Et eksamensbevis er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at adgangsbilletten til et job som lærer er i hus. Et stigende antal nyuddannede må finde sig i at gå ledige i længere tid end tidligere.

Faktisk er det uvist, om de nyuddannede lærere, der er ledige i øjeblikket, kan nå at finde arbejde, inden et nyt kuld lærere bliver færdige til sommer.

Den seneste ledighedsstatistik fra december sidste år viser, at 165 af de 2.830 nyuddannede lærere, der forlod landets lærerseminarier sommeren inden, er ramt af ledighed.

I november 2002 stod 71 af det års dimittender uden job. Antallet af ledighedsberørte dimittender er altså mere end fordoblet på blot et år.

Århus, Fyn og Nordjylland er de tre amter, hvor dimittenderne er hårdest ramt. 29 nordjyske dimittender var i december 2003 berørt af ledighed heraf var 17 fuldtidsledige mod 15 ledighedsberørte året inden.

Umiddelbart synes tallene ubetydelige sammenlignet med andre erhverv. De fleste nyuddannede lærere finder sig trods alt et job.

Alligevel kalder Niels Møller, konsulent i dlf/a i Nordjyllands og Viborg Amter, situationen i sit område for »alarmerende«, i forhold til hvordan den plejer at være.

»I flere år har de her mennesker fået stillet i udsigt, at bare de tog sig en læreruddannelse, var de fuldstændig sikre på at få fast arbejde, så snart de var færdige. Nu viser det sig, at virkeligheden ikke er sådan«, siger han.

Niels Møller bakkes op af Nils-Georg Lundberg, formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling og rektor på Hjørring Lærerseminarium.

»Vi er opmærksomme på, at dimittendledigheden er øget markant, selv om det stadig er lave procenter, vi opererer med. Mens jeg ved dimissionerne i 2002 havde det godt med at sige, at der er jobgaranti, var jeg noget mere tilbageholdende i 2003«, siger han.

Usikker prognose

Den stigende ledighed blandt nyuddannede står i skærende kontrast til den lærermangel, som ifølge en prognose, foretaget af Undervisningsministeriet i 2002, skulle præge folkeskolen.

Prognosen forudsagde, at der »alt andet lige« vil mangle op mod 4.800 lærere i 2010. Den kalkulerede dog ikke med, at der ville være så stor interesse for den nye meritlæreruddannelse, eller at der ville komme en efterlønsreform, som ville gøre det mere attraktivt rent økonomisk først at gå på efterløn, når man fylder 62 år. Prognosens brugbarhed er derfor tvivlsom.

Flere af konsulenterne i dlf/a kender da heller ikke til, at der skulle være lærermangel.

»Der er ikke og har aldrig været lærermangel i Århus Amt. Jeg har faktisk kæmpet mod denne skrøne de seneste år«, siger Lene Fruelund, konsulent i dlf/a i Århus Amt.

Myten om lærermangel gør, at skolelederne tror, de frit kan ansætte ikke-uddannede, mener Lene Fruelund:

»Når der nu er lærermangel, så kan der jo ikke være ledige lærere, og hvis det alligevel er tilfældet, må der være noget galt med dem, mener de tilsyneladende«.

De ikke-uddannede, der er ansat i folkeskolen, er hovedsageligt lærerstuderende. Paradoksalt nok er de studerende altså med til at blokere for, at nyuddannede kan komme i arbejde. Samtidig betyder vikararbejdet, at mange lærerstuderende bruger længere tid på at uddanne sig.

Det er et problem, mener Nils-Georg Lundberg.

»Vi skal i højere grad få de færdiguddannede til at udfylde de ledige stillinger i folkeskolen og få de studerende til at passe deres studium«, fastslår han.

Blandt andet derfor mener KL, at man stadig godt kan tale om lærermangel, selv om der ikke står tomme stole rundt om på lærerværelserne. Den er bare skævt fordelt.

»Der kan meget vel være nogle kommuner, der ikke har problemer med at skaf­fe uddannet arbejdskraft, men det er ikke det samme som at sige, at lærermanglen er aflyst. Der er nogle kom­muner, der giver løntillæg for at tiltrække nyuddannede lærere. Det ville de jo kun gøre, hvis det var bydende nødvendigt«, siger Stine Hinge, chefkonsulent i KL, som ikke mener, de unge, nyuddannede lærere er villige nok til at flytte derhen, hvor de ledige stillinger er.

Begræns merit-optaget

Også formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen, mener, at det er for tidligt at afblæse lærermanglen. De nye efterløns- og pensionsregler kan have forårsaget en tidsforskydning i prognosen.

»Det kan godt være, at lærermanglen ikke er så markant i øjeblikket, men når jeg taler om lærermangel, så er det i et tiårigt planlægningsperspektiv. Hvis den gennemsnitlige pensionsalder vokser fra eksempelvis 61 til 63 år, påvirker det klart mønsteret for, hvornår vi får brug for nye dimittender«, siger han og tilføjer:

»I stedet for at vi skal udtale os på mere eller mindre usikre prognoser, må Undervisningsministeriet og KL sætte sig sammen og udarbejde et bedre prognosegrundlag for nyrekruttering og afgang af lærere i de kommende år«.

En sådan prognose vil så i givet fald vise noget helt andet end den prognose, der foreligger nu. I hvert fald er meritlæreruddannelsens succes i den grad kommet bag på Undervisningsministeriet, lærerseminarierne, DLF og folketingspolitikerne, som alle har luftet tanken om at begrænse merit-optaget.

Seminarierektorerne ser gerne en politisk udmelding i form af et loft på, hvor mange procent af det samlede antal lærerstuderende de meritlærerstuderende højst må udgøre, siger Nils-Georg Lundberg.

»Det kunne for eksempel være 20 procent«, foreslår han.

Venstres uddannelsesordfører, Gitte Lillelund Bech, har bedt undervisningsminister Ulla Tørnæs komme med en redegørelse for, hvordan merit-optaget kan begrænses. Redegørelsen vil blive forelagt forligspartierne, og så vil der komme en afklaring inden den 1. april, oplyser Undervisningsministeriet.

jabrahamsen@dlf.org

Ledige dimittender fordelt på amter

Ledighedstallene for 2003 og 2002 er fra henholdsvis december og november. I tabellen figurerer kun ledige, der dimitterede sommeren forinden.

AmtLedige dimittender20022003Århus1435Fyn826Nordjylland1529København & Frederiksberg2233Sønderjylland07Vejle39Viborg05Ringkøbing05Ribe05Vestsjælland03Roskilde12Storstrøm23Frederiksborg01Bornholm10København52I alt71165(Kilde: Ledighedsstatistik fra dlf/a)Ledige dimittender på landsplan20022003StigningAntal dimittender2.5992.830231 dimittenderLedige dimittender71 16594 ledige (132,4 pct.)Ledighedsprocent2,735,83113,4 pct.