Forskning
13   25

Følgeforskning med mudret resultat: Skader læringskonsulenter elevernes læring?

En ny rapport viser umiddelbart, at læringskonsulenternes indsats skader elevernes afgangskarakterer. Men det er fordi, man nærmest ikke kan måle elevers faglige udbytte, siger Andreas Rasch-Christensen, der sidder i styregruppen for reform-følgeforskningen.

I 2014 blev Undervisningsministeriets læringskonsulentkorps etableret for at understøtte implementeringen af folkeskolereformen og varetage den tidligere fagkonsulentfunktionen, herunder rådgive i fagene. Siden har læringskonsulenternes fokus ændret sig for at imødekomme skolens aktuelle behov. Nu er læringskonsulenternes indsat blevet evalueret som en del af den følgeforskning, der skal undersøge folkeskolereformens effekt på folkeskoleelevernes trivsel og faglige niveau. Og ved første øjekast ser det ikke så positivt ud:

"…læringskonsulenterne (synes) ikke at bidrage til at øge elevernes læring. På indsatsskolernes er elevernes gennemsnitskarakter ved 9. klasses afgangseksamen således faldet signifikant mere, end det er tilfældet på kontrolskolerne", står der sort på hvidt i rapporten.

Artiklen fortsætter under banneret

Sagt på godt dansk - se man på tallene alene, virker det som om at det faktisk skader elevernes læring, at en læringskonsulent blander sig i skolens og lærernes arbejde. Det er det, de rene data viser.

Masser af forbehold

Sådan skal det imidlertid ikke nødvendigvis forstås, understreger rapporten.

"Resultatet skal imidlertid tolkes varsomt, idet forskellen er begrænset, og der er udsving fra år til år", står der nemlig umiddelbart efter.

"Karaktergennemsnittet på indsatsskolerne faldt fra 6,82 i indeksåret til 6,65 året efter. To år efter steg det igen til 6,77. I kontrolgruppen steg gennemsnittet fra 6,96 i indeksåret til 7,05 i året efter og igen til 7,17 to år efter starten på indsatsen".

Flere forbehold følger:  "metodiske begrænsninger", "kun mulighed for at foretage generisk analyse af" og "huller i data".

Det er med andre ord ikke ret let at måle effekten af læringskonsulenter på elevernes læring - så hvorfor har man overhovedet forsøgt at måle det? Kan man bruge evalueringen til noget? Det har folkeskolen.dk spurgt forskningschef på Via, Andreas Rasch-Christensen, om.

Tvivlsomt om følgeforskningen viser nok

Andreas Rasch sidder i den videnskabelige styregruppe for følgeforskningen til reformen og har blandt andet stået for tværgående opsamling af nogle af rapporterne. Han understreger at det er meget kompliceret at måle elevers læring, men at det ikke er det samme som at man ikke skal gøre forsøget.

"Jeg vil ikke drage nogen endelig konklusion, før følgeforskningsprogrammet er afsluttet, men min bekymring kan godt være at vi kommer til at stå i en situation, hvor vi ikke kan forklare nok, selv om der har været brugt tid og resurser på et følgeforskningsprogram. Og det er selvfølgelig et problem", siger forskningschefen og understreger, at han ikke forholder sig til den konkrete rapport, som han ikke har set.

"Der er et helt overordnet forskningsteknisk udfordring ved den måde, mange af følgeforskningsrapporterne er udformet på, for man vil gerne måle visse tiltags effekt i forhold til elevernes læring. Typisk målt på testresultater og nogle få gange på afgangskarakterer. Men det er enormt svært at isolere en bestemt indsats, fordi der er så meget i spil", fortsætter Andreas Rasch.

"Man kan sætte spørgsmålstegn ved om følgeforskningsprogrammet er sammen sat tilstrækkelig robust. Det er en helt relevant diskussion at have når det er afsluttet", siger han med henvisning til, at følgeforskningsprogrammet afsluttes i løbet af de næste par måneder eller tre. 

Tættere på virkeligheden

Andreas Rasch sidder i den videnskabelige styregruppe for programmet. Han kunne godt have tænkt sig, at følgeforskningen var skruet sammen på en anden måde, så den kom tættere på skolehverdagen. Der er for meget kvantitativ forskning i det, som det er nu, mener han.

"Kvantitativ forskning har sine begrænsninger. Det betyder ikke, at den ikke skal være der, der er slet ikke det, jeg plæderer for, men den skal suppleres af noget andet.  For kvalitative undersøgelse kan heller ikke stå alene. En kvalitativ undersøgelse kan man ikke generalisere ud fra på samme måde (som de kvantitative, red.), men man kan komme tættere på, hvad der faktisk sker. Så kan vi få en fornemmelse af hvad der er årsagen. Vi skal tættere på, ellers står vi bare og siger 'æh bæh bussemand'. Vi kan ikke forklare ret meget, vi kan heller ikke levere delforklaringer, og det synes jeg er problematisk. De to undersøgelsesformer skal kobles tættere til hinanden end det er sket i meget af reformfølgeforskningen".

Værdifuld viden i følgeforskningen

Forskningschefen vil dog ikke gå så langt som til at sige, at følgeforskningsprogrammet ikke kan bruges til at udvikle folkeskolen. Faktisk tværtimod. Den har givet masser af vigtige resultater, som kan bruges til at udvikle folkeskolen.

"I følgeforskningen kan se, for eksempel, hvad synes lærere om lærer/pædagogsamarbejde. Eller om skolen er kommet i gang med 'åben skolen' eller hvordan det går med at få integreret krop og bevægelse i undervisningen. Det kan vi sige noget relativt sikkert om, vi har et godt datamateriale. Problemet er,  når man så siger, at grunden til vi vil vide noget om det, er for at se hvad det betyder for elevernes faglige udvikling og trivsel", siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt man skulle vi have ventet fem år, mere inden man afsluttede følgeforskningsprojektet, siger Rasch:

"Ja, fra et forskningsteknisk synspunkt. Men vi kan heller ikke bare sparke tingene til hjørne, for der er beslutningstagere som skal handle, hvis noget ikke fungerer. De skal have noget at handle på baggrund af og der er viden i de her følgeforskningsrapporter, som kvalificerer hvordan man kan for eksempel lave understøttende undervisning, et godt lærer/pædagogsamarbejde og så videre. Der er masser af viden i følgeforskningen, der er bare ikke en viden, der nødvendigvis viser, at hvis man gør sådan, så sker der det og det med elevernes faglighed. Der er selvfølgelig en udfordring, i og med at det var intentionen med følgeforskningen fra starten ".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ