Afgangsprøver
1   17

Efter tre år med kun én censor: Skolelederne bekymrede for konsekvenserne for eleverne

Både lærere og skoleledere er usikre på, om afgangseleverne bedømmes retfærdigt, efter at lærerne ikke længere selv ser de skriftlige prøvebesvarelser. Og bekymringen øges af, at karakterne har fået større betydning.

En ny evalueringsrapport, som forskningsinstittutet Vive har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet, bygger videre på en rapport fra foråret 2018 fra følgegruppen for den nye bedømmelsesmodel.

Den nye evaluering viser, at der heller ikke ved prøverne i sommeren '18 var tegn på, at indførelsen af kun én bedømmer har påvirket elevernes karakterer.

Karakterniveauet ved prøverne har generelt været svagt stigende, men der er ifølge evalueringsrapporten ikke tegn på, at det skyldes, at der ikke længere er to - lærer og censor - der læser de skriftlige prøvebesvarelser. De mundtlige karakterer ligger generelt højere end de skriftlige, og afstanden er blevet marginalt større i dansk og matematik, men ikke i engelsk.

Men både lærere og skoleledere er fortsat bekymrede for bedømmelsernes pålidelighed. For mange af de adspurgte skoleledere forstærkes problematikken af, at karaktererne i dag betyder mere for elevernes adgang til ungdomsuddannelserne.

Artiklen fortsætter under banneret

De oplever, at især elever i den lave ende af karakterskalaen undlader at klage, selvom det særligt er dem, der risikerer ikke at komme videre i uddannelsessystemet. Og skolelederne fremhæver, at lærerne har fået sværere ved at opfordre eleverne og deres forældre til at klage, fordi læreren jo ikke længere selv har set elevens besvarelse. 

"Følelsesmæssigt så er oplevelsen, at det ikke er trygt, at der kun er én bedømmer. […] Lærerne er ikke trygge, eleverne er ikke trygge, forældrene er ikke trygge. Det har været en god ting, at man vidste, at der var flere øjne på bedømmelsen", siger en skoleleder i den nye rapport.

 

 

Skolelederbesvarelser på spørgsmålet: "Hvordan vurderer du, at bedømmelsesordningen ved folkeskolens skriftlige prøver i folkeskolen fungerer i forhold til pålidelighed i bedømmelsen af elevbesvarelser (at eleverne får den rette karakter)?" (procent)

En skoleleder på en skole, hvor karaktererne ligger i middelområdet, siger:

"Problemet er, at ordningen falder sammen med, at karakter pludselig har fået stor betydning for dem med lave karakterer […]. Eleverne i den lave ende klager mindre, fordi de har mindre overskud og er mere ligeglade måske. Jeg synes, at systemet er okay, vi lever med småskavankerne, men vi er nødt til at øve os i at klage, være tydelige og aktive 23 i klagevejledningen til eleverne for at undgå, at en elev ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse pga. en forkert karakter".

Alle savner feedbacken til læreren

En af hovedkonklusionerne i sidste års rapport fra følgegruppen for den nye bedømmelsesmodel var, at lærerne går glip af vigtig viden. Det samme er konklusionen i den nye evalueringsrapport fra Vive.

"Både censorerne, skolelederne og skolelærerne udtrykker frustration over, at skolelærerne ikke længere får feedback fra censorerne. Selvom der på censorsiden også udtrykkes fordele ved ikke at skulle forhandle med lærerne, og selvom skolelederne også kan se fordelen ved, at lærerne ikke skal have tid til at rette, er den overordnede oplevelse, at feedbacken har stor værdi", hedder det i Vives evaluering, som er gennemført efter tre år med skriftlige prøver, der kun er blevet bedømt af én person, nemlig en ekstern censor. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ