Elevernes lovkrav
Den 25. april 2012 blev "inklusionsloven" vedtaget. Det var iden lov, specialbegrebet blev strammet op. For at sikre, ateleverne ikke bare blev sendt tilbage i normalundervisning udenstøtte, blev det med et "skal"gjort tydeligt, at de har krav påstøtten.
Det slog undervisningsminister Christine Antorini fast, da lovenblev vedtaget i 2012:
"De udsatte børn skal tilbydes det, de har behov for. Det herhandler om, at vi vil bruge de mange millioner, der bruges påspecialområdet, så de kommer eleverne mest muligt til gode", sagdeChristine Antorini dengang til folkeskolen.dk.
§ 3 a.
Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kanunderstøttes ved brug af undervisningsdifferentiering ogholddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller
anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 6. Hvis der er behovherfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnettil at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse medskolegangen.«)
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Selvom der har været en enormt omtalt personalesag, har der overhovedet ikke været nogen imødekommenhed. Også mens sagen har kørt, er vi gentagne gange blevet taget ud og brugt som vikar. Vi har via skriftlige udtalelser i faglig klub gjort kommunen opmærksomme på det flere gange - det er jo elevernes timer", fortæller Christina Tolster, der er tillidsrepræsentant på Bækkegårdsskolen.
Ifølge lærerne på skolen modtager inklusionseleverne ikke det tilbud, de burde.
Her bliver støttetimer til inkluderede elever i op mod halvdelen af tilfældene aflyst, fordi lærerne skal bruges til at dække vikarbehovet. Det har ifølge tillidsrepræsentant Christina Tolster store konsekvenser for skolens lærere og elever.
"Mange af mine kollegaer mener ikke, at de kan gøre deres job på en værdig måde. De mener ikke, at de kan give de her børn det, de har krav på og behov for", siger Christina Tolster. Hun fortæller, at det både går ud over elevernes læring, men også deres trivsel og socialisering.
"De inkluderede børn skal have hjælp til at indgå i en gruppe og en leg. De skal hjælpes med alle de basale sociale færdigheder, som de faktisk ikke har", siger hun og kalder det en ond spiral:
"Jo mere pressede lærerne bliver des mere syge bliver de også. Der er massivt sygefravær. Hvilket også er et udtryk for, at folk ikke kan klare mere", siger Christina Tolster og tilføjer, at lærerne med de nye arbejdstidsregler i gennemsnit får tre undervisningslektioner mere per 1. august.
De svageste elever i folkeskolen
Birgitte Hove er formand for skolebestyrelsen og forælder på skolen - hun fortæller, at det drejer sig om økonomi:
"Det ulykkelige er, at der ikke er penge til vikardækning, så derfor tager de inklusionslærerne ud - så de kan dække vikartimerne. Men det er i perioder den økonomisk mulige prioritering. Skoleledelsen kan heller ikke lade hele klasser sidde helt uden lærerdækning", siger hun og tilføjer:
"Et er at der er tilført midler til inklusionsdækning. Men skoleområdet bør også have midler nok til vikardækning. Budgetrammen til det er desværre helt ude af vores hænder."
Bjarne Nielsen er formand for Pædagogiske Psykologers Forening, han fortæller, at det er en kendt problematik, at specialundervisningen holder for, når der er brug for at dække skolernes vikarbehov. Det økonomiske hensyn kommer simpelthen først.
"Det er helt uantageligt, fordi de timer, der er bevilget til børn med særlige behov, skal også gå til børn med særlige behov. Det kommer ikke dem ved, at skolen har nogle andre problemer", siger han og uddyber:
"Det er voldsomt uheldigt for de her elever, for man må forudsætte, at der er planlagt noget med de her timer. Det vil sige, at der er planlagt noget for de svageste elever i folkeskolen. Og det afbryder man af nogle hensyn, der ikke bliver taget for de svageste elever. Det er meget uheldigt, selvom man kan have forståelse for, at skolelederen gør det", siger Bjarne Nielsen.
Ingen kommentarer
Christina Tolster fortæller, at de inkluderede elever på Bækkegårdsskolen har forskellige reaktioner, når de ikke modtager det tilbud, som de har krav på og behov for:
"Nogle reagerer passivt og lukker sig inde i sig selv og gør ikke rigtigt noget. De kigger bare ud i luften. Men vi har også en del, der reagerer aggressivt: De slår og sparker og kaster med ting. De kan ikke rumme, at de sidder i en klasse med så mange andre børn, hvor de selv skal finde ud af, hvad de skal gøre. Det kan de ikke navigere i. Det er jo derfor, der er søgt ekstra resurser til dem", siger hun.
Udover at inklusionstimerne i vidt omfang bliver brugt på vikardækning, har lærerne det problem, at de ikke har fået efteruddannelse nok til at kunne håndtere inkluderede.
"Vi kommer til at stå i nogle situationer, vi ikke er uddannede til at håndtere. Presset bliver større, for man står uden at vide, hvordan man skal håndtere en situation. Og man prøver efter bedste evne, for man gør det, man tror, er det bedste i situationen", siger Christina Tolster.
Egedal Kommunes byråd har i begyndelse af maj besluttet, at lærerne inden for de kommende to år skal have efteruddannelse, der skal hjælpe dem til at håndtere inklusionen.
Folkeskolen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Jette Handberg, der er leder af distrikt Stenløse og dermed Bækkegårdsskolen. Hun ønsker ikke at udtale sig om sagen.
