Ytringsfrihedspris til Erik Schmidt

Erik Schmidt blev i dag årets Sveske. Han fik prisen for sin indsats for ytringsfrihed i skolen. ”Vi må kræve at pædagogikken som fag og profession respekteres af hensyn til kvaliteten i folkeskolen”, sagde han blandt andet i sin takketale.

Publiceret Senest opdateret

DE NOMINEREDE VAR

- "Thomas Aastrup Rømer, lektor og forsker i pædagogik, filosofiog dannelse, som blandt andet siger: "Hvorfor præsenterer ChristineAntorini en ny nordisk skole, der ikke har en eneste humanist ellergrundtvigianer i sin kreds". Han undsiger den pædagogik, der lænersig op ad konkurrencestatslogikken, hvor det via PISA-tests kommertil at handle om at slå kineserne i den globale konkurrence."

- "Jan Andreasen, medlem af Københavns Kommunesborgerrepræsentation og uddannelsespolitisk ordfører forsocialdemokratiet i København 2006-2010. Jan Andreasen påpeger igenog igen, at danske politikere tog til Canada for at lære og for atfå gode råd med hjem - og gjorde det modsatte. Han forudsiger gangpå gang, at reformen ikke kan blive en succes, da politikernehar begået alle de værst tænkelige fodfejl - i processen, iindholdselementerne og i det opskruede tempo, som en historiskomfangsrig reform forhastet skal implementeres i."

- "Niels Christian Sauer, medlem af Hovedstyrelsen for DanmarksLærerforening, som bl.a. siger: "Står det til lærernesarbejdsgivere, bliver folkeskolen nu en arbejdsplads som alleandre, hvor de afrettede lønarbejdere tjekker ind om morgenen, gør,hvad de får besked på, og tjekker ud ved fyraften. På med jahatten,hovedet under armen og deruda' med 120 i timen."

- "Erik Schmidt, overlærer. Erik Schmidt modtog i 2014 entjenstlig påtale/advarsel fra skolelederen på Agedrup Skole iOdense Kommune for på et internt personalemøde at have udvistnegativ attitude og ytret sig imod skolens ledelse, fordi hanforholdt sig til lederens udspil til visioner for skolen iforbindelse med den nye skolereform. Erik Schmidt valgteumiddelbart herefter at sige sin stilling op - fordi det erutåleligt ikke at kunne sige sin mening."

- "Karsten Bräuner, lærer ved Klarup skole. Han har igennemflere år i en lang række debatindlæg forholdt sig yderst klart ogkonkret til de ændringer af lærernes arbejdsvilkår, som er blevetindført fra politisk side, og som har formindsket lærernesmuligheder for at udføre deres væsentligste opgave - at forberedeog gennemføre en ordentlig undervisning til gavn for eleverne."

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skuespiller og tidligere lærer Flemming Jensen holdt onsdag eftermiddag en veloplagt introduktionstale i forsamlingshuset på Onkel Dannys Plads på Vesterbro i København. "Sveskens Venner" havde inviteret til uddeling af årets sveskepris.

På trods af at Flemming Jensen fortalte, at man ikke kan være alvorlig hele tiden - "medmindre man er dårligt begavet" var hans tale ikke uden alvor:

"Den nye skolereform er født i disrespekt for dem, der skal bære den igennem. Hvis man nu vil have den realiseret på samme måde, så stopper festen. Når man har indflydelse på sin egen arbejdssituation følger ansvaret med. Og det er ansporende og giver os det, som vi hverken kan fungere eller eksistere foruden: Almindelig menneskelig værdighed. Så sker der noget, så sprudler vi, så vokser vi. Hvis man nægter os engagement, ildhu og ansvarlighed, så visner vi. Det er desværre det, vi hører mest om. Det fornemmes, at man har sendt de ansvarlige for styringen af landets skoler på det samme kursus med den samme titel: 'Hvordan man slukker en ild'. Vi skal prise os lykkelige for dem, der har mod og integritet til at sige fra. Det mod har dagens prisvinder", sagde Flemming Jensen og fortsatte:

Borgernes ret til at ytre sig

Borgernes ret til at ytre sig

Erik Schmidt takkede for prisen, som han var særlig glad for at modtage:

"Den uddeles jo af kollegaer, der ved, hvad det vil sige at være lærer i folkeskolen", sagde Erik Schmidt, der mener at vi skal have en bred diskussion af ytringsfrihed:

"Ytringsfrihed angår basalt set borgernes ret til at ytre sig i det land, der gennem grundloven garanterer denne frihed for landets borgere - som en beskyttelse af borgeren mod en overgribende stat. Der er mildest talt brug for at støve borgernes og medarbejdernes ytringsfrihed af. Når der for tiden er så hårdt brug for at kæmpe for ytringsfriheden i skolen og på uddannelsesinstitutionerne, så skyldes det, at den praktiske fornuft er gået under. Selve pædagogikken som fag og lærernes nøglerolle og relative autonomi har været udsat for et frontalt angreb. Både af arbejdstidsloven og skolereformen", sagde Erik Schmidt.

Misforstået loyalitet

Misforstået loyalitet

Han fortalte, at den unge skoleleder, der endte med at give ham en skriftlig advarsel var dårligt rådgivet. Hvorefter han læste op fra KL's anbefaling om offentligt ansattes ytringsfrihed, hvori der blandt andet står "at ledelsen skal have det vægtige hensyn til offentligt ansattes ytringsfrihed for øje".

Erik Schmidt slog til lyd for retten til at være uenig og til at åbne for kritik. Med sociologen Rasmus Willigs ord:

"Kritik leder til moralske og sociale fremskridt".

"Vi må kræve, at pædagogikken som fag og profession respekteres af hensyn til kvaliteten i folkeskolen. Når jeg sammen med Danmarks Lærerforening nu har stævnet Odense Kommune, skyldes det, at kommunen over for lærerne som faggruppe må stå til ansvar for deres elendige ledelsesfilosofi og forebygge, at offentligt ansatte censurerer sig selv af misforstået loyalitet til systemet eller af frygt for konsekvenserne".

En ekstremt presset profession

En ekstremt presset profession

Lærerformand Anders Bondo Christensen var også til stede og han holdt en kort tale, hvor han takkede for initiativet og takkede alle de nominerede for deres indsats:

"Det betyder ufatteligt meget, at der er nogen, der både har overskuddet og modet til at løfte stemmen. For der er mange lærere, der virkeligheden gerne ville, men ikke får det gjort. Derfor er det, I siger en stemme, som mange føler sig dækket af. Det betyder noget i forhold til at få den professionelle  stolthed bibeholdt, for den er under pres", sagde Anders Bondo Christensen.

"Erik du har altid ytret dig, ikke kun når professionen var presset. Du har altid haft et behov for at sætte lærerarbejdet til diskussion og netop lærerens professionalisme: Den autonomi i lærerarbejdet, som vi alle ved er ekstremt vigtigt, og som vi alle ved er truet i dag. Vi har brug for den stemme i endnu højere grad end vi nogensinde har haft. Derfor håber jeg, at I alle bliver ved, det betyder ikke kun noget for jer, men for rigtig mange lærere - fordi det er hele professionen, der er under pres".

Sidste år gik prisen til Asger Baunsbak-Jensen.

Powered by Labrador CMS