Folkeskolens undervisning er blevet for teoretisk, lyder det fra undervisningsministeren og Danmarks Lærerforening.
Folkeskolens undervisning er blevet for teoretisk, lyder det fra undervisningsministeren og Danmarks Lærerforening.

Minister og DLF er enige: Folkeskolens undervisning er blevet for teoretisk

Bl.a. den truende mangel på faglærte får nu både undervisningsministeren og DLF's formand til at konkludere, at folkeskolens undervisning er blevet for teoretisk og boglig. "Vi skal styrke det praksisfaglige i alle fag", siger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De senere års fokus på at teste folkeskoleelevers færdigheder med nationale test, prøver og eksaminer har medført, at den danske folkeskole gradvist har udviklet sig til at blive for teoretisk, boglig og akademisk.

Sådan lyder det klare budskab nu fra formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, der påpeger, at udviklingen simpelthen har indsnævret skolens faglighed.

"Det er min opfattelse, at undervisningen i skolen er blevet for teoretisk for alle elever. Skolens faglighed er blevet for indsnævret og undervisningen for boglig", siger DLF-formanden til folkeskolen.dk.

Han peger på, at der gennem de seneste mange år har været et forstærket fokus på læsefærdigheder, matematikfærdigheder og meget bogligt orienterede færdigheder.

"Det er det, folkeskolen i større og større omfang er blevet målt på hen over de senere år - blandt andet via omfattende test, bogligt orienterede prøver og eksaminer. Og den enkelte folkeskoles succes har været målt ud fra disse parametre. Det skal vi have ændret på", understreger han.

Politisk fokus

Hans udtalelser kommer som en kommentar til et nyt svar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Venstres Ellen Trane Nørby, der havde spurgt, om ministeren ser et potentiale i øget brug af praksisfaglig læring i folkeskolens fag.

Baggrunden for det spørgsmål er den atter voksende politiske opmærksomhed på den truende mangel på faglærte i de kommende år og på den kendsgerning, at alt for få unge søger en erhvervsuddannelse for i stedet at gå i det almene gymnasium - eller slet ikke får en ungdomsuddannelse.

I svaret skriver undervisningsministeren blandt andet:

"Meget tyder på, at undervisning i folkeskolen er for teoretisk for nogle elever, og at skolen ikke i tilstrækkelig grad giver eleverne praktiske kundskaber som en del af deres almene dannelsesfundament. Der er brug for, at flere elever oplever en varieret og praktisk undervisning, der kan udfordre, skabe engagement og livsglæde samt give lyst til at lære mere".

Pernille Rosenkrantz-Theil tilføjer, at hun vil sætte sagen på dagsordenen i både folkeskoleforligskredsen og i det nye brede samarbejde med skolens aktører i 'Sammen om skolen'.

Her sidder blandt andre Danmarks Lærerforening, hvis formand, Gordon Ørskov Madsen, mener, der er behov for at få styrket praksisfaglighed og det anvendelsesorienterede i folkeskolens fag.

"Både via nogle fag, som kan tage hånd om det direkte. Men også ved at alle fag får en grad af anvendelsesorientering. Og det her gælder alle elever", siger DLF-formanden.

Han mener, at der både er behov for at styrke undervisning, hvor der fokuseres på det at udtrykke sig, det kreative og det musiske - samt at øge fokus på, at flere afgangselever skal søge ind på erhvervsuddannelser eller håndværksmæssige uddannelser.

"For det har vi brug for som samfund", siger Gordon Ørskov Madsen.

Traditionel opfattelse af faglighed

Han understreger dog også, at der ikke skal tones ned på fx læsefærdigheder eller matematikfærdigheder.

"Det er jo stadig vigtigt. Men vi har defineret faglighed som det, at vores elever kan læse og skrive og har matematiske færdigheder. Tilgangen til undervisningen og metoderne skal gå hånd i hånd med den mere klassiskfaglige opfattelse af fagene og folkeskolen", siger Gordon Ørskov Madsen.

Han peger også på, at det i dag har trange kår på skolerne fx at afvikle musicals, koncerter og teaterforestillinger med eleverne.

"Den slags er blevet klemt af den meget traditionelle opfattelse af, hvad faglighed i skolen er. Det er jeg også bekymret over - for det handler ikke kun om de håndværksmæssige fag. Vi har brug for at få gjort noget gennemgribende på det her felt", siger han.

Ifølge svaret fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til Ellen Trane Nørby er der tale om store udfordringer, som skiftende regeringer har stået med i mange år og forsøgt at løse gennem forskellige ændringer og reformer. Hidtil forgæves. Men ministeren understreger også, at svaret på udfordringerne ikke er "en ny stor reform udtænkt i regeringens ministerkontorer og på Christiansborg".

"De skoleledere, lærere, pædagoger, elever, forældre og kommuner, som skal sikre en velfungerende hverdag i folkeskolen, skal være med til at finde de gode løsninger", lyder det fra ministeren.

Powered by Labrador CMS