Pernille Rosenkrantz-Theil kalder det "bemærkelsesværdigt", at tre lærere ikke kan genkende sig i konsulentfirmaets uvildige undersøgelse af sagen om Søndervangskolen

Efter tre måneder: Minister kalder udeladelse af lærer-indrømmelser i Søndervangsrapport ”bemærkelsesværdigt”

Pernille Rosenkrantz-Theil kommenterer nu for første gang på, at tre læreres indrømmelser af fusk med afgangsprøverne ikke var med i rapporten fra den uvildige undersøgelse af anklagerne mod Søndervangskolen.

Publiceret Senest opdateret

Det er ikke mange kommentarer, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Thiel (S) har haft til skandalesagen om Søndervangskolen i Aarhus.

Det har fået Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby til ad flere omgange at bede ministeren kommentere på sagen skriftligt. Og det har nu givet pote.

I et svar til Venstre-ordføreren skriver undervisningsministeren nu, at hun finder det "bemærkelsesværdigt", at ”flere lærere oplever, at udsagn er udeladt i den eksterne rapport” - med henvisning til, at tre lærere i december sidste år til Folkeskolen fortalte, at deres beretninger ikke er at finde i den uvildige undersøgelse af de mange anklager mod skolen.

Sagen kort

14. december præsenterer konsulentfirmaet Pluss Leadership den længe ventede uvildige undersøgelse af de mange anklager mod Søndervangskolen. Heri fremgår det i forhold til beskyldningerne om, at lærere har hjulpet elever langt mere end det tilladte i forbindelse med de mundtlige prøver, at en del lærere har medgivet ”at være gået forholdsvis langt i den prøveforberedende undervisning, men ikke nødvendigvis ud over det tilladte".

Dette anfægter tre lærere anonymt til Folkeskolen. De fortæller, at de alle tre har fortalt konsulentfirmaet, at de hjalp eleverne langt udover det tilladte. Lærer Ayla Celik fortæller i et senere interview med Folkeskolen, at hun er én af de tre lærere.

Folkeskolen kan den 13. januar fortælle, at 16 nuværende og tidligere lærere lillejuleaften har sendt et brev til Pernille Rosenkrantz-Thiel, hvori de anklager Aarhus Kommune for at dække over sagen. Få dage efter beder Ellen Trane Nørby ministeren om at kommentere på lærernes kritik.

Svaret kommer 11. februar, hvori ministeren udtaler, at hun ser på sagen ”med stor alvor”, men ellers derudover henviser til et svar fra Stuk. Samme dag sender Aarhus Kommune en pressemeddelelse ud om, at politiet har lukket sagen om, at skolens ledelse har brudt tavshedspligten ved at fortælle de prøveafholdende lærere om skolens udtræksfag.

Ministerens korte svar får Ellen Trane Nørby til igen at bede ministeren om at forholde sig til lærernes kritik i det brev, hun modtog 23. december.

17. marts svarer ministeren så langt om længe, at hun finder det bemærkelsesværdigt, at ”flere lærere oplever, at udsagn er udeladt i den eksterne rapport”

De tre fortalte, at de i deres respektive interview med konsulentfirmaet Pluss Leadership, der stod bag den uvildige undersøgelse, havde indrømmet, at de på opfordring fra skolens daværende ledelse hjalp deres elever langt mere end det tilladte i forbindelse med de mundtlige prøver.

Det er første gang, Pernille Rosenkrantz-Theil sætter flere ord på sin holdning til lærernes fortælling.

Tilbage i januar bad Ellen Trane Nørby første gang ministeren forholde sig til, at de tre læreres indrømmelser ikke kom med i den endelige rapport.

11. februar - samme dag, som Aarhus Kommune oplyste, at politiet ikke ville indlede en efterforskning af politianmeldelsen mod skolen - tikkede ministerens svar ind.

”Jeg ser med stor alvor på sagen”, lød det kort fra Pernille Rosenkrantz-Theil, som derudover citerede et længere svar fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) med begrundelsen, at det er styrelsen, ”der står for den konkrete behandling af sagen”.

Det korte ministersvar var imidlertid ikke nok for Ellen Trane Nørby, som derfor på ny bad ministeren forholde sig til, at lærernes indrømmelser ikke var at finde i rapporten.

Ikke mulighed for en nærmere vurdering

Denne gang er der flere ord at hente fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Det er bemærkelsesværdigt, at flere lærere oplever, at udsagn er udeladt i den eksterne rapport, som Pluss Leadership A/S har udarbejdet på bestilling fra Aarhus Kommune”, lyder det fra ministeren, som igen understreger, at hun ser på sagen ”med stor alvor”.

Undervisningsministeren svarer desuden, at ministeriet ikke har mulighed ”for at gå nærmere ind i en vurdering af præmisserne for rapporten”, fordi den uvildige undersøgelse hverken er ”udført eller bestilt” af ministeriet.

”Det er kommunen, der som ansvarlig myndighed følger op på skolens regeloverholdelse og arbejdsmiljø i lyset af alle de oplysninger, der er kommet frem. STUK følger op på kommunens iværksatte tiltag”, lyder det videre fra ministeren.

Prøveregler præciseres næste skoleår

Ellen Trane Nørby har også spurgt, hvornår ministeren vil ændre prøvebekendtgørelsen, så det fremover bliver muligt at retsforfølge brud på tavshedspligten i forbindelse med skolernes udtræk af prøvefag.

Hertil svarer ministeren, som Folkeskolen har tidligere har kunnet fortælle, at bekendtgørelsen bliver indskærpet ”fra begyndelsen af næste skoleår”.

”Præciseringen vil indebære, at ordlyden bringes i overensstemmelse med styrelsens hidtidige fortolkning, så det bliver tydeliggjort, at skolelederen udelukkende må dele oplysninger om udtræk af prøvefag med skolens administrative personale og/eller den prøveansvarlige, når det er nødvendigt for tilrettelæggelsen af prøveafholdelsen, herunder bl.a. i forhold til udveksling af censorer i en kommunal censorring”, lyder det videre fra Pernille Rosenkrantz-Thiel.

Det er sagen om Søndervangskolen, der er den direkte årsag til, at der er behov for en indskærpelse af tavshedspligten.

Det viser sig nemlig, at politiet og anklagemyndigheden vurderer, at den nuværende formulering om tavshedspligten i forbindelse med udtræksprøverne ikke kan bruges til at retsforfølge en skoleledelse, hvis lærere er blevet informeret om udtræksfagene før tid.

Derfor har politiet ikke haft mulighed for at gå ind sagen om brud på tavshedspligten på Søndervangskolen, selvom lærere ifølge den uvildige undersøgelse angiveligt siden 2009 har fået besked, hvis deres fag var udtrukket til prøve lang tid før, at det er tilladt.