Få elever står for konflikterne

Abildgårdskolen har undersøgt episoder i en treugersperiode

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et begrænset antal børn står for konflikterne på Abildgårdskolen i Vollsmose. Det viser en opgørelse, lærernes faglige klub har foretaget over en treugersperiode i november sidste år.

På tre uger angav lærere 34 episoder med i alt 15 elever indblandet. Desuden var to forældre og to andre udefra indblandet i episoder på skolen. En enkelt elev stod for otte episoder i perioden, og en tredjedel af episoderne handlede om elever fra obs-klassen.

'Det er bestemt ikke alle elever eller skolen som helhed, der er problematisk. Det drejer sig om nogle få, der er involveret i konflikterne. Især elever fra obs-klassen, elever, der ikke hører til i folkeskolen', fortæller Lene Nissen, der er formand for den faglige klub på skolen.

Optællingen blev besluttet i den faglige klub, fordi man ønskede at se, om det var enkelte elever, der stod for konflikterne. Desuden ønskede man et større overblik over, hvor de mest belastende situationer opstod.

Konflikter i pauserne

'Optællingen viser, at de 34 episoder er indberettet af kun 16 lærere. Mange har ikke orket at udfylde vores skema. Der var en stor træthed blandt lærerne efter vores konflikt. Men jeg synes, optællingen dokumenterer, at det kun er nogle bestemte elever, der er involveret i konflikterne', siger Lene Nissen.

'Konflikterne sker oftest i frikvartererne, kan vi se, og de finder primært sted på gange og i fællesrum. Det betyder også, at lærerne bruger deres pauser på at løse konflikter, når de egentlig er i gang med at lave noget andet eller er på vej et andet sted hen, så bliver de stoppet af en konflikt, de må tage sig af'.

Episoderne opstår ofte, når lærere påtaler elevers adfærd på fællesarealerne.

'Mange elever på skolen har svært ved at acceptere forholdsvis ukendte voksne som autoriteter, og de reagerer tit ved at svare igen i et meget groft sprog', siger Lene Nissen.

Et eksempel er en elev, der smider med sten. Vagtlæreren beder eleven om at stoppe, eleven overhører læreren, fortsætter med at smide sten og svarer igen, da det bliver påtalt. Eleven sættes i frikvarters-obs. Et andet eksempel er en lærer, der ser en lille elev og en voksen på vej ind i en klasse, hvor der er undervisning. Læreren beder dem om ikke at forstyrre, fordi der er undervisning. Den voksne går ind i klassen med eleven og spørger, hvem den dumme person dér udenfor er.

Det kan også handle om, at læreren ønsker at vise, at en handling har konsekvenser. En elev har spyttet på gulvet, læreren beder eleven om at tørre op. Det vil eleven ikke, og læreren rækker ud og tager fat i eleven. Efter længere diskussion må en anden lærer hente en serviet, og eleven tørrer op.

'Vi er nødt til at vise, at der er konsekvenser. Ellers kan vi ikke være her. Og i nogle tilfælde betyder det, at vi er nødt til at holde fast i eleven, men det må vi jo egentlig ikke', siger Lene Nissen.

Lærerne har angivet, at de ofte bruger ti til femten minutter på en konflikt og enkelte gange op til én eller to timer.

Optællingen af episoderne skal nu diskuteres i den faglige klub, hvor man vil tage skolens pausestruktur op til debat. Ellers er det endnu ikke besluttet, hvad den lille undersøgelse skal bruges til ud over at dokumentere den eksisterende opfattelse af, at det er nogle få elever, der er årsag til episoderne.

hela