Sundhed
0   332

Fra hav til mav

Det handler om madglæde, når Det mobile Skolekøkken kommer og laver mad med skolens børn i en uge

Den salte duft af frisk fisk slår én i møde, når man træder ind i det store bolsjestribede telt i skolegården på Højdevangens Skole på Amager. I loftet hænger kulørte lamper, og der er høj musik, mens skolens to syvendeklasser myldrer ind i teltet. De skal bruge de næste tre en halv time på at lave mad - helt fra bunden.

Artiklen fortsætter under banneret

Højdevangens Skole er den første folkeskole, der har fået besøg af Måltidernes mobile skolekøkken, der tager ud og laver, hvad de selv kalder 'sjov, handlingsorienteret ernæringsoplysning og kogekunstformidling i skolegården'. Teltet, som hænger sammen med et lysegrønt feltkøkken, vil stå der hele ugen, og alle skolens elever skal ind og lave mad.

Eleverne bliver mødt af teltets værter, Karin Hvidtfeldt Christiansen og Thomas Nedergaard, som iført kokkehuer og hvide forklæder begynder at jonglere med grønsager og store, blanke fisk. Thomas Nedergaard snakker med eleverne om hav-, ferskvands- og brakvandsfisk og holder en rødfisk frem.

'Prøv at se en rigtig kysmund. . .', siger han, og eleverne trækker sig tilbage med et 'adddr'. Så kommer havkatten på bordet, og alle strækker hals og maser frem for at se fisken med den enorme mund og selvlysende lampe på hovedet. Mens de ser på fisken, forklarer Karin Hvidtfeldt vigtigheden af, at fisk ligger på køl, og nævner de fem test, man skal foretage hos fiskehandleren for at se, om fisken er frisk.

Karin Hvidtfeldt Christiansen, som er ernærings- og husholdningsøkonom, leder projektet for Internetfirmaet Aarstiderne, der sælger kasser med økologiske varer til private. Hun mener, at det er vigtigt, at det, de laver, er oplysning og ikke information.

'Som husholdningsøkonom uddanner man sig til at formidle skriftligt i pjecer. De er fine, men de bliver ikke læst. Vi vil have fat i børnene og vise dem, at det er sjovt at lave mad, og give dem lyst til det. Og igennem det vil de så begynde at interessere sig for, hvad det er, de putter i munden, og hvorfor', siger hun.

Efter de indledende forklaringer og præsentationer af køkkengrej får eleverne mulighed for at vælge, om de vil filetere fisk med kokken Thomas Nedergaard, om de vil snitte grønsager med Karin Hvidtfeldt Christiansen, eller om de vil bage samosaer med skolens hjemkundskabslærer Solveig Türck. En stor flok af drengene stormer ned til det lange bord, hvor fiskeknivene ligger klar, og de andre elever fordeler sig stille og roligt.

Kokkehue giver respekt

Skolens hjemkundskabslærer er med hele ugen, og det er et meget bevidst valg fra Karin Hvidtfeldts side.

'Et af vores mål er, at hjemkundskabsfaget skal højnes, for mange elever har kun faget et enkelt år. Vi vil ud på skolerne og sætte nogle tanker i gang om hjemkundskab ved at gøre det synligt. Derfor er det vigtigt, at hjemkundskabslæreren er med, så børnene knytter den lærer sammen med madlavningen'.

Hjemkundskabslærer Solveig Türck er da også glad for projektet.

'Børnene er ikke længere så meget med i køkkenet derhjemme, fordi forældrene har for travlt. Her har de tre en halv time, hvor vi normalt kun har halvanden. Det gør jo en forskel. Det er også godt, at de møder nogle professionelle kokke, og man kan mærke en anden respekt, når man står her med kokkehue på', siger hun og griner lidt.

Ved fiskebordet er Thomas Nedergaard ved at forklare drengene, hvordan de skal filetere fisken. Drengene står med store øjne, og det rykker i hænderne for at komme i gang.

'Må vi godt prikke øjnene ud?', spørger en dreng.

Kokken nikker, og drengen udbryder 'Yes! Jeg har det højre!' Da de har skåret lidt, tilbyder Thomas Nedergaard at vise dem hele øjet. Han skærer det fri og snitter pupillen fra.

'Det er ren protein. Hvis man koger det, bliver det hvidt som æggehvide', siger han. Drengene stirrer fascineret på den lille gennemsigtige kugle og lader den gå på omgang. 'Ej, hvor sejt'.

Da drengene er færdige med at skære fileter ud af fiskene, skal de vendes i mel, som andre elever har malet på en gammeldags kværn, og derefter steges. Men inden fiskehovederne bliver lagt i en gryde til fiskefond, er drengene lige nødt til at forsøge at se hinanden igennem havkattens enorme mund og sjaske hovederne op på de nysgerrige elever, der er færdige med samosabagningen.

For kokken Thomas Nedergaard er det en spændende afveksling at arbejde med børnene.

'Det er ikke vigtigt, at her er stille, for det handler om, at de skal synes, det er sjovt at lave mad. Så udvikler man hurtigt selektiv hørelse', griner han. 'Jeg vil gerne vise dem, at man kan bruge det hele på fisken. Ligesom man taler om fra jord til bord, siger vi fra hav til mav'. Det er sjovt at prøve at nedbryde deres grænser, for i starten mener de bare, at det hele er ulækkert'.

Efterhånden som maden bliver røget, bagt og stegt på store gasblus, breder der sig en liflig duft af hvidløg, fisk, ingefær og friske grønsager. Og specielt drengene begynder at blive utålmodige ved panderne - sulten melder sig.

Rynket på næser

Mens de steger, gør alle tre 'kokke' meget ud af at få eleverne til at smage og lugte til maden. De snakker om, hvad der er sundt, og hvad de forskellige ingredienser gør ved maden. Det er eleverne selv, der skal tage stilling til, hvornår der er nok salt i.

Karin Hvidfeldt mener, at det, at de selv har lavet maden, gør den store forskel.

'Skolebespisninger er også en vigtig opgave. Men jeg tror ikke, at man begynder at tænke over, hvad man spiser, hvis man får den serveret færdig. Jeg tror, at børnene skal involveres i selve madlavningen, før de begynder at tænke over, hvordan man laver det, og om det er sundt'.

Til sidst bliver alle retterne fint anrettet på et langt bord. Og efter lidt uro og bøvlen omkring står eleverne i to rækker klar til at gå i gang. Første ret er muslingesuppe, og alle skal smage mindst en musling.

'Det er sjovt at få dem til at smage', siger Karin Hvidtfeldt. 'At de så spytter muslingen ud igen, det gør ikke så meget, men de har lært at sætte ord på, hvorfor de ikke kan lide den. Mange børn siger bare 'add', men vi vil gerne give dem ord til at beskrive deres mening. Det er jo en lige så stor del af madlavningen at kunne smage en ret til og være bevidst om sødt, surt, salt og bittert og hot'.

Der bliver rynket lidt på næserne hist og her, men så myldrer de alle op for at få del i alle de andre lækkerier. Fiskefileterne med den hjemmelavede remoulade roses højt af de nybestaltede udskærere. Selvgjort er jo velgjort.

Det koster 5.000 kroner at få Måltidernes mobile skolekøkken ud i en uge. Resten af pengene op til kostprisen på 40.000 dækkes af fonde.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ