Forsker om Yousef/Mathias-måling: Fordomme sætter enhedsskolen under pres

Systemet har lavere forventninger til Yousuf end Mathias, og det er det, der afspejler sig i lærernes svar i ny undersøgelse, hvor flere lærere siger ja til drengen med det danskklingende navn. Det siger forsker Laila Lagermann, der mener, at fordomme sætter hele skolens enhedstanke under pres.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

To elever har nøjagtig samme indlæringsvanskeligheder og socioøkonomisk baggrund. Den ene halvdel af lærerne præsenteres for ham under navnet Mathias, den anden under navnet Yousef.

Ti procentpoint flere lærere siger ja tak til Mathias end til Yousef som ekstra elev i deres normalklasse.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra TrygFondens Børneforskningscenter foretaget af to forskere fra Aarhus Universitet. Projektet konkluderer også, at forskellen ikke skyldes racisme hos lærerne, men at de i en situation med stort arbejdspres forudser en større arbejdsbyrde ved at inkludere Yousuf end Mathias.

Forskning: Lærere vil hellere have Mathias end Yousef som ny elev 

Det er da også kun cirka halvdelen af lærerne, der i det hele taget synes, det er en god ide at få en elev mere med indlæringsvanskeligheder i klassen - uanset navn.

Uanset grunden til forskellen, så afslører tallene et problem, mener ph.d. Laila Lagermann, der netop nu er ved at færdiggøre en bog om blandt andet forskellene i forventninger til henholdsvis minoritets- og majoritetselever i den danske folkeskole.

"Der er desværre en del forskning, der peger på, at elever behandles forskelligt alt efter deres baggrund, ikke bare når de som her er navne på et stykke papir, men også i den konkrete praksis ude i klasseværelset", siger hun til folkeskolen.dk

Problemet er systemisk

Laila Lagermann understreger, at hun ikke kun mener, at pilen peger på den enkelte lærer. Problemet er mere strukturelt, ikke blot individuelt.

"Flere steder i systemet lider af det, vi kalder forventningsfattigdom, når det kommer til elever med mellemøstlig baggrund. Det er også det, vi ser i den nye undersøgelse. Lærerne har helt andre forventninger til en elevs formåen alene på baggrund af navnet", siger hun.

Forskeren påpeger med henvisning til motivationsforskningen, hvordan forventninger kommer til at fungere som selvopfyldende profetier. Når lærerne forventer mindre af eleverne, ender de i sidste ende med at forvente mindre af sig selv og så at sige dermed leve op til lærerens lave forventninger.

Omvendt viser forskning, at elever der mødes med høje forventninger, klarer sig bedre - også fagligt.

Alle børn er unikke - også de tosprogede

"Og så møder læreren også den næste elev med samme baggrund med de samme lave forventninger. Man ser det samme omkring køn. Man forventer, at drengene har krudt bagi, og mens man holder øje med, om de nu også har det, overser man de tre piger, der hænger i gardinerne".

"Man laver den meget menneskelige øvelse, hvor man kigger efter de ting, der kan bekræfte ens tese, og i mellemtiden overser man det, der kan modbevise den", siger Laila Lagermann.

Forskningschef: Lærerne er ser problemer - ikke hudfarve

I Jyllands-Posten udtaler forskningschef ved pofessionshøjskolen Via UC Andreas Rasch-Christensen, at forskellen i undersøgelsen skyldes, at lærerne i en travl hverdag gerne vil sikre sig mod nogle af de tidskrævende udfordringer, de tidligere har haft med elever med mellemøstlig baggrund.

"Jeg tror, denne her bias er udtryk for en magtesløshed. Jeg tror gerne, lærerne vil hjælpe dem", siger han til avisen og fortsætter:

"Vi ved, at har lærerne mange elever med særlige udfordringer, så presser det dem, og de kan føle, at rammerne ikke altid er tilstrækkelige. Er man alene med en klasse på 28 elever, og fire af dem har forskellige typer af vanskeligheder, så er man udfordret, uanset hvor dygtig man er".

Forsker: Vær kritisk over for egen praksis 

Laila Lagermann kan godt forstå, hvis lærerne mærker tidspresset i hverdagen. Men det ændrer ikke på, at der er brug for en holdningsændring, mener hun. For det er eleverne, der betaler prisen i sidste ende.

"Forskelsbehandling er forskelsbehandling, ligegyldig hvad man så end baserer det på af tidligere erfaringer. Alle lærere har jo også erfaringer med elever med samme baggrund, hvor tingene er gået fint", siger hun.

Forskeren påpeger, at Danmark ifølge Pisa-undersøgelserne har større forskelle i faglige resultater mellem etnisk danske elever og elever med udenlandsk baggrund end sammenlignelige lande.

Pisa Etnisk: Andengenerationsindvandrere halter fortsat efter

"Jeg synes, det sætter et stort spørgsmålstegn ved enhedsskolen. Vi har et ideal om, at der skal være plads til alle i folkeskolen, også når lærerne er presset på tiden".