Debat

Folkeskolereformen set fra et priviligeret parcelhuskvarter

5 år efter er folkeskolen stadig levende, og som forældre kan jeg ikke genkende det dystre billede af folkeskolen, der ofte tegnes her på Folkeskolen.dk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er endelig ved at være lidt ro på i den del af folkeskolen, jeg oplever. Efter 5 år med en lind strøm af mishagsytringer ser det ud til, at lærerne er ved at vænne sig til en hverdag med folkeskolereformen. Der er blevet slebet en masse knaster af. Skoledagen er blevet lidt kortere igen. Noget understøttende undervisning er konverteret til flere lærere pr klasse i udvalgte fag.

Nogle lærere – måske mest de unge, nyansatte - er blevet gode til at downloade undervisningsforløb fra forskellige platforme og har derved sparet forberedelsestid. Andre gør som de altid har gjort. Lærerne ser ikke længere lidende ud, når jeg møder dem, men er igen blevet entusiastiske og fortæller livligt og engageret om oplevelser med eleverne og tiltag i undervisningen.

Folkeskolens formålsparagraf handler stadig om at klargøre eleverne til et frit demokrati. Lærerne kæmper stadig for dette, og år efter år forlader de unge mennesker skolen oplyste og klar til at tage fat i en ungdomsuddannelse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg kan ikke se de robotter, der er blevet truet med var resultatet af folkeskolereformen. Jeg kan heller ikke se et udvandet fagligt niveau. Men indrømmet, ungerne laver sjældent lektier hjemme, så man kan ikke i samme grad som tidligere følge med i, hvad de lærer i timerne.

Bevares, jeg oplever konflikter mellem lærere og ledelse. Jeg oplever klasser, der ikke fungerer særlig godt. Men jeg oplever også mange klasser der fungerer godt og elever, der stortrives med folkeskolens uddannelsestilbud. Måske lidt som det altid har været.

Jeg vil derfor gerne advare imod, at man over en kam stigmatiserer de elever, der kommer ud af folkeskolen som børn af reformen. Det svarer lidt til, at man siger, at lærere uddannet overalt de seneste mange, mange år er uduelige, fordi de har fået for lidt undervisning på seminariet.

Lad os diskutere forbedringer, løsninger, ressourcer og evidensbaseret undervisning fremfor hele tiden at indirekte at påstå, at eleverne er blevet markant ringere.  

Kan ret til ferie i skoletiden fjernes?

Den største kilde til frustration, jeg har som forældre, er det meget voldsomme forbrug af vikarer, jeg oplever. Adspurgt svarer ledelsen, at det skyldes efteruddannelse, mange temadage og så den forkætrede 6. ferieuge.

Her er der plads til forbedringer. Den 6. ferieuge er en overenskomstaftalt ret, så den kan der ikke pilles ved på de enkelte skoler. Altså, det vil sige, indtil man ændrer den ved en overenskomstaftale, og det håber jeg, man gør.

Fra et bruger-synspunkt giver det ganske enkelt ikke mening, at lærerne holder ferie, når der er børn i skolen. Punktum.  

Ja, så skal der planlægges på en anden måde, og overenskomsterne skal laves om. Der skal forhandles, og jeg er ikke mere blåøjet, end at jeg godt ved, at det selvfølgelig handler om at skulle rulle en ”normalisering” tilbage, som fra politisk hold er blevet presset ned over lærerne. Nuvel, tænk over, hvad der skal til for, at den 6. ferieuge skal opgives som en ret.