Bevægelse i folkeskolen er et lovkrav, og undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Det bliver ofte i fagene, dansk og matematik, da de har mange undervisningstimer. Mathilde Reimer Østergaard har i sit bachelorprojekt valgt at fokusere på bevægelsesaktiviteters indflydelse på elevernes læring hos mellemtrinseleverne i historie, da hun mener, at området ikke er særligt godt belyst. "Hvorfor integrere faglige bevægelsesaktiviteter i historieundervisningen på mellemtrinnet, og hvordan kan disse didaktiske tiltag tilgodese elevernes forskellige læringsforudsætninger og fremme elevernes alsidige udvikling", spørger hun i problemformuleringen til sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Campus Carlsberg ved Københavns Professionshøjskolen. I projektet undersøger Mathilde Østergaard, hvordan bevægelse i undervisningen, også kaldet BIU-aktiviteter, kan fremme lprogression i faget historie, og hvilke potentialer BIU-aktiviteter har for at udvikle elevernes historiekundskaber og -kompetencer. Bevægelse i undervisningen I rapporten "Fysisk aktivitet - læring, trivsel og sundhed i folkeskolen" fra 2016 konkluderes det, at  fysisk aktivitet har positiv indvirkning på elevernes sundhed, trivsel, kognition og faglige præstationer. Mathilde Østergaard tager udgangspunkt i lektor Claus Løgstrup Ottesens didaktiske model over typer af bevægelse, der er integreret i undervisningen. Ottesen definerer BIU-aktiviteter således: "... bevægelsesaktiviteter, som er pædagogisk og didaktisk funderet, der kan inddrages i den fagopdelte eller understøttende undervisning, og som omhandler et fagligt indhold." Mathilde Østergaard præsenterer i sit projekt tre af de fem kategorier at BIU- aktiviteter fra Ottesens model: - legende aktiviteter er faglige bevægelsesaktiviteter, som er præget af en legende tilgang, hvor eleverne for eksempel øver og træner det faglige indhold, - strukturering af undervisningen er, når det faglige indhold organiseres i forbindelse med læringsrummet og gruppearbejdet, for eksempel i Cooperative Learning-øvelser. Herved aktiveres elevernes viden på en anden måde end ved stillesiddende undervisning, og det forventes, at flere elever er fagligt fokuserede,  - kropsliggørelse af det faglige indhold: Herved spiller kroppen en hovedrolle i elevernes læreproces, da de får kropslige erfaringer og oplevelser med det faglige indhold. I forbindelse med sin undervisning i historie på 5.- og 6. årgang har hun i praktikken udviklet flere materialer, som hun bygger sit projekt på: Et smartphone-spørgeskema, der handler om elevernes forudsætninger, en håndbog til eleverne i historisk metode, samt didaktiske læremidler integreret i BIU-aktiviteter: et detektivløb, en levende tidslinje og et middelalder-strategospil. For at få et indblik i elevernes forudsætninger og oplevelser med historie har Mathilde Østergaard udarbejdet en række spørgesmål i et skema til eleverne i de to klasser. Formålet er at se på, hvilke arbejds- og undervisningsformer eleverne foretrækker.

Detektivløb om middelaldermyter

I et "detektivløb"er der primært fokus på kildearbejde og periodisering, som hører under kompetenceområderne kronologi og sammenhæng, samt kildearbejde. BIU-aktivitetstypen er en strukturering af undervisningen. Eleverne bliver i grupper sendt afsted mod kantinen, hvor de skal finde tre poster, hvor eleverne skal gå i dialog om indhold og opgave. De tre poster kan kort præsenteres således: - Post 1: Tidsperioder og magt, - Post 2: Tre kilder til myten: Troede man i middelalderen, at Jorden var flad? - Post 3: En kilde til myten: Faldt Dannebrog ned fra himlen i 1219? De kortsigtede mål for aktiviteten er at skabe variation i undervisningen og afprøve en anderledes strukturering for at vække elevernes nysgerrighed gennem detektivløbets konkurrenceelement. Et langsigtet mål er, at eleverne møder mere abstrakte spørgsmål, som gennem aktiv dialog kan medvirke til, at eleverne afprøver hypoteser. Mere langtidssigtet har BIU-aktiviteten udviklingspotentiale i forhold til at støtte elevernes overgang fra hverdagssprog til fagsprog, siger Mathilde Østergaard. Levende tidslinje

Den levende tidslinje giver et kronologisk overblik over de forskellige aktører fra Middelalderen, som eleverne arbejder med. Her får de en fornemmelse af begreberne kontinuitet, brud og forandringer ved, at aktiviteten er en kropsliggørelse af det faglige indhold. Eleverne i 6. klasse har fået en lektion til at læse om deres historiske aktør. De skal læse de tre til fire sider om aktøren på Clio, og de skal udvælge tre cool facts til en præsentation. I den efterfølgende undervisning skal eleverne ind på midten af gulvet og ud fra dialog og samtale med de andre elever i klassen finde deres placering på den kronologiske tidslinje, som er skabt mellem eleverne. Der er tegnet en kridtstreg på gulvet med årstal, hvor eleverne så skal placere sig det korrekte sted på tidslinjen over tidlig, høj- og senmiddelalder. Eleverne kommer til at forholde sig kinæstetisk til stoffet så de kan bevæge sig dybere ind i forståelsen af kronologibegrebet ved en kropslig udforskning. At de kommer op af stolene og står på en tidslinje kan være et skift, som hjælper dem til at indfange og forstå pointer, og det får involveret flere af eleverne i historieundervisningen. Eleverne skal være aktive deltagelse i samarbejdet i øvelsen, for at hele klassen kan nå i mål. Middelalder-strategospil

Det levende strategospil har en legende dimension, hvor formålet er at skabe en begrebsmæssig ramme, samt kan give eleverne overblik over hvilke aktører, der er i stændersamfundets magthierarki. Det bliver også anvendt som en evaluerende efter-læsningsaktivitet. Eleverne kan udtrykke deres følelser og udvikle deres sproglige kompetencer i historie, og BIU-aktiviteterne gør en sprogbaseret fagundervisning mulig. "En kvalitet i læremidlet er derfor, at det åbner for en indsigt i elevernes læreprocesser, herunder tilegnelsesproces af et semantisk netværk over middelalderpersoner", mener Mathilde Østergaard. Eleverne oplever deres spillekorts værdi i spillet og udtrykker, at de føler de har meget magt, som dronningen, pesten eller de adelige kort. Klassen er enig om, at spillet er sjovt, og eleverne har også fået en fornemmelse af, at de havde lært om magthierarkiet, og eleverne kunne nævne alle aktørerne, der var med i spillet. Mathilde Østergaard har anvendt BIU-aktiviteterne som middel til at få viden om elevernes historiske kundskaber, færdigheder og kompetencer. Bevægelsesaktiviteterne har gennem strukturering, kropsliggørelse og legende tilgang i detektivløbet, den levende tidslinje og strategospillet givet hende indblik i elevernes historiske tænkning og de enkelte elevers historiebevidsthed. Gennem oplevelserne har eleverne sat ord på deres erfaringer og oplevelser. BIU-aktiviteterne kan også være med til at tilgodese elevernes forskellige forudsætninger, da der er tale om tre forskellige bevægelsesaktiviteter, som hver skaber forskellige muligheder for at deltage. "Formålet med BIU-aktiviteterne er at udvikle elevernes historiske kundskaber og kompetencer, hvilket har givet eleverne redskaber, der tager hensyn til principper om langtidsprogression. Det dobbelte fokus på sprog ved at integrere sprogundervisning i historieundervisningen har påvirket elevernes faglige og sproglige udvikling. Dette er set i BIU-aktiviteterne, hvor eleverne har trænet nøglebegreber, samt dannet et ordforråd inden for emnet om middelalderen i Danmark", skriver Mathilde Reimer Østergaard i konklusionen på sit bachelorprojekt. Læs hele projektet her: