Inklusion på bekostning af læring

De velfungerende elever i Nakskov får ikke opmærksomhed i folkeskolen, og det skaber flugt til privatskolerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvem gavner inklusionen? Sådan spurgte en forælder til et møde i Lolland Kommune. Og fik ikke rigtig noget svar. Kommunens økonomi, kunne være svaret, mener en gruppe lærere.

»Inklusion gavner de fagligt svage, der fungerer godt socialt. De kan profitere af det«, siger lærer Anne-Grethe Andersen fra Nordvestskolen i Nakskov.

»Hvis eleverne socialt er med, så kommer du meget langt med undervisningsdifferentiering. Men de elever, der socialt er uden for fællesskabet, de er helt udenfor. Også selv om de på papiret er inkluderet«.

»Inklusion er en smuk tanke. Man bliver tolerant, når man går i klasse med nogle, der har specielle behov. Men det sker på bekostning af deres egen læring«, mener Maria Naur, lærer på Nordvestskolen.

Flugt til privatskolerne

Tallene fortæller, at Lolland Kommune har en af landets højeste privatskolerater. 24 procent af eleverne i kommunen går på privatskole. Tallene fortæller også, at man har en meget høj andel af elever med specialpædagogiske behov, og at lærerne samtidig ligger meget lavt, når det gælder det antal, der har en specialpædagogisk grunduddannelse. Kun 4,5 procent har sådan en uddannelse. Til sammenligning har Ringsted den højeste andel af lærere med specialpædagogisk grunduddannelse på 24,9 procent.

»De velfungerende får ikke opmærksomhed i folkeskolen her, og det giver en flugt til privatskolerne. Jeg kunne selv finde på det samme«, siger Carsten Fjord Hansen, der tidligere har undervist på en specialskole og været 15 år på en efterskole. Han har specialpædagogisk linjefag.

»Og jeg er lykkelig for, at jeg også er uddannet socialpædagog. Det bruger jeg virkelig«, siger Anne-Grethe Andersen.

Stressede lærere

Tillidsrepræsentant på Nordvestskolen og Lolland-Falsters Lærerforenings kommunerepræsentant Signe Rasmussen fortæller, at lærerjobbet er hårdt i Lolland Kommune.

»Folk kører sig selv helt ud og hænger i det yderste af fingerneglene. Vi har en del sygemeldinger på grund af stress«, siger hun.

Lærerne fortæller, at de godt kan opleve situationer, hvor de slet ikke er i kontrol i klassen, og det er meget ubehageligt. De tager indimellem også sig selv i at tænke »godt den bestemte elev ikke er her i dag«.

»Det er ubehageligt at stå i klassen og forsøge at få det hele til at gå, mens man ved, at der sidder fire elever, der ikke er for gode til engelsk, men som bare må sidde og klare sig selv i timen, fordi man ikke har overskud til også at tilgodese dem«, forklarer Maria Naur.

Lærerne fortæller om Lollands mange nomadefamilier og om klasser, hvor i hvert fald ti elever har ondt i livet.

Stort økonomisk efterslæb

På Nordvestskolen har de desuden økonomiske problemer. En af skolens tidligere ledere brugte 13 millioner kroner for meget på skolens drift. Et underskud, skolen stadig kæmper med.

»På min tidligere skole kunne man beslutte, at en elev ville have godt af at sidde på en kuglepude eller have en computer til støtte. Det har vi ikke råd til her«, siger Maria Naur.

»Skolens små rum er nedlagt, for at vi generelt kunne få større lokaler, men vi mangler de små rum«.

Anne-Grethe Andersen fortæller, at når hun har læsetræning med en elev, sidder de i et hjørne af klassen og hvisker til hinanden.

»Vi går rundt og spørger kollegerne, om de har et sæt høretelefoner, eller prøver at argumentere for, at man har mere brug for den mobile afskærmning, end kollegaen har«, siger hun.

Kender ledelsen hverdagen?

Lærerne kan godt have den oplevelse, at deres leders beslutninger bliver omstødt af ledere højere oppe i systemet. I det hele taget frygter de, at der sidder nogle i skolesektoren og træffer beslutninger uden reelt at vide, hvordan hverdagen i skolen er.

Lærerne er i gang med en uddannelse i LP-modellen. Og efter Danmarks Evalueringsinstituts kritik har kommunen sat gang i en klasseledelsesuddannelse for alle lærere. Der er afsat 16.000 kroner om året per lærer til et treårigt uddannelsesprogram.

»Kommunen har lagt mange penge i kurserne, men den har ikke fået valuta for dem, fordi det er trukket ned over os, og det er rigtig meget på én gang«, siger Anne-Grethe Andersen.

Hun mener, at LP-modellen er okay. Man lærer at se nogle nuancer og tale med kollegerne om dem, men modellen kan ikke udrette mirakler.

»Hvis problemet er lille nok, er LP-modellen god. Men hvis problemerne er for store og befinder sig uden for skolen, så hjælper den ikke«.

»Man har betalt for modellen og vil have den til at hjælpe på alt. Man vil gøre den til dét, der virker«, mener Carsten Fjord Hansen.

Lærerne oplever, at de nærmest skulle sige halleluja i salen, da de fik forelagt kurserne af skolesektorens folk. Deres kritik af kurserne blev der ikke lyttet til. De synes ikke, kurserne er netop dét, de har brug for.

»Det bliver lærerens problem, når det ikke lykkes i klassen, for nu har vi jo fået kurser. Men der er altså elever, der har svært ved at være her«, siger Maria Naur.

Lærerne mener, at der bliver sat rigtig mange skibe i søen i Lolland. Men at flere af dem desværre synker. Det er simpelt hen for mange ting på én gang. Kurserne er besluttet i den bedste mening, men intet bliver rodfæstet i dagligdagen.

»I stedet har lærerne brug for at vide, hvad en diagnose for eksempel betyder, og hvordan de bedst arbejder med de enkelte elever, der har specielle behov. Skal jeg presse eleven lidt, eller må jeg netop ikke presse ham? Det har man brug for at vide«, siger Signe Rasmussen.

De fire lærere fortæller, at de generelt ikke mener, at eleverne får den undervisning, de skal have. Fordi der er for mange andre problemer i klasserne til at nå det hele.

»Når vi skal gennemføre nationale test, er der elever, vi ikke kan bære over i lokalet. De magter det ikke, og de ved, at de fagligt ikke er på niveau med deres klassetrin«, fortæller lærerne.

hl@dlf.org

»Lærerne har brug for at vide, hvad en diagnose for eksempel betyder, og hvordan de bedst arbejder med de enkelte elever, der har specielle behov. Skal jeg presse eleven lidt, eller må jeg netop ikke presse ham? Det har man brug for at vide«. Tillidsrepræsentant Signe Rasmussen