Vi er ikke uddannelsesmæssigt rustede til at håndtere det stigende antal børn i skole med særlige behov.

Sådan lød det fra i undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen gennemførte i september sidste år, og samme melding kom i marts fra lærerne i Dragør og Tårnby Kommuner.

Syv år efter inklusionsreformen: Lærerne føler sig stadig ikke klædt på til opgaven

Og nu lyder samme frustrationer fra lærerne i landets tredjestørste by, Odense. Odense Lærerforening har spurgt sine medlemmer, og her svarer 62 procent ud af de 617 lærere, der har svaret, at de ikke føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at håndtere elever, der er inkluderet i almenundervisningen.

Amager-lærere: Inkluderede elever får ikke den støtte, de har brug for

82 procent svarer, at de har elever, der ikke får den støtte, de har brug for. 66 procent svarer, at de som lærere ikke har mulighed for at få kvalificeret hjælp til inklusionsopgaven.

Og det er ikke første gang, at Odense-lærerne svarer sådan. Det gjorde de faktisk også for to år siden, fortæller formand Anne-Mette Kæseler Jensen.

"Vi lavede en lignende undersøgelse i 2017, som også viste, at det slog rigtigt slemt til. Men vi har ikke fået tilført ekstra resurser siden, så det forklarer nok, hvorfor det stadig står så slemt til", fortæller hun.

Inklusion i valgkampen!

Lærere: Brug for flere penge

Ifølge Anne Mette Kæseler Jensen er der derfor hårdt brug for, at der bliver tilført flere penge til at løfte inklusionen.

"At beholde børn med særlige behov i normalklasserne er som udgangspunkt en god idé. Men det kræver, at der tildeles resurser til det i form af mere tid til det enkelte barn, og at den nødvendige faglige støtte stilles til rådighed. Og så er der altså børn, der har så store behov, at de har behov for et specialtilbud udenfor normalklasserne. Disse børn kommer i klemme, når man satser for hårdt på inklusion", siger hun.

»God inklusion kan ikke foregå i én klasse, ét fag og med én lærer«

Som noget nyt har Odense Lærerforening også spurgt lærerne på kommunens specialskoler. Her svarer 67 procent af 106 lærere i specialundervisningen, at de har elever, der har behov for et mere specialisteret tilbud, end deres skole kan tilbyde.

Samtidig svarer halvdelen, at de ofte modtager elever, de vurderer, burde havde været visiteret til et specialtilbud noget før.

"Specialskolerne står især med den udfordring, at de elever, som de har nu, har større udfordringer, end de havde tidligere. For de elever, der tidligere lå i den øverste del, er alle blevet sendt over i et almentilbud. Derfor står specialtilbuddene tilbage med elever, der har mere udfordrede end tidligere", fortæller Anne-Mette Kæseler Jensen.

SF vil hente penge fra by-privatskolerne til bedre inklusion