prøve giver meget godt", siger Brian Ravnborg.

Lære af vores fejl

Landsformand for Danmarks Fysik- og kemilærerforening Gitte Hass er også godt tilfreds med ABC'en som inspirationsmateriale og netop som et svar på det, som undervisningsministeren bad om.

Her er eksperternes naturfags-ABC

"Vi har de naturfaglige kompetencer og kan godt selv putte resten på, arrangere forsøgene med mere, og det er fint, at de har valgt de 10 store erkendelser", siger Gitte Hass.

Hvis hun i år underviste 9. klasser, ville hun anbefale eleverne at læse nogle af fortællingerne.

"Det er også dejligt, at der er kommet flere kvindelige forskere med. At de er blevet nævnt i ABC'en. Jeg ved, at nogle godt kunne have tænkt sig et kapitel om at lære af sine fejltagelser - at man ikke skal være bange for at tage fejl, fordi vi gennem tiden har lært meget af vores fejltagelser, men det er også ok, at det ikke er med. Vi kan selv bygge på", siger Gitte Hass.

Den rumlige forståelse

"Erkendelserne kan ikke omsættes direkte til undervisning, men ABC'en er et glimrende inspirationsmateriale. De store erkendelser og store spørgsmål kender vi også fra udlandet, når det gælder sciencefagene", siger Lars Bo Kinnerup, der er formand for Geografforbundet.

Han nævner referencerne til de forskere, der har betydet meget og gjort en forskel indenfor naturvidenskaben som noget positivt. Det er noget, der skal omsættes, hvis det skal bruges undervisningsmæssigt, men man kan bruge det til at skabe noget identifikation.

"Inden jeg så det færdige resultat, tænkte jeg, at kulturgeografien nok var for lidt med i ABC'en, men jeg synes faktisk, at det er balanceret ok. Der er god værdi for samfundet og god kobling. Hvis jeg skal sige noget, der mangler, så er det den rumlige forståelse set med geografiundervisningens øjne. Men det er en opgave for didaktikken at få det med - processer, og hvor ligger noget? Og hvor ligger det i forhold til noget andet? Her er det geografiens opgave at udvikle rummeligheden", siger Lars Bo Kinnerup.