Hvis den enkelte lærer har en arbejdstid på skolen, der svarer til 37 timer om ugen, har læreren præsteret den tid, der forlanges.

Sådan beskriver KL udgangspunktet for en helt ny arbejdstidsaftale for lærerne. KL mener, at en ny aftale skal baseres på, at lærere ikke er anderledes end alle andre personalegrupper.

For at nå dertil er det nødvendigt at gøre op med en række traditioner for lærernes arbejdstid. Blandt andet med princippet om, at alle er lige. Hvis det står til KL, skal der i fremtiden ses på, om læreren er nyuddannet eller erfaren, og om læreren underviser nemme eller vanskelige elever, når der afsættes tid.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, synes, at KLs oplæg kommer med mange modstridende ønsker.

»Det er modstridende. KL mener, at den enkelte lærer skal være speciel. Samtidig mener man, at lærerarbejdet ikke er specielt. Jeg mener, lærerarbejdet er specielt, for vi har forberedelse og efterbehandling af den undervisning, vi laver. Forberedelse og efterbehandling er ikke noget, man kan sætte i faste rammer«, siger han.

Lærerne styrer helst selv

Han forstår heller ikke kommunernes ønske om, at lærerne ligesom andre offentligt ansatte skal arbejde 226 dage i stedet for de 209 dage, de gør nu.

»Eleverne har 200 arbejdsdage. Så i den nuværende overenskomst er der muligheder for at lægge kurser og andre aktiviteter ind. Hvis man går ud på skolerne, mandagen efter at eleverne er gået på sommerferie, summer skolen af liv, fordi lærerne er i fuld gang. Hvis man har tillid til lærerne, hvorfor skal man så justere på det. Faste arbejdstider er gammeldags«, siger Anders Bondo.

KL argumenterer med, at tiden indtil i dag har været den styrende faktor i folkeskolen. Man ønsker, at det fremover bliver samarbejde og udvikling, der bliver styrende. KL mener derfor, det er nødvendigt, at lærerne i deres arbejdstid er tilgængelige for hinanden og ledelsen for at kunne planlægge og samarbejde om at nå fælles mål for undervisningen. Derfor ser kommunerne det som naturligt, at lærerne som udgangspunkt er på skolen, men at de efter aftale med ledelsen kan arbejde hjemme, hvis det er mere relevant.

Konkrete bud ønskes

Anders Bondo Christensen mener, at KL med oplægget kommer i den samme klemme, som Danmarks Lærerforening kom i med debatoplægget: Nye Tider.

»Jeg vil ikke kritisere KL, for jeg kan se, at vores debatoplæg også var svært at forstå. Man kommer nemt til at sende diffuse budskaber, når man ikke vil præsentere en konkret model«, siger han.

Forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale begynder i efteråret. De skal være færdige den 24. november, så lærerne kan stemme om dem inden jul. Hvis lærerne stemmer nej, kan de ikke strejke, og kommunerne kan ikke lockoute lærerne. Bliver parterne ikke enige, betyder det, at den nuværende aftale fortsætter, frem til en ny overenskomst træder i kraft i 2005.

mbtrier@dlf.org

KL beskriver i sit oplæg to scenarier for efterårets forhandlinger om lærernes arbejdstid.

»Revision«

Her holder man sig inden for den nuværende arbejdstidsaftale.

Arbejdstiden opretholdes i blokke af tid, men der kan ændres på tid og indhold i blokkene.

Her satses på ændring af bestemmelserne for planlægning af skoleåret, tilbagefaldsreglerne og opgaveindholdet inden for de enkelte blokke af tid.

Derudover satser KL på, at lærerne har øget tilstedeværelse på skolen.

»Vask tavlen ren«

Ugangspunktet er, at arbejdsopgaverne løses ved tilstedeværelse på skolen.

Der skal være tillid til, at lærerne laver det, de kan, og er fagligt kompetente.

Større fokus på politiske krav til kvalitet.

Arbejdsopgaverne fordeles af ledelsen i forhold til de krav, der stilles.

KL understreger, at det sidste scenario ikke kan garanteres at føre til mere undervisning.

Se hele oplægget på www.kl.dk/