Lærer til lærer

Rettearbejde udskoling - tidsbesparende ideer efterlyses

Til dansklærere, primært i udskolingen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære kolleger

Jeg synes, at det er utroligt svært at finde tid til rette – og responsarbejdet i forbindelse med elevernes skriftlige arbejde. Jeg har tidligere afprøvet forskellige strukturer med fx fokus på det ene og det andet fra aflevering til aflevering. Mener dog, at det er problematisk, ud fra et fagligt synspunkt, at alle elever får respons på det samme delelement, når der i praksis er tale om ofte ret forskellige problemer/udfordringer og udviklingspotentiale hos de respektive elever.

(Forskellige modeller for processkrivning er også udmærkede i selve undervisningen, men man kan vel ikke komme udenom, at det er mig, der som lærer skal vurdere, give karakterer samt kvalificeret vejledning - så tidsproblemet er her fortsat et problem.)

Har I nogle ideer/ erfaringer, der tilgodeser de forskellige, faglige krav, der typisk er til såvel indhold som form, og som vel at mærke samtidig kan effektivisere arbejdet med at læse, rette, overveje delelementer og helhed/indhold samt give velbegrundet vurdering og evt. karaktergivning? Hertil – ikke mindst - udarbejdelse af god og relevant vejledning til den enkelte elev at arbejde videre med?

På forhånd tak