Arkivfoto: Sådan så det ud ud, da formand Tine Lund (til venstre) og næstformand Carl Kinze (til højre) sidste år mødtes med undervisningsminister Merete Riisager.

I dag præsenterer Tysklærerforeningen sine visioner for Folketinget

Tysklærerforeningen mødes i dag med hele Folketingets Undervisningsudvalg. Her vil foreningen fortælle, hvad de mener, at der skal til for, at tyskfaget bliver styrket.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nyt center skal styrke fremmedsprog

Der er for få unge, der vælger en sproglig vej igennem uddannelsessystemet.

Det skal der laves om på, og derfor har regeringen lanceret en national sprogstrategi, der blandt andet har skabt et sprogcenter, som er placeret på begge sider af Storebælt.

Riisager: Flere skal vælge tysk og fransk i gymnasiet 

I Tysklærerforeningen for Grundskolen er overbevisningen, at der er behov for at styrke fremmedsprogene i folkeskolen for, at de unge fortsætter i en sproglig retning på deres videre færd i uddannelsessystemet.

"Der er brug for en god, inspirerende og solid indføring i fremmedsprogene i folkeskolen for, at de unge får lyst til og kan se ideen med at vælge sprogfagene efter folkeskolen", fortæller formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen Tine Lund.

Klokken 14.30 skal hun og næstformand i foreningen Carl Kinze præsentere foreningens bud på, hvad der skal til for, at tysk-faget står stærkere i fremtiden.

Riisager om antallet af tysk og fransktimer: Det er op til skolerne at give flere timer

"Vi har tænkt os at tage en række bud med ind til politikerne. Vi forventer ikke, at de indfører det hele på en gang. Men vi vil vise, at faget kan styrkes på en række punkter", fortæller Tine Lund.

Start endnu tidligere med tysk

Hun fortæller, at foreningen ser det som en styrkelse, at tysk med skolereformen nu er at finde på elevernes skemaer fra 5. klasse.

Men faget kan med fordel komme ind på elevernes skemaer endnu tidligere, fortæller hun.

"I Tønder og Sønderborg starter de allerede med tysk i 1. klasse. Vi forventer ikke, at alle kommuner vil gøre det, men vi kunne godt tænke os, at faget gradvist blev rykket længere ned. Så man startede med at rykke det ned i 4. og så på sigt ned i 3. klasse", siger hun.

I Tønder skal alle elever til 9.-klasseprøven i tysk

Siden reformen rykkede tysk og fransk ned i 5. klasse, har flere sproglærere udtrykt kritik af, at de kun har eleverne en enkelt lektion om ugen det første år.

"Vi ser gerne, at eleverne får to lektioner om ugen", lyder det fra Tine Lund, der også gerne vil have, at der indføres et minimumstimetal i faget i stedet for det nuværende vejledende timetal.

Giv tysklærerne efteruddannelse

Med sig til mødet har formanden også en bøn til politikerne om at give tysklærerne mere efteruddannelse.

"Det eksisterer en myte om, at tysk er svært, og at tysk handler meget om grammatik, men det gør det ikke længere. Den myte skal vi have lavet om på, og det sker blandt andet også ved, at tysklærerne får noget efteruddannelse, fordi mange jo er uddannet på et tidspunkt, hvor faget var noget andet", fortæller hun og tilføjer, at de samme lærere også er uddannet til kun at have faget i udskolingen, fordi faget først med skolereformen er rykket ned på mellemtrinnet.

Ønsker flere fremmedsprog i folkeskolen

Tysklærerforeningen har flere gange opfordret undervisningsministeren til at gøre tysk til et obligatorisk prøvefag i forbindelse med de afsluttende 9. klasseprøver. Indtil videre har ministeren afvist foreningens ønske.

"Men vi mener stadig, at det er vigtigt. Så det har vi tænkt os igen at nævne til mødet i dag", fortæller Tine Lund.

Tysklærerforening efter ministermøde: Øg chancen for at trække tysk

Og det er ikke den eneste genganger blandt Tysklærerforeningens ønsker på mødet. Foreningen vil igen påpege sit ønske om at sikre, at alle elever skal have tysk, og at flere elever får mulighed for at have tre fremmedsprog.

"Før i tiden tilbød skolerne flere forskellige sprog. Det gør de ikke længere. Vi så gerne, at alle elever får tysk. Og så kan de få et tredje fremmedsprog ved siden af engelsk og tysk".

Ændret 14.11 kl. 8.40

Det fremgik tidligere af artiklen, at der er oprettet to nationale sprogcentre. Der er imidlertid tale om ét center, som er opdelt i en øst- og en vestdel.