Først var det sygeplejerskernes arbejdsmiljø, der blev undersøgt, nu er det lærernes tur, og derefter kommer chaufførerne. Det er Arbejdstilsynet, der har iværksat en særlig indsats 'Psykisk arbejdsmiljø - alles ansvar' med baggrund i regeringens handlingsprogram - Rent arbejdsmiljø 2005. Det er visionen at reducere og helst helt undgå helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer i arbejdet inden 2005.

I den anledning modtager alle landets skoler i nærmeste fremtid en folder fra Arbejdstilsynet med en opfordring til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

Desuden kommer Arbejdstilsynet på besøg på 200 offentlige og private skoler fra nu af og frem til sommerferien. De tilsynsførende fra Arbejdstilsynet regner med at bruge omkring 20 timer på den enkelte skole. Besøget vil omfatte samtaler med enkeltpersoner og med grupper.

Danmarks Lærerforening og Lederforeningen er repræsenteret i kampagnens følgegruppe.

Arbejdstilsynet vil undersøge, hvordan man på skolen har kortlagt det psykiske arbejdsmiljø i arbejdspladsvurderingen (APV). Arbejdstilsynet vil også se på, hvordan man kan forebygge og afhjælpe problemer. Hele kampagnen handler om, at den enkelte skole skal blive bedre til at tackle problemer og til at skabe et godt og udviklende psykisk arbejdsmiljø.

En hjælp til lærerne

'Det er en chance for lærerne at deltage i denne kampagne', siger socialrådgiver Laila Jensen, der er en af DLF's repræsentanter i kampagnens følgegruppe.

'Arbejdstilsynet kommer med en positiv indfaldsvinkel og vil gerne tale om dét, der kan være vanskeligt for lærerne. Kampagnen skal ses som en hjælp'.

'Det er vores fornemmelse, at man mange steder er søgende over for, hvordan man udarbejder en arbejdspladsvurdering om det psykiske arbejdsmiljø, og nogle steder har man nok slet ikke udarbejdet en APV på området. Men så bliver der en anledning til at spørge, hvordan man gør det, hvordan man kan bruge resultaterne af en APV, og hvordan man kommer videre med at bedre det psykiske arbejdsmiljø', siger Laila Jensen.

Arbejdstilsynets tilsynsførende vil tale med enkelte medarbejdere, team, skoleledelse, sikkerhedsgruppe og med forvaltningschefen. For eksempel kunne de tilsynsførende følge et team en dag.

'Det skal ikke ses som en kontrol fra Arbejdstilsynets side. De er interesseret i at se, hvad en lærer udsættes for i løbet af en dag, hvor mange kontakter en lærer for eksempel har, og hvilke forskellige krav der stilles til en lærer', siger Laila Jensen.

'Det er en chance for at synliggøre lærernes arbejde, se på, om der er overensstemmelse mellem arbejdstid og arbejdsmængde, se på alenearbejdet og på, hvilken restituering en lærer eventuelt kan have brug for. Jeg tror også, kampagnen kan være med til at bevidstgøre lærerne og vise dem, hvorfor de egentlig er så trætte, når arbejdsdagen er omme'.

Ingen påbud, men aftaler

De omkring 200 udvalgte skoler kan ikke nægte at få besøg af Arbejdstilsynet. Tværtimod forventer Arbejdstilsynet, at de udvalgte skoler sætter tid af til møder med de tilsynsførende, der kommer på besøg.

Projektleder for Arbejdstilsynets kampagne på lærerområdet, Mette Vestergaard, fortæller, at en skole, der ikke har en arbejdspladsvurdering på det psykiske område, vil få at vide, at de skal udarbejde én.

'I første omgang giver vi ikke påbud under kampagnen, men vi indgår en aftale med skolen om, hvornår de skal have udarbejdet en arbejdspladsvurdering', siger Mette Vestergaard.

'Lærerne har en iboende konflikt i sig, som viser sig ved, at mange fokuserer på det, der ikke går så godt i deres arbejde. Der er en risiko for, at lærerne individualiserer problemerne og ikke taler om dem i fællesskab. Derfor er det vigtigt, at skolerne bruger deres arbejdspladsvurdering som redskab til at forhindre de problemer, der gør lærerarbejdet psykisk belastende'.

Vigtig kortlægning

Skolerne kan selv vælge den metode, som arbejdspladsvurderingen skal gennemføres efter. Blot skal det sikres, at der er tale om en kortlægning af problemerne og en vurdering af dem, ligesom der skal udarbejdes en prioriteret handlingsplan, og der skal være planlagt en opfølgning.

'Processen for kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø på skolen er det vigtigste, og så selvfølgelig den prioriterede handlingsplan', siger Laila Jensen.

Til dette arbejde findes flere redskaber, blandt andet Arbejdstilsynets AT-vejledning D.4.1 fra juni 2000: 'Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø'. Men der er også andre lignende materialer, der kan bruges. Blandt andet har Arbejdsmiljøinstituttet udarbejdet et kort spørgeskema til vurdering af det psykiske arbejdsmiljø.

På Arbejdstilsynets hjemmeside www.arbejdstilsynet.dk kan man læse om kampagnen.