Hovedstyrelsen har set på en stribe forslag til at få det internationale aspekt mere ind i DLF's dagligdag. DLF's udviklingsudvalg siger, at målet med det internationale arbejde skal være at øve indflydelse 'navnlig i forhold til EU's arbejde i relation til blandt andet uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold'.

En anden udfordring er at fokusere på EU-samarbejdets stigende 'påvirkning af det danske uddannelsessystem og tendensen til at drage konkrete sammenligninger alene på baggrund af kvantitative, målbare indikatorer'.

Formanden for udviklingsudvalget Astrid Schjødt Pedersen sagde på hovedstyrelsens møde i marts, at det måske var en idé at få det internationale forankret i hvert af DLF's faste udvalg.

Også foreningens Bruxelles-kontor spiller en vigtig rolle i at fremme DLF's politik. Efter at Martin Rømer er blevet generalsekretær for den europæiske lærerorganisation ETUCE, er hans stol blev ledig, og DLF har besluttet at søge en ny sagsbehandler til Bruxelles-kontoret (stillingsopslag i Folkeskolen nummer 10).

Et andet vigtigt område for DLF er at få informeret om internationale forhold. Derfor opfordrede hovedstyrelsen blandt andet Folkeskolen til at skrive mere om emnet.

'Folkeskolen skal inddrages mere aktivt', sagde Stig Andersen.

'Men det skal ikke kun være solstråleartikler', mente Lotte Lange.

kachristensen@dlf.org

Ny i hovedstyrelsen

Trine Barfod er trådt ud af hovedstyrelsen, og ind er kommet Laust Johan Westoft, 27 år, Blaagaard Seminarium, som ny repræsentant for de lærerstuderende.

Han går på tredje årgang og har i det sidste års tid siddet i Lærerstuderendes Landskreds' forretningsudvalg.

Som nyvalgt formand for LL ønsker han blandt andet at være med til at sætte en dagsorden for, hvordan de lærerstuderende ser på en ny læreruddannelse. Han ønsker endvidere, at LL får profileret sin politik yderligere i medierne.

Den nye formand for de lærerstuderende skal sidde to år i hovedstyrelsen.

Uddannelse for alle

De europæiske underviserorganisationer vil med en kampagne opfordre EU og de nationale regeringer til at øge på uddannelsesområdet.

Det sker ud fra en erkendelse af, at 70 lande ikke ser ud til at nå målet for udvikling i 2015. FN har sat som mål, at de rige lande bruger 0,7 procent af deres bruttonationalprodukt til udviklingshjælp, og underviserorganisationerne ønsker, at 20 procent af de penge bruges til grunduddannelse.

DLF's hovedstyrelse har besluttet at bakke op om initiativet, der skal presse regeringen, EU-Kommissionen og Europaparlamentet til at nå målene for flere udviklingskroner til grunduddannelsen i udviklingslandene. DLF vil ud over at skrive til flere danske ministerier også henvende sig til de danske medlemmer af Europaparlamentet og opfordre dem til at stemme for en resolution, der går ind for at øge bistanden til uddannelse.

kac

FTF - nu med handlekraft

DLF's hovedstyrelse går ind for, at Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) skal være mere handlekraftigt, hvis det skal overleve som hovedorganisation.

FTF bør være mere offensiv, mener Lærerforeningen.

'Det kunne lige så godt være FTF, der kom med et udspil om den offentlige økonomi, som det kunne være KL', sagde Anders Bondo, da hovedstyrelsen drøftede FTF's fremtid. Synspunktet blev bakket op af Peter Hess-Nielsen, der mente, at man som organisation kunne gå ind og pege på alternative måder at give skattelettelser på ved for eksempel at beskatte A.P. Møller lidt hårdere.

John Illum mente, at det kommende formandsvalg i FTF bliver afgørende for fremtidig støtte, og det blev bakket op af Anders Bondo, der sagde, at spørgsmålet om ny formand bør afgøres hurtigst muligt: 'Det er vigtigt at få fastslået, om FTF er en hovedorganisation eller en serviceorganisation'.

Flemming Ernst mente, at FTF's amtskredse kunne køre rimeligt helt uden medlemmer, fordi systemet er selvkørende, og Lotte Lange mente slet ikke, at der er noget formål med FTF. En række forslag til FTF's mission og vision har været taget op på et formandsmøde den 14. marts.

kac

En skole i bevægelse

I forliget om folkeskolen er der opnået enighed om udviklingsprogrammet 'En skole i bevægelse'. Undervisningsministeriet har afsat 25 millioner kroner fra 2003-2007. DLF's hovedstyrelse har diskuteret programmet, og blandt andet opfordrede formand Anders Bondo til, at der bliver igangsat nogle forsøg med lærernes faglige ekspertise på natur/teknik-området, fordi faget danner grundlag for undervisningen i naturfagene i det senere skoleforløb. Peter Hess- Nielsen og Niels Christian Sauer mente, at et afsnit om 'fritid med fællesskab og udfordringer' bør udgå af progammet.

'Jeg vil ikke være med til at styrke 'fritid' i skolen', understregede Niels Christian Sauer.

Astrid Schjødt Pedersen var ikke meget for, at DLF dermed sendte et signal til for eksempel pædagogernes fagforbund BUPL om, at DLF ikke er åben over for en dialog om fritidsaktiviteterne.

'Vi bliver tit beskyldt for, at 'vi er os selv nok'. Derfor skal vi indgå i en dialog', sagde Astrid Schjødt Pedersen. De enkelte elementer i programmet vil løbende blive evalueret i de fire år, det er sat til at skulle vare. Ud over naturfag og fritid indeholder programmet punkterne: sund livsstil, prøve- og arbejdsformer, tryghed for alle, flere aktive forældre og lokale løsninger.

kac