Omkring 880 lærere ringede sidste år til DLF's psykiske rådgivning for at få hjælp. Det betyder, at der er sket en stigning i antallet af henvendelser på 57 procent fra 1999 til 2000.

'Det er en voldsom stigning, vi mærker', fortæller socialrådgiver Laila Jensen fra DLF's rådgivning.

'Men måske oplever vi denne stigning, fordi lærerne nu kender til tilbuddet om den psykiske rådgivning, og fordi de er blevet bevidste om deres arbejdssituation. Måske er det blevet mere legalt at henvende sig. Lærerne vil ikke i samme grad som tidligere acceptere urimelige arbejdsbetingelser, og de har fået øjnene op for, at det ikke er deres private problem, men et arbejdspladsproblem'.

Det stigende antal af henvendelser betyder, at der kan være op til en uges ventetid, før en lærer kan få den første samtale med socialrådgiverne i rådgivningen.

I 1999 var der 563 lærere, der henvendte sig til rådgivningen, og i 1998 var tallet på 479.

Der er tale om en generel stigning. Årsagen til henvendelserne er de samme som tidligere. Det er problemer med kritiske forældre, vold, trusler, unge lærere, der føler sig pressede, og udbrændthed.

'En stor del ringer, fordi de oplever at være meget pressede i hverdagen, og vi har også mange unge, der henvender sig, fordi de er presset af en stor arbejdsmængde og mange forskellige krav til dem. Men jeg tror, sagerne fordeler sig, nogenlunde som de hele tiden har gjort, så der er tale om en generel stigning', siger Laila Jensen.

Hun er spændt på, om netop lærernes arbejdspres vil kunne aflæses af den kampagne, som Arbejdstilsynet netop har iværksat om lærernes psykiske arbejdsmiljø.

Ikke akut hjælp

Når lærere henvender sig til DLF's rådgivning, får de en samtale med én af de ansatte socialrådgivere. Denne samtale er visiterende, det vil sige, det er her, man finder ud af, hvad den pågældende lærer har behov for. Det kan være psykologhjælp, men der kan også være brug for psykiatrisk hjælp, samtale med en læge eller med lærerkreds og skoleledelse.

Nogle lærere bliver efter første samtale henvist til egen læge eller noget helt andet. Hvis problemerne falder ind under sygesikringens dækning, bliver læreren henvist til egen læge. Der kan være tale om, at vedkommende har været udsat for røveri, voldtægt, trafikulykke, alvorligt invaliderende sygdom, at den pågældende har forsøgt selvmord eller har pårørende, der er alvorligt syge eller er døde.

'Hos egen læge kan lærerne i disse tilfælde få op til tolv samtaler med en psykolog over sygesikringen, hvis det skønnes nødvendigt. Hvis der er tale om, at læreren har været udsat for vold på skolen, eller vi i øvrigt skønner, at der er behov for det, kan vi tilbyde fem samtaler med en psykolog', fortæller Laila Jensen.

'Mange er godt tilfredse med den første samtale, fordi vi dér sammen klarlægger, hvad problemet skyldes, og hvad der kan gøres. Vi skal også huske, at vores rådgivning ikke er en akut hjælp, men et tillæg til dét, der i øvrigt eksisterer'.

Laila Jensen mener, at der er behov for noget mere forebyggende arbejde ude på skolerne. Lærerne skal i højere grad lære at håndtere konflikter.

'Flere skoler har dog efterhånden indset betydningen af at arbejde med konfliktløsning, og mange har også i dag retningslinier for, hvordan man tackler situationen, hvis en lærer har været udsat for vold og trusler, eller hvis forældre klager'.

Ud over de 880 henvendelser til rådgivningen i år 2000 var der 150 henvendelser fra Danske Underviserorganisationers Samråd (Dus), der også er tilknyttet DLF's psykiske rådgivning. Dus består af pædagoger og lærere fra andre typer af skoler og uddannelsesinstitutioner.