"Dit omfangsrige sygefravær er ikke foreneligt med skolens drift". Sådan lød beskeden i det afskedigelsesbrev, specialskolelærer Camille Raisch-Untereiner modtog i sin e-boks i oktober sidste år. Hun havde sygemeldt sig med kræft den 18. december 2014 og blev fem dage senere indlagt på Traumecenteret og opereret juleaften.

Tilbage står Camille Raisch-Untereiner med ønsket om, at skolelederen og kommunen kunne have givet hende lidt længere snor. Og hun er ikke den eneste, der synes, at der kvitteres for hurtigt med en fyring, når man har været syg. Jan Trojaborg har som formand for Københavns Lærerforening i 21 år været vidne til en udvikling, som tilgodeser sygemeldte mindre og mindre.

"Der er sket er skifte over de sidste 15 år. Før i tiden var det forhenværende lærere, skoleledere eller andre med pædagogisk baggrund, der sad i direktionen og i forvaltningen. Nu er det i højere grad cand.polit.'er og økonomer, som synes at mangle en forståelse for, hvor anstrengende lærerarbejde kan være", siger Jan Trojaborg og forsætter: 

"Alt i den kommunale verden er blevet utroligt bundlinjefikseret, så det handler mere om penge end om mennesker. I sidste ende kan det vise sig at være en dyr prioritering". 

Jan Trojaborg anslår, at hvor man for 15 år siden fik længere snor til at være alvorlig syg, er det nu ikke usædvanligt, at man får en fyreseddel efter tre-fire måneders sygefravær.

Opråb fra lærer: Kommunen er mere loyal over for økonomien end læreren 

Genkender ikke billedet

Københavns Kommune har ikke lagt skjul på, at man har et ønske om at nedbringe sygefraværet. Kommunen strammede derfor i 2014 reglerne for, hvornår skolelederen skal reagere. Hvor ledelsen før skulle reagere, hvis en medarbejder havde fem sygdomsperioder på et år, bliver medarbejderen nu indkaldt efter et halvt år, hvor lederen skal reagere efter tre sygefraværsperioder. Og hvor ledelsen tidligere skulle reagere på en medarbejders 15. sygedag i samme periode, skal ledelsen nu senest tale med medarbejderen på den 10. fraværsdag.

Daværende fagdirektør - nu administrerende direktør - i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Tobias Børner Stax sagde den gang til folkeskolen.dk, at en lærers sygefravær også går ud over børnene og resten af arbejdspladsen. Derfor skulle der strammes op.

I Koncernservice i Københavns Kommune, som står for den juridiske vurdering af en afskedigelsessag, genkender man ikke Jan Trojaborgs billede af, at alvorligt sygdomsramte hurtigere bliver fyret. Her mener man endda, at lederne giver medarbejderne god tid.

"Det er Personalejura og Forhandlings erfaring, at lederne allerede har forsøgt at strække sig ekstra langt i forhold til at rumme sygefraværet i driften i de særligt alvorlige sygdomstilfælde, forinden lederne kontakter Personalejura og Forhandling med ønske om at få drøftet mulig afslutning af ansættelsesforhold", skriver Koncernservice i en mail til folkeskolen.dk

Sund fornuft

Sidste år blev en 59-årig lærer fra Svendborg fyret efter tre måneders sygefravær. I juli i år afgjorde en højesteretdommer dog, at fyringen var usaglig, og læreren modtog en godtgørelse på 125.000 kroner. Danmarks Lærerforening førte afskedigelsesnævnssagen på vegne af læreren, og konsulent i DLF Søren Fussing sagde dengang, at man i DLF oplever, at kommunerne går hurtigere ud med afskedigelse på grund af sygdom - også når den ansatte har lang anciennitet.

Fyret på grund af tre måneders sygdom efter 25 år

I Svendborg-lærerens tilfælde lagde højesteretdommeren vægt på, at læreren havde været ansat i 25 år på samme skole og ikke tidligere havde haft meget sygefravær.

Jan Trojaborg oplyser, at der ikke findes opgørelser for, hvor længe en lærer er sygemeldt, før det fører til afskedigelse.

"Vi har mange sager, hvor folk bliver fyret meget hurtigt, og ofte også alt for hurtigt. Tidligere har vi haft et meget frugtbart samarbejde med forvaltningen, hvor vi har kunnet sige 'den sygemeldte lærer er en dygtig arbejdskraft, som har gjort et godt stykke arbejde, og som - vi vurderer - skal have lidt luft til at komme sig'. Det tjener jo både skole og kommunen at fastholde medarbejdere med en masse erfaring. Men nu er det blevet svært at appellere til sund fornuft", siger Jan Trojaborg.

Arbejd for fastholdelse

Jan Trojaborg sidder i formandsskabet i Fællesrepræsentationen, KFF, hvor man i flere år har arbejdet for, at forvaltningerne bliver bedre til at arbejde sammen, så man i stedet for at fyre en medarbejder finder en stilling til vedkommende et andet sted. Jan Trojaborg fremhæver et eksempel med en lærer, der ikke længere kunne klare arbejdet med børn, men som var en dygtig fortæller. Han fik derfor job på Assistens Kirkegård i København som fortæller og guide. Men ifølge den københavnske lærerformand er forvaltningerne generelt dårlige til at arbejde sammen. Camille Raisch-Untereiner giver da også udtryk for, at hun over for skolelederen foreslog at starte med noget administrativt arbejde, men det fik hun afslag på.

"Camille Raisch-Untereiner har udtrykt stor vilje til at komme tilbage. Der er ingen tvivl om, at det har været hendes største ønske. Jeg tror aldrig, jeg har mødt så viljestærk et menneske som hende. Og i denne sag kunne man måske have fundet noget andet til en person, som har stor erfaring med specialundervisning", siger han. 

Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning kan i henhold til lovgivning ikke kommentere på personsager, men understreger, at alle sager bliver behandlet efter de særlige forhold, der kan være i hver enkelt afskedigelsessag.

"Jeg vil umiddelbart sige ja til, at det betyder noget, at der er perspektiver for tilbagevenden, og medarbejderen gennem sit sygefraværsforløb har givet udtryk for stor vilje til at vende tilbage. Men det er en samlet helhedsvurdering, som den enkelte leder foretager", siger HR- og Arbejdsmiljøkonsulent Gunilla Martins og siger:

"Man skal huske, at det også har konsekvenser for børnene, når deres lærer er væk i lang tid."