Tung og fugtig luft fylder de danske klasselokaler, men der er hjælp at hente, og lige nu er den gratis.

Gratis hjælp til at forbedre skolers indeklima

Den filantropiske forening Realdania tilbyder nu interesserede kommuner hjælp til at komme dårligt indeklima på deres skoler til livs.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ogaven med at løfte skolernes indeklima kan virke stor og uigennemskuelig. Men på baggrund af 12 kommuners årelange strategiske arbejde med deres skolers indeklima, tilbyder Realdania nu at et 'rejsehold' kan hjælpe nye kommuner i gang med at skaffe frisk luft, bedre akustik og generelt mere behagelige klasselokaler.

"Selvom mange kommuner har fokus på udfordringerne med dårligt indeklima på skolerne, kan det være svært at identificere, præcis hvor man skal begynde, og hvor behovet er størst. Der kan Rejseholdet hjælpe med at skabe overblik, give konkrete anbefalinger til indsatser og forhåbentlig skubbe kommunen i den rigtige retning", siger Anne Gade Iversen, projektleder i Realdania i en pressemeddelelse.

Handlingsplan for bedre indeklima i skolerne er på corona-pause

Forløbet består af workshops, der afholdes i den enkelte kommune. Indholdet tilpasses og aftales i dialog med kommunen. Efter forløbet får kommunen anbefaling til opfølgende tiltag.

Det forventes at både kommunal ledelse, pædagogisk og byggeteknisk personale deltager begge dage.

Langvarig kampagne

Rejseholdet er et blandt flere nye indsatser i Realdanias kampagne 'Skolernes Indeklima', som startede i 2016.

Kampagnens formål er at hjælpe flere kommuner i gang med at arbejde strategisk med indeklima, udbrede de mange gode erfaringer fra andre kommuner og indsamle ny viden om, hvordan brugen af klasselokaler kan forbedre indeklimaet.

De foreløbige erfaringer er samlet i en håndbog, som guider kommuner i, hvordan de kommer i gang med at arbejde strategisk med skolernes indeklima.

Masseeksperiment om indeklima og trivsel

 

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Gratis håndbog