»Nu skal du altså passe på, du ikke bliver for Svend-agtig«.

Sådan vil lærerne i Vojens Kommune tale til hinanden i den kommende tid. De har nemlig mødt Svend og Birthe, to lærertyper, de kender og kan bruge fremover i deres samtaler. Egentlig har de kendt typerne hele tiden, men nu er det tilladt at tale højt om dem og bruge dem humoristisk over for hinanden. De fleste mennesker har også både noget Svend og noget Birthe i sig.

Svend har været lærer i næsten 30 år, og han har fundet sin metode at overleve på. Han lukker af over for nye krav, vil ikke diskutere og undgår konflikter. Han underviser, som han altid har gjort.

Birthe har været lærer i tre år. Tidligere var hun farmaceut. Hun er fuld af ideer. Hun vil helst arbejde tværfagligt. Hun påtager sig alt for mange opgaver, er stresset og lidt forvirret, og hun bliver personligt berørt, når der dukker problemer op.

De to lærere er i årgangsteam med hinanden, og det går helt galt i det teaterstykke, som TeaterTurnAround spillede for Vojens-lærerne som optakt til det nye skoleår. Den pædagogiske dag havde titlen »Folkeskolen er der plads til læreren?«

Ros noget mere

Lærerne bliver involveret i stykket, fordi skuespillerne beder om gode råd undervejs. Teatergruppen har en spil-leder med, der kan afbryde midt i en scene, sætte nyt i gang og stille spørgsmål. Men først spiller de fire scener. Vi er med i et frikvarter på lærerværelset, til teammøde, til foræl-drekonsultation og til møde med skoleleder, lærere og forælder, da Mikkels far har sendt en klage over manglende handleplan for sønnen.

Bagefter får lærerne ordet.

»Svend er en gammel rusten mand, han skal have noget ros, Birthe. Det hjælper«, lyder det fra en mand i salen.

Og det hjælper gevaldigt, da scenen bliver spillet igen.

»Birthe, du skal tænke på dit kropssprog. Ret dig op, vær konkret, når du siger noget, og husk, at du er ligeværdig med Svend. Du skal ikke undskylde«, siger en lærer.

Det hjælper også.

Men de to lærere har meget forskellige arbejdsformer, forskellige krav til eleverne og til sig selv. Hvor Birthe har problemer med eleven Mikkel, preller Mikkels opførsel af på Svend. Han lukker af og lader ham være. Det går helt galt til forældrekonsultationen. Mikkels far, Emil, brokker sig over sønnens faglige niveau, kræver, at lærerne ser hans søns behov, og fortæller, at Mikkel ikke kan fordrage Birthe. Desuden har han læst alt om nyere hjerneforskning, Pisa-undersøgelser med mere og har bøger med til lærerne. Emil har ordet i sin magt.

Emil til klasselærer Birthe: »Hvis jeg må give dig et råd, så skal du nok ikke være så forhippet på altid at få det, som du vil. Det er noget, jeg har lært efter min skilsmisse«.

Svend til Birthe: »Synes du, Mikkel er så slem? Bare lad ham være. Det gør jeg«.

Svend til Birthe og far/Emil på forældremødet: »Ja, jeg har nu ikke de store problemer med Mikkel«.

Tydelige virkemidler

Der bliver grint, sukket og krummet tæer i salen, mens man ser de to lærere, skolelederen og Mikkels far folde sig ud på scenen. Og der kommer mange forslag til personerne om at ændre på rollen.

»Svend skal ikke have lov at sidde næsten med ryggen til Birthe. Flyt ham«.

»Lærere og skoleleder er for svage. De mangler rygrad alle tre«.

»Svend skal åbne sig mere, og Birthe skal lukke sig lidt for andres forventninger og lytte mere til sig selv«.

Teaterstykket gør konflikterne meget tydelige. Det er let at se, når lærer eller skoleleder bliver hylet ud af den, og hvilke konsekvenser det får, når en lærer er il-loyal over for sin kollega for at tækkes en forælder. Det bliver skræmmende tydeligt, hvad der ikke virker i kommunikationen, og at man skal begynde et helt andet sted, hvis man ønsker at få Svend og Birthe til at samarbejde.

Vi genkender typerne

Deltagerne i den pædagogiske dag er lærere, skoleledere og børnehaveklasseledere. De er begejstrede for teaterformen. Det er klart noget andet end at høre et foredrag om selv et nok så spændende emne. »Skuespillerne provokerer, og vi genkender jo typerne. De er slet ikke for karikerede. Fremover vil vi kunne sige på skolen, at vi aldrig må have en Birthe og en Svend i samme team, og vi kan sige til hinanden, at »nu bliver du altså for meget Birthe«.

»Vi kan sige det lidt sjovt«, fortæller en lærer under frokosten.

»Teater er en god form. Man kan se det oppefra på den måde. Jeg kan da godt se, at jeg nogle gange er for meget Birthe eller Svend«, supplerer en kollega.

Lærerne skal have hjælp

Efter første runde af teaterstykket er der café-diskussion ved mindre borde om emnerne rummelighed, teamarbejde, skole-hjem-samarbejde, lærernes mange opgaver samt skiftende udfordringer og krav.

Og så er der teater igen.

»Jeg er spændt på, om de har nogle løsninger på det her«, lyder det på vej ind i salen.

Forkromede løsninger er der ikke, men masser af gode råd til skuespillerne. Lærerne står alt for svagt over for Mikkels far, Emil, så der må sættes ind over for lærerne, mener mange. Teamarbejdet fungerer slet ikke. De to lærere får et par råd med på vejen, og nogle mener, at skolelederen skal på banen.

»Du har en ældre lærer, der synes, det hele går fint, og en yngre overbebyrdet lærer. Du må acceptere, at du har to forskellige typer, men de skal have hjælp til at åbne op over for hinanden«, kommer et råd fra salen til skolelederen.

»Birthe skal melde klart ud til Svend, at hun har problemer med Mikkel, og at hun har brug for hans opbakning. Hun skal holde Svend fast. Han er ålen, der smutter væk hele tiden«, mener én.

Deltagerne vælger, at det er scenen med forældrekonsultationen, der skal spilles igen. Dele af scenen bliver korrigeret undervejs og spillet flere gange.

Til sidst ser vi scenen spillet som idyl. Hvor de to lærere roser hinanden så meget, at den kritiske forælder helt bliver hægtet af samtalen. Overdrevet, ja, men meget tydeligt, hvad der virker, og hvad der slet ikke virker i samspillet mellem forskellige mennesker.