"Religion er afgørende for, at vi kan have de store komplekse samfund, som vi har i dag" siger professor Anders Klostergaard Petersen med overbevisning.

Nu kunne det måske lyde som om, vi skal til at have en dommedagsprædiken om moral og sædernes forfald og om, hvordan kun troen kan frelse os alle fra helvede på jord. Men det er ingenlunde tilfældet. For ifølge Anders Klostergaard Petersen har tro og religion næsten intet med hinanden at gøre og hans forskning forholder sig på ingen måde til, om der eksisterer en Gud - eller flere for den sags skyld. Han ser på religion i et evolutionært perspektiv.

"Vi udviklede religion for at kunne overleve på savannen. For at kunne opbygge de stabile sociale strukturer, som var nødvendige. I modsætning til den almindelige opfattelse er mennesket nemlig ikke særligt socialt anlagt. De første mennesker levede, ligesom nutidens menneskeaber, i løse sociale fællesskaber, der jævnligt opløstes. Men vi kan ikke overleve uden gruppen, så vi har måttet udvikle en kultur, der understøtter fællesskabet", forklarer han.

"Det er det, der blev til religion. Religion er nemlig ikke synonym med 'troen', den kom til væsentligt senere. Religion er en lagringsenhed, hvor vi gemmer vores positive følelser i fællesskabet og dermed bekræfter vores samhørighed.

Kristendomslæreren - i mellem dannelse og indoktrinering

Den materielle religion

Af samme grund er religionen uløseligt forbundet med fysiske genstande og steder, mener Anders Klostergaard Petersen.

"Følelsen af glæde er alt for ukonkret og momentan i sig selv" siger han.

"Glæden er den eneste positive af vores fire grundfølelser - de andre tre er vrede, frygt og sorg - og den bliver derfor ofte overskygget af de negative. Derfor bliver vi nødt til at forbinde glæden med objekter, steder eller handlinger, sådan at når vi for eksempel ser en Kristusfigur, føler vi glæde og kan rette og lagre denne glæde i den symbolske genstand. Hvis vi altså er kristne. Det kan også være at gå med en vielsesring for på den måde at stabilisere parforholdet. For mennesker med andre religioner, er det andre ting, der kan trigge glæden. For nationalister kan det være synet af et flag eller lyden af deres nationalsang. Men vi har af evolutionære grunde brug for at bekræfte og materialisere vores glæde i fællesskab for at kunne have et fællesskab".

Halloween og allehelgen giver liv til døden, mørket og det onde

Og det er her religionslæreren kommer ind i billedet, mener Anders Klostergaard Petersen. Men ikke for at indoktrinere eleverne til at være religiøse for sammenholdets skyld.

"Læreren skal kunne bygge bro mellem de forskellige fagligheder og forbinde religionens faglighed med det natur- og adfærdsvidenskabelige" mener han.

Blog: Einstein, HjerneMadsen og Gud

Religionen er ikke truet

På spørgsmålet om hvorvidt den faldende tilslutning til folkekirken udgør en trussel mod sammenhængskraften i Danmark, svarer Anders Klostergaard Petersen benægtende:

"Langt de fleste danskere er jo med i folkekirken, og de fleste af dem, der ikke er, tilhører andre religionssamfund. Og ja, du kan selvfølgelig sige, at kirkerne i nogen grad står tomme om søndagen, men det har de nu næsten altid gjort. Det der med, at vi skal gå rundt og være religiøse hele tiden, det er en meget moderne forestilling, som stammer fra vækkelsesbevægelser som pietismen fra 1700-tallet", siger han.

"Hvis ikke der er ret stærke sanktioner over for dem, der ikke kommer i kirken, moskeen eller templet hver uge, kommer folk kun, når de har brug for at komme der - ved overgangsritualer for eksempel. Det er dér, vi genopfinder vores socialitet, som jo er kulturelt bestemt og ikke genetisk. Det er basalt set ikke anderledes, end når delfiner svømmer synkront og dermed bekræfter flokkens samhørighed. Det er, om du vil, deres maritime gudstjeneste".

Sans for det guddommelige?