"De følelser en 12-årig har i Syrien, kan man også godt have i Danmark2, udtaler en 6.-klasses elev efter få lektioners litteraturundevisning, hvor der har været fokus på den litterære samtale, elevens egen fordybelse og kvalitet frem for kvantitet. Eleven har på forholdsvis kort tid opnået en erkendelse af, at de følelser, som et etnisk-dansk barn har, og de følelser, som et 12-årigt barn i Syrien sidder med, på trods af mange kulturelle forskelligheder og erfaringer. Dette understreger ifølge Julie Sundahl og Simone Gransgaard vigtigheden af at tale om og beskæftige sig med, hvordan elever kan opnå denne kulturforståelse. "Hvordan kan litteratursamtalen med udgangspunkt i multimodale fiktionstekster bidrage til at kvalificere elevernes kulturforståelse?", spørger de i problemformuleringen i deres bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen Nordjylland. Kulturforståelse Etnisk danske elevers forståelse af ikke-vestlige kulturer er ifølge Sundahl og Gransgaard ofte mangelfuld eller misforstået, hvilket gør det svært for dem at rumme den andens forskellighed og forholde sig konstruktivt den. "For at kunne integrere sig i en dansk folkeskole, privatskole eller friskole, forventes det oftest, at man som migrant må lære at indgå i den danske kultur. Integration og forståelse for andre kulturer, for såvel etniske danske elever, som elever med anden etnisk baggrund, bliver en del af ansvaret i vores kommende virke som lærere. Lærere må dagligt forholde sig til den øgede kulturelle, etniske og religiøse heterogenitet", skriver Sundahl og Gransgaard. "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd" , citerer de Løgstrup og skriver: "Helt essentielt, er det for mennesket, at vi er gensidigt afhængige af hinanden. Dette gælder i høj grad også i klasserummet. Eleverne kan lære meget af hinanden og i samspillet med hinanden".   Kulturforståelse er ikke kun noget eleverne kan eller skal opnå alene, men derimod i samspillet med andre og her spiller samtalen en vigtig rolle. Litteratur kan være et godt udgangspunkt for en samtale og kan være med til at give eleverne et fælles tredje, fortæller de. Dialogbaseret undervisning I deres undersøgelse har Sundahl og Gransgaard udarbejdet et undervisningsforløb i dansk, med udgangspunkt i uddrag af Kim Fupz Aakeson og Rasmus Bregnhøis grafik novel, 'I love you Danmark'. Forløbet er rettet mod en 6. klasse i Aalborg Kommune. 'I love you Danmark' handler om en 13-årig dreng, der kommer alene til Danmark fra sit krigsramte hjemland. Her møder han den danske kultur, som på mange måder er langt fra den kultur, som han kender fra sit hjemland. Tekstuddraget er nøje udvalgt til dette undervisningsforløb, da det i høj grad beskæftiger sig med emnet kultur og kulturforståelse set fra en 13-årig drengs synspunkt. Efter oplæsning skulle eleverne indgå i en litteratursamtale, arbejde to og to med en multimodal analyse, samt udfylde begrebskort før og efter arbejdet med teksten. For at skabe en givende litteratursamtale, må man først gøre sig klart, hvad man som lærer ønsker at få ud af arbejdet med litteraturen. "Det var for os vigtigt, at så mange elever som muligt, kunne deltage i en dialogbaseret undervisning", skriver  Sundahl og Gransgaard. For at få aktiveret eleverne og favne flest muligt elever, har gradueringen af spørgsmål en væsentlig betydning, understreger de, derfor brugte de både vidensspørgsmål, identifikationsspørgsmål og refleksionsspørgsmål. Kvalitet fremfor kvantitet En helt generel og aktuel problemstilling i alle skolens fag, er mangel på tid. For at få en succesfuld litteratursamtale, skal samtalen bestå af åbne spørgsmål, og læreren skal i høj grad være god til at optage elevers svar og inddrage eleverne mest muligt. Det kan derfor være en stor udfordring at sætte tid på litteratursamtalen, da det i sig selv, kan tage tid før eleverne begynder at reflektere dybt, understreger Sundahl og Gransgaard. Tidligt i danskundervisningen lærer mange elever at forholde sig til konkrete og traditionelle analysespørgsmål om farver, tematikker og komposition. For mange kan det blive den foretrukne metode til at fortælle noget om de fiktive tekster på, fortæller de. Målstyret undervisning kan stå i vejen for en mere fri og umiddelbar litteratursamtale. Målstyring gør, at eleverne fokuserer på at opfylde de mål, som er stillet til undevisningen, fremfor at gå eksperimenterende til værks. Derfor kan det for nogle elever være en stor udfordringen at skulle indgå i en litteratursamtale, hvor svaret ikke er entydigt, hvis det ikke stilladseres hensigtsmæssigt. Danskfaget kan hurtigt komme til at minde om matematikfaget, hvor svaret oftest er entydigt.

Det er klart, at litteratursamtalen, altså det at læse en tekst og så bare sætte eleverne til at udfylde en analysemodel, slet ikke på samme måde giver godt udbytte af en tekst, i forhold til hvis man har den der litteratursamtale, siger en lærer, som Sundahl og Gransgaard interviewer. Og hun fortsætter: "Jeg synes netop, at danskfaget åbner op, modsat for eksempel matematikfaget, der er jo ikke ét svar. Man kan sætte nogle tanker igang hos hinanden. Det er selvfølgelig også godt at kunne analysere en tekst, men jeg synes bare, at litteratursamtalen er så megagivende i forhold til bagefter at lave et analysearbejde". Læreren forbinder i interviewet blandt andet  dannelse med det at læse og tale sammen om litteratur. "Dette understøtter hele vores tænkning og opfattelse af, at litteraturen kan meget mere end bare at give eleverne viden, underholde dem og/eller udvikle deres fagfaglige kunnen", skriver Sundahl og Gransgaard. Forforståelse I 6.-klassen, hvor undervisningen foregik, er alle eleverne etnisk danske. Ingen af dem har været i Syrien og har kun ganske lidt kendskab til kulturen i mellemøstlige lande. I 5. klasse besøgte eleverne et asylcenter og arbejdede med flygtningespørgsmål, hvilket gjorde, at alle fik en individuel forforståelse at trække på.

 "Det var vigtigt, at eleverne kunne relatere til det vi underviste dem i, for på denne måde at kunne koble ny viden til det, de i forvejen vidste". Som udgangspunkt for en dialogbaseret undervisning med høj elevinddragelse er det afgørende, at man som lærer kan udnytte elevernes forskellige forforståelser konstruktivt, så dialogen både bygger på eleven med stor erfaring og eleven med minimal erfaring. Litteratursamtalen skal bygges op, så den elev, der har mindst forståelse for teksten, har lige så stor betydning i samtalen som den, der har størst forståelse for teksten. For at få noget ud af samtalen er den elev, der aldrig har set andet end sine egne fire vægge derhjemme, lige så vigtig for en kvalificeret dialog, som ham der måtte have besøgt Syrien. Et nyt perspektiv "I vores undervisning gjorde vi brug af begrebskort som redskab til synlig læring, stilladsering og evaluering af elevernes læring. Ved hjælp af begrebskortene fik vi mulighed for at sammenligne elevernes forforståelse inden undervisningen, med deres forståelse efter arbejdet med den multimodale fiktionstekst, I love you Danmark", skriver Sundahl og Gransgaard. Arbejdet med litteratursamtalen og begrebskortene viste, at eleverne i starten ikke havde andet udgangspunkt for besvarelsen end deres egne oplevelser og erfaringer. "Når vi ser på elevernes forståelse efter undervisning, ser vi at eleverne nu har de syriske børn som udgangspunkt for besvarelserne. Det ses i tematikkerne i besvarelserne, hvor for eksempel krig pludselig er blevet et tema. Tidligere har det slet ikke været nævnt, at et kendetegn for at være 12 år i Danmark er, at man ikke skal frygte krig eller at man ikke har penge nok". "Efter arbejdet med I love you Danmark, er det tydeligt, at den har sat tankerne i gang hos i eleverne, og pludselig er det ud fra bogens handling, at de sammenligner deres egen kultur, frem for deres forforståelse. Man kan derfor tale om, at elevernes udgangspunkt har skiftet perspektiv, idet at eleverne beskriver den 12-årige i Danmarks verden med de ting, som er modsat det syriske barn, fx at man i Danmark ikke frygter krig, vold etc."

Eleverne havde ikke længere sig selv som omdrejningspunkt, men kunne derimod i højere grad se verden med den andens øjne.

"At eleverne bliver i stand til at have drengen fra bogen som udgangspunkt for deres besvarelser, giver dem i vores tilfælde en øget interkulturel kompetence, hvilket er med til at kvalificere deres kulturforståelse.", skriver  Julie Sundahl og Simone Gransgaard. Litteraturen kan være et springbræt, som kan give alle elever et udgangspunkt for at indgå i en dialog, som kan være med til at flytte den enkeltes horisont, fastslår de. Se hele projektet her: