”Jeg ønsker flere testfrie skoleår og mere fokus på formativ
evaluering”.
Sådan skriver Lis Zacho, Folkeskolens faglige rådgiver i matematikfaget
og lærer på Frederiksberg, på den ønskeliste, hun har sendt som et åbent brev
til den kommende undervisningsminister.
Og hun er ikke denne eneste af dette medies faglige
rådgivere, som ønsker, at ministeren tager et kritisk blik på test- og
eksamenskulturen i skolen.
Mette Mellerup, faglig rådgiver for naturfagene,
foreslår, at de skriftlige prøver ses efter i sømmene. ”Og hvem ved - måske
opgives…”, som hun foreslår i sit brev til ministeren.
Janne Skovbjerg, rådgiver for religion, skriver, at hun
oplever, at undervisningen i udskolingen er rettet for meget mod prøvens krav, efter
at faget er blevet prøvefag.
Det går hårdt ud over dannelsen og fordybelsen,
oplever hun.
”Kan vi skrue ned for nogle af de mange krav i fagene, så
der bliver tid til fordybelse, refleksion og tid til at komme ud og se på den
virkelige verden?” spørger Janne Skovbjerg den kommende minister, som i
skrivende stund ikke er fundet.
Vi skal vide mere
Mette Mellerup, som til daglig er naturfagslærer og
-vejleder på Sølystskolen i Silkeborg, vil også gerne have mere efteruddannelse
til sig selv og sine kollegaer.
”Vidensmængden fra forskningen i naturfag er enorm.
Forskningsresultater, ph.d’er samt et hav af artikler, rapporter og
tidsskrifter. Men hvordan kommer denne viden ud og gør en forskel på gulvet i
faglokalet for den enkelte lærer? Der skal investeres massivt i at få flere
lærere uddannet og eftervidereuddannet i naturfag”, mener hun.
Også Lis Zacho ønsker sig ”efter- og videreuddannelseskurser
for alle matematiklærere i rigelige mængder”.
De store, uhåndgribelige ønsker
Ikke alle ønsker fra de tre lærere er lige konkrete. Faktisk
er de største og vigtigste ønsker måske dem, der ikke lige kan opstilles mål og
succeskriterier for.
Janne Skovbjergs med egne ord ”største og
altoverskyggende” ønske er, at ministeren reflekterer over, hvad der er vigtigt
ved at gå i skole.
”Vi har med små mennesker at gøre. Små mennesker, der skal
dannes til borgere i et demokratisk samfund. Små mennesker, der skal bruge
deres fantasi, bruge deres krop i leg, lære at have respekt for andre og deres
meninger - og lære en masse bogligt”, fortæller hun og giver ministeren noget
at tænke over:
”Når du har reflekteret over det, vil jeg bede dig se på
skolen, som den er i dag. Er det virkelig den måde, børn får bedst mulighed for
at udvikle sig? Kan vi måske gøre det bedre?”.
Naturfagsvejleder Mette Mellerup kommer med et opråb
angående det kommende fag/fagområde teknologiforståelse:
”Du skal
tage stilling til spørgsmål, som vedrører børn og unges mulighed for at blive
klædt på til det samfund, de skal ud i. Ja, der er mange fortolkninger,
meninger og muligheder inden for både teknologiforståelsen og STEM (science,
technology, engineering, mathematics). Men fordi vi venter, forsvinder denne
udfordring ikke. Vi skylder den kommende generation, at alle bliver undervist
i både teknologiforståelse og STEM”.
Også Lis Zacho har fokus på mulighederne for at tilbyde den
bedste undervisning. Hun beder om:
”Fede finansierede udviklingsprojekter, hvor
vi undersøger og udvikler nye spændende koncepter for god
matematikundervisning, gerne med praktisk indhold og inddragelse af teknologi”.
Steder at starte
Man kan måske godt forstå, hvis undervisningsministeren
gerne vil starte sin ministertid med en lidt mere konkret opgave, men også her
er Folkeskolens
faglige rådgivere behjælpelige, ovenikøbet med ønsker i en lidt mindre
størrelse.
”Nørdede matematikkonkurrencer for dem, der motiveres af
konkurrencer”, foreslår Lis Zacho eksempelvis.
Og Janne Skovgaard har et ønske,
som ikke engang koster penge, omend det nok kræver lidt overtagelse af visse
medlemmer af skoleforligskredsen:
”Slet fritagelsesparagraffen og kald faget religion. I og
med faget er ikke-forkyndende, giver det ingen mening, at man kan fritages fra
det - og det er der måske heller ikke så mange, der ønsker at blive, hvis faget
hedder religion”, foreslår hun.
Mette Mellerup ønsker sig, at ministeren bruger sin platform
til at genskabe lærerfagets anseelse, og at det nye Folketing ikke drukner
skolen i nye ideer, hvilket for så vidt også er omkostningsfrie ønsker for den
nye i jobbet:
”Du skal i medierne og få den danske befolkning til at få
tillid til, at lærerne er kompetente og uddannet til at undervise børn og unge.
Du skal sørge for arbejdsro og få nedtonet den mængde af projekter som skyller
ind over skolen – år efter år.”
