Censorerne vurderer den faglige kvalitet generelt tilfredsstillende, men nogle af de lærerstuderende har for lave matematikfaglige kompetencer, lyder det fra censorrapporten

Censorformand: Mange lærerstuderende skraber bunden matematikfagligt

For mange skraber bunden matematikfagligt, skriver censorformand i årsrapport om læreruddannelsens matematikfag. Karaktergennemsnittet er i år på 6,7, men der er tale om store udsving blandt de studerende.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Selv om censorerne generelt vurderer den faglige kvalitet som tilfredsstillende, er det stærkt bekymrende, at så mange censorer har bemærkninger om for lavt matematikfagligt niveau", skriver censorformand Kaj Østergaard, lektor, ph.d., VIA University College.

Til folkeskolen.dk/matematik uddyber han: "Det er meget bekymrende, at over en fjerdedel af alle censorer vurderer de studerendes fagfaglige kompetencer til 1 eller 2 (på en skala hvor 5 er bedst og 1 dårligst). Det er en problemstilling, vi skal være opmærksomme på".

(rettet kl 08.40)

Tre år i træk: Det halter med fagfagligheden på læreruddannelsen 

Faktisk er der tale om 28,1 procent af de studerende, der i fag-faglig viden kun scorer 1 og 2 på skalaen hos censorerne. Det ser noget bedre ud, når man ser på de studerendes fagdidaktiske kompetencer i matematik og på integration af fagdidaktisk og fag-faglig grundviden.

Men Kaj Østergaard fremhæver, at der er tale om store forskelle fra censorernes indberetninger.

Karaktergennemsnittet i matematik har for eksempel ikke haft de store udsving fra 2014 til i dag, men faget matematik ligger klart under de fleste fag i læreruddannelsen, står der i rapporten.

Censorer slår alarm over lavt fag-fagligt niveau blandt kommende lærere 

Hellere to separate karakterer

I rapportens afsnit om matematik står, at "flere censorer fremhæver, at det i nogle tilfælde er særdeles problematisk at skulle give en fælles karakter for en mundtlig præstation, hvor der overvejende (men ikke udelukkende) fokuseres på et fagdidaktisk indhold, og en skriftlig præstation, hvor der overvejende fokuseres på et matematikfagligt indhold. Især når der er stor forskel på den faglige og den fagdidaktiske præstation, er der risiko for, at en ganske svag matematikfaglig skriftlig besvarelse bliver skjult, når den skal vurderes sammen med den mundtlige prøve, hvor fokus er overvejende fagdidaktisk, som en censor skriver" - og som censorformanden gengiver det i afsnittet.

Man ville i højere grad kunne sikre, at kommende matematiklærere besidder såvel faglige som fagdidaktiske kompetencer på et tilstrækkeligt niveau ved at give to separate karakterer ved de to delprøver, skriver censorformanden under overskriften Opmærksomhedspunkter.

Flere censorer anbefaler at genindføre en centralt stillet skriftlig prøve. For i dag er der store forskelle i sværhedsgraden af prøverne på de forskellige professionshøjskoler, og nogle af dem bruger samme prøve til specialiseringen - hvor de lærerstuderende har valgt mellem matematik fra 1.-6. klassetrin eller fra 4.-10. klasse. "Det giver ikke mulighed for at prøve de faglige områder, som er specifikke for hver specialisering", skriver de i tilbagemeldingerne.

Censorformanden skriver, at der er stor spredning i censorernes udsagn, men at "antallet af kritiske udsagn er så stort, at det skal tages alvorligt". Her ville en centralt stillet skriftlig prøve medvirke til at sikre det matematikfaglige niveau, skriver Kaj Østergaard.

Læs mere

Læs censorrapporten