AKT
0   315

AKT skal klare inklusionen

AKT-lærerne skal professionaliseres, mener forsker. Inden for fem år skal skolerne rumme 11.000 flere specialelever. Det giver øget pres på AKT-funktionen

Lærere, der arbejder med adfærd, kontakt og trivsel (AKT), får en stadig mere central funktion på skolerne. Skolerne skal rumme langt flere specialelever end tidligere, derfor er det vigtigt, at AKT-funktionen bliver tydeliggjort og professionaliseret. Det fortæller Bjørg Kjær, adjunkt i forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).

Hun mener, det er vigtigt, at vi bevæger os væk fra »den privatpraktiserende lærer«.

Artiklen fortsætter under banneret

»Alle mennesker bliver hjemmeblinde. Lærerjobbet er uendeligt kompliceret, og ingen kan se alting. Man har brug for blikke udefra. Derfor er AKT-lærerens funktion som coach og sparringspartner utrolig vigtig. Hvis det skal fungere, så skal kulturen på skolerne bevæge sig derhen, hvor det bliver en selvfølgelig ting at inddrage AKT-læreren«.

Skolerne er i gang med en professionaliseringsproces væk fra den individuelle lærer over til en lærer, som i højere grad er indlejret i et kollegialt fællesskab, hvor man løser opgaven som et team.

»Vi skal derhen, hvor det ikke er flovt at bede om hjælp, men et fælles vilkår for alle. Lærerrollen skal lukkes mere op, så de pædagogiske og didaktiske overvejelser, prioriteringer og handlinger kan kvalificeres af ny viden og af andres blik på det, man gør. Som overordnet tendens skal vi den vej, så vi ikke risikerer, at lærernes individuelle beslutninger og eventuelle afmagt bliver til systematisk svigt af de børn, som har det svært i forvejen«.

Det kan man være bekymret for, siger Bjørg Kjær, der påpeger, at man også kan se det som en mulighed for at flytte fokus tilbage til det pædagogiske.

11.000 specialelever skal inkluderes i normalklasserne i løbet af de næste fem år. Det er regeringens målsætning ifølge reformudspillet »Faglighed og frihed«. Det betyder, at hver tredje klasse skal modtage en elev, som hidtil har gået i specialskole eller -klasse. Hvis den mission skal lykkes, kommer AKT-funktionen til at spille en central rolle. Den almindelige lærer skal have styrket sine AKT-kompetencer, men samtidig er det vigtigt, at skolerne stadig har en til flere særligt godt uddannede AKT-lærere, som kan vejlede og rådgive de andre lærere.

Det fortæller Niels Egelund, professor på Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling ved DPU.

»Vi er nødt til at opkvalificere alle lærere, men samtidig have nogle lærere med særlig meget uddannelse. Hvis der i hver tredje klasse skal inkluderes en elev, der har AKT-problemer, og hver lærer skal undervise i tre-fire forskellige klasser, så vil det betyde, at alle lærere kommer i forbindelse med en inkluderet elev. Derfor skal alle lærere have noget viden om AKT, og nogle lærere skal have noget specialistviden, nemlig AKT-vejlederne«, siger Niels Egelund.

Om lærerne er rustet til den inklusionsopgave, er Niels Egelund i tvivl om.

»Hvis man overflytter alle de her elever til almenundervisningen, uden at resurserne følger med, så går det jo helt galt. Samtidig er spørgsmålet, om den nødvendige lærerkompetence er til stede til at kunne inkludere. Det kan jeg godt være lidt bekymret ved. Selvom man på skolerne råder over en AKT-lærer, så kan denne AKT-lærer ikke være i alle klasser på én gang«, siger Niels Egelund.

Bekymringen deler han med den netop afgåede formand for Lærerstuderendes Landskreds Line Hjarsø. Hun fortæller, at det er meget varierende, hvor meget AKT-relateret undervisning de lærerstuderende støder på gennem deres uddannelse, og dermed også hvilke kompetencer de kommer ud med inden for AKT. Line Hjarsø så gerne, at man fokuserede mere på relationskompetencerne i psykologiundervisningen på læreruddannelsen.

»Man kan jo bare kigge på, hvor mange nyuddannede lærere der oplever, at praksischokket er rigtig hårdt, og bliver sygemeldt med stress. Det er ikke det faglige, men alt det andet. Alle lærerens øvrige funktioner, som for eksempel at skabe relationer til børnene. Det tror jeg, man skal fokusere mere på i uddannelsen«, siger hun. »AKT-funktionen er rigtig vigtig. Og det er vigtigt, at den almindelige lærer, som ikke har AKT-funktionen, har viden på området og har nogle redskaber, som vedkommende kan bruge«.

En generel dannelse i AKT bakker Bjørg Kjær op om. Hun understreger dog vigtigheden af at have en medarbejder, der kan vejlede og rådgive kollegerne.

»Alle lærere bør opgraderes på AKT-området, men man kan ikke undvære en spydspidsfunktion, som en ekstra uddannet AKT-lærer er. Alle har brug for hjælp til arbejdet, når nu det ændrer sig«, siger hun.

Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, mener, at det kræver en solid videreuddannelse af AKT-lærere, hvis inklusionen af de 11.000 specialelever skal lykkes.

»Alle lærere skal have specialpædagogisk viden, herunder AKT. Alle lærere skal ikke være specialundervisningslærere eller AKT-lærere, men de skal kunne noget om de mekanismer, som det indeholder. AKT er noget, lærerne kender til, men det skal helt klart styrkes. Der skal sættes målrettet ind med videreuddannelse af resursepersoner. Det er en fælles opgave for folkeskolen at inkludere specialeleverne«, siger hun. »Der skal være flere AKT-lærere. Der skal være mere end én på hver skole. Skolerne er nødt til at have et korps af resursepersoner, blandt andre AKT-lærere«.

Der venter en stor opgave, mener både Bjørg Kjær og Niels Egelund, fordi lærerne spiller en central rolle for de sociale processer i skolen.

»Det kræver meget store menneskelige kompetencer at være AKT-lærer. Det kræver, at man er i stand til at analysere situationen omkring en elev, der har vanskeligheder. Man skal kunne sætte sig ind i den pågældendes situation og derfra give nogle gode råd om, hvordan man skal indrette læringsmiljøet omkring den pågældende elev for at klare det her. Så det kræver dels meget specifik faglig viden, dels meget store menneskelige egenskaber«, siger Niels Egelund. |

AKT - hvad er det?

AKT er et vigtigt område, men der findes ikke meget forskning om AKT-funktionen. Cand.pæd.psych. og organisationskonsulent Rasmus Alenkær har skrevet ph.d. om emnet.

Søg tidligere artikler om AKT på folkeskolen.dk - for eksempel »AKT, hvad er det?«, der er et interview med Alenkær om hans ph.d. og bog »AKT Ink.«. Eller »Lærere bruger hinanden som rådgivere«, hvor to lærere fortæller om at give vejledning til kolleger.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.462 andre er allerede tilmeldt