Der er cirka 650 tilbageværende mindesten for Genforeningen i 1920 i hele landet. De er alle fredet.

Markér 100-året for Genforeningen og vind 10.000 kroner til klassen

For at markere det runde jubilæum for, at Sønderjylland igen blev en del af Danmark, inviterer HistorieLab landets 6.-9. klasser til at undersøge mindesmærkerne for begivenheden - og selv komme med ideer til nye. Vinderne løber med penge til et klassearrangement.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 15. juni 1920 blev Nordslesvig officielt en del af det danske rige efter en forudgående folkeafstemning i områdets kommuner. Det førte i løbet af de næste par årtier til opførslen af en række mindesmærker over hele landet. Herunder en lang række mindesten, hvoraf cirka 650 stadig findes i dag.

For at fejre 100 års-jubilæet for Genforeningen - eller Slesvigs deling som begivenheden i Tyskland og blandt det tyske mindretal - inviterer HistorieLab elever i 6.-9. klasse landet over til at undersøge mindesmærkerne for grænseflytningen i 1920 - og selv udarbejde ideer til nye.

"Det har været afgørende for os at lave et forløb, hvor eleverne selv er aktivt undersøgende og selv skaber historie. De skal selv ud og undersøge mindesmærkerne og baggrunden for dem med hjælp fra det lokalhistoriske arkiv", fortæller lektor og cand.pæd. i historie Jens Aage Poulsen.

Via nærområdet til fortiden

10.000 kroner på højkant

HistorieLab har netop udgivet et inspirationsmateriale til, hvordan disse undersøgelser kan foregå. Det har titlen 'Hvor går grænsen?', og lægger op til med afsæt i selve genforeningen i 1920 og dens efterspil at beskæftige sig med grænsedragning og erindringssteder i historieundervisningen.

"Det er vigtigt for os at understrege, at der er tale om et inspirationsmateriale, der indeholder forslag til tre konkrete forløb, men som også lægger op til, at man kan plukke elementer ud og i øvrigt inddrage, hvad man har beskæftiget sig med i historie", siger Jens Aage Poulsen.

Herefter skal eleverne lave en video på højst tre minutter, hvor de skal fortælle om et mindesmærke, de selv kunne forestille sig at markede 100-året for genforeningen eller en anden grænsedragning med.

Ny efteruddannelse: Film og spil gør undervisning produktionsorienteret

"Når eleverne skal op til afgangsprøve i historie, skal de lave et produkt. Det giver forløbet mulighed for at få gode erfaringer med", siger Jens Aage Poulsen, som vurderer, at forløbet kan gennemføres på 6-10 lektioner.

Videoerne skal afleveres til HistorieLab senest den 6. marts 2020 og ultimo april bliver der kåret en vinder ved et stort arrangement i Jelling. Ud over æren er der 10.000 kroner på højkant, som klassen må bruge til et valgfrit arrangement.

Ingen krav til teknisk udstyr

Elevernes produkter vil blive vurderet på ideen til design af mindesmærket samt hvordan den viden, man tilegner sig gennem forløbet, er bragt i spil i udformningen.

"Det handler udelukkende om indholdet, ikke den tekniske kvalitet. Så videoerne kan fint optages uden andet udstyr til rådighed end en mobiltelefon", siger Jens Aage Poulsen.

Knap 90 klasser har i skrivende stund tilmeldt sig. Seneste frist for tilmelding er den 20. september. I hele perioden frem til marts står HistorieLab klar med konkret vejledning i, hvordan man bruger materialet i sin historieundervisning.

Blog: Hvordan bruges produktet ved prøven i kulturfag?

Læs mere

Tilmeld din klasse og læs mere om 'Hvor gårgrænsen?' her

Powered by Labrador CMS