"Ooooh, Hektooor", næsten synger dansklærer Ida Geertz-Jensen, da hun slår døren op og med udstrakt arm som en domptør i cirkus, kalder næste løve ind i manegen.

Hektor går med let bøjet hoved ind, men da censor Bent Skovgaard allerede har rejst sig og møder ham med et stor grin og en næsten dansende albuehilsen, er stemningen lagt.

Bordet er dækket af en grøn- og hvidternet dug, der er lilla akelejer i vasen og jordbær, chokolade og blandet slik i små glasskåle.

"Du giver den bare gas, når du er klar, Hektor", siger Ida Geertz-Jensen, og det lader Hektor Flege Jakobsen sig ikke sige to gange.

En hurtig gennemgang af hans disposition med en kort forklaring på, hvorfor han har valgt digtet 'Det Sjette Opholdssted' af Yahya Hassan, bringer ham til en flydende oplæsning af digtet og en kort og præcis beskrivelse af, hvordan Yahya selv ville have "sunget sproget som i en arabisk moské".

Bum, så er vi i gang, og smilene i øjnene på både lærer og censor siger: "Det her, det bliver godt".

Lærer og censor: Eleverne er helt på til prøverne

At bedømme på 20 min er ude af proportioner

Det er fredag formiddag, og de fleste 9. klasser kaster coronasikre karameller i solen, men Hektor Flege Jakobsen og Matilde Lindhard skal sammen med resten af 9. årgang på Slotsparkens Friskole i Jægerspris til deres allerførste mundtlige afgangsprøve.

Det er dansk, og de mener begge, at det er "den store prøve". Den er længere og mere omfattende og også sværere end engelskprøven, som først kommer på tirsdag.

Men selv om de begge var spændte før prøven, så var der ingen rystende hænder eller manglende appetit.

Matilde har fået 12 og Hektor 10 i standpunktskarakter, og i dette særlige corona-år betyder det, at uanset hvordan de måtte klare sig prøven, så er de sikret en topkarakter på afgangsbeviset.

"Det har helt klart givet mig mere ro. Vi har jo aldrig prøvet at gå tileksamen før, så man ved jo ikke, om man er typen, som pludselig bliver helt blank derinde. Hvis jeg ikke havde haft sikkerhedsnettet, ville det have været meget mere nervepirrende, og jeg tror jeg ville have lydt mere som en robot. Det her blev mere naturligt, og jeg tror faktisk, jeg klarede det bedre på den her måde", siger Matilde.

Hun er netop kommet ud efter at have talt om to debatindlæg med forskelligt kvindesyn - et af Elisabeth Møller Jensen, som hun selv har valgt og et af Hanne-Vibeke Holst, som de har læst i klassen. Matilde har ikke været i tvivl om, at hun skulle direkte videre på gymnasiet, og hun var heller ikke i tvivl om, at hun ville klare afgangsprøven.

"Jeg ved godt, at jeg ikke skal basere for meget af mit værd på karakterer, men jeg har altid været 'gifted', læst tidligt og så videre, og det er altså svært ikke at lade karakterer være en målestok. Jeg ved jo også, at det bliver mere udfordrende på gymnasiet, så jeg har jo skullet forberede mig på at kunne optage information hurtigt og grundigt. Havde jeg ikke kendt standpunktskarakteren, så havde jeg presset mig selv hårdere for at være sikker på at gøre det fremragende".  

Hun synes, det giver god mening, at de har fået muligheden for at lade den højeste karakter gælde i år, og faktisk mener hun, at det burde være sådan altid.

"Det føles lidt mærkeligt. I 10 år har vi konstant hørt om eksamen - fra du lærer bogstaverne i børnehaven, fordi du en dag skal til eksamen, eller du skal lære at dividere, fordi du skal til eksamen. Mindre her end på andre skoler, jeg har gået på, men alligevel. Hvis det så skulle være samtlige 10 år, der skulle bedømmes på 20 minutter. Jeg kan virkelig godt forstå dem, der mener, at det burde være standpunktskarakteren, man gik videre på. Måske med en prøve, så læreren kunne være sikker. Men at bedømme 10 år på 20 minutter, det er helt out of proportions".

Klar til eksaminationen 

Hektor Flege Jakobsen har lige nået at opleve endnu en kammerat komme ud, inden det blev hans tur. Hun var ualmindeligt glad for sit syv-tal i standpunktskarakteren, da hun mistede orienteringen lidt i stoffet ved det grønternede bord og fik et 4-tal.

For Hektor ser det dog ud til at gå den modsatte vej. Han gør i rasende fart rede for, hvorfor det er et prosadigt, hvilke rimformer Hassan bruger, og hvordan "du-formen" får læseren til at føle sig til stede og opleve splittelsen mellem at være dansk og muslim.

"Han kritiserer begge verdner, det hykleriske i den muslimske, hvor han spiser svinekød trods forbuddet og vil have penge for at gå i moské, og når han med sin særlige oplæsning får Birthe Rønn Hornbech til at rime på en "omskåret pik", er det jo også en klar kritik.".

Med sin velmodulerede stemme lykkes det Hektor at sige "pik" ikke mindre end 11 gange ved det grønne bord - uden at blinke og uden at bedømmernes smil falmer.

Ubesværet hopper han ind og ud af digtet, forklarer, hvordan Johannes V. Jensen bliver nævnt, fordi han også har skrevet om hjemstavn og rodløshed, perspektiverer til Wung Sungs 'Kopierne' og til Tellers 'Hvis der var Krig i Norden´, og på ingen tid er hans 10 minutter til oplæg gået.

Dansklærerforeningen: Elever kommer til afgangsprøve på vidt forskellige vilkår

Ida Geertz-Jensen spørger til Hassans forhold til pædagogerne, som Hektor med det samme fanger som værende dørmænd. Og da hans lærer lukker vinduet for larmen fra mellemtrinnets elevers spisepause, får censor Bent Skovgaard mulighed for at trække vod på endnu større dybder med et spørgsmål til sammenfaldet mellem de engelsk ord 'to desert', 'a desert' og det danske 'dessert'.

Hektor klør sig på skinnebenet, og kører lommen på hættetrøjen uden om ryglænet, som han tydeligt har gjort igen og igen på den vante stol i klassen, når et spørgsmål kræver ekstra hjernevindinger.

"Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår spørgsmålet…men man kan i hvert fald sige, at han arbejder med inbetweenness, og selv om jeg godt ved, at han ikke er på flugt, som mit emne jo er, så synes jeg alligevel man kan sige, at han er på flugt fra sig selv, fordi han ikke føler sig hjemme i nogen af de to verdner".

Det burde altid være sådan her

Tiden er gået, og voteringen bliver kort. Hektor er dårligt kommet ud af eksamenslokalet, før han skal ind igen og kan bytte det lille lettede smil ud med et af de store. Han når dog lige at fortæller, at han godt ved, at hans tekstvalg var lidt uden for skiven, men han elsker Yahya Hassans digte, og 'den stod jo i bogreolen derhjemme'. 

"Jeg var lidt skeptisk, da jeg hørte, hvilken tekst du havde valgt, men det forklarer du så flot, og det er vildt imponerende, som du formår at gå ind og ud af teksten og perspektivere til andre tekster og til samfundet. Du griber spørgsmålene, og jeg er faktisk ked af, at vi har så kort tid, for det ville være så spændende at snakke meget, meget mere med dig om den tekst. Selvfølgelig skal du have et 12-tal", siger Ida med et smil, der glimter helt ud i hendes store regnbuefarvede øreringe. Censor roser også både hans stemmeføring, hans overblik og hans gode pointer.

Det er en meget glad og lettet dreng, der lige kan nå at ønske held og lykke til endnu en kammerat og forsikre hende om, at censor er virkelig rar, og at det absolut ikke er slemt derinde, inden han skal ud at spise is med sin mor og lillebror.

Skriftlig dansk: Til afgangsprøve med sikkerhedsnet

"Jeg har aldrig set eksamen som noget ekstremt hårdt, men det her var virkelig helt okay. Ida var jo helt som normalt og censoren rigtig sød, og det føles også meget afslappet at sidde i klassen, som vi plejer. Der var et tidspunkt i går aftes, da jeg prøvede at sige ordene højt, hvor jeg gik helt i sort, men så kom min mor, og så var jeg okay igen". 

Han skal et år på sportsefterskole, inden han skal i gymnasiet, så han har ikke haft kæmpe fokus på karakterne. Men det at standpunktskarakteren var sikret, har ikke et øjeblik fået ham til at overveje ikke at forberede sig godt til afgangsprøven.

"Det er jo en måde at prøve at gå til eksamen. Jeg er meget glad for, at vi fik lov at gå op til dansk og engelsk, så vi får prøvet det og får en rigtig afslutning. Samtidig er det godt, at vi ikke pludselige skulle op i idræt, som vi jo næsten ikke har haft i år".

Hektor og Matilde er enige om, at det var en god løsning på coronaåret, at de kun er kommet op i få fag, og har haft standpunktskarakteren som sikkerhedsnet. 

"Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle gøre sådan fremover. Det er da meget mere fair, både for dem, der er gode til at gå til eksamen og dem, der ikke er. Men måske skulle vi ikke kende vores karakter inden", siger Hektor og Matilde er enig:

"Der er så mange alvorlige ord omkring en eksamen - censor, fordybelsesområder, og man ved, at censor, som er en vildt fremmed, på en måde holder ens skæbne lidt i sine hænder. Jeg tror det ville give et meget mere rigtigt billede af, hvad vi kan, hvis det altid var sådan her".