"Det faktum, at lighed i forhold til elevpræstationer er blevet forbedret, viser, at lighed ikke er et fastlåst element i uddannelsessystemer. Lighed kan forbedres og over relativt kort tid. Lande så forskelligartede som Chile, Danmark, Tyskland, Mexico, Montenegro, Slovenien og USA har forbedret ligheden i uddannelse i alle tre kognitive felter, som Pisa måler (naturfag, læsning og matematik). Denne diversitet tyder på, at alle lande kan reducere betydningen af socioøkonomisk baggrund for elevernes præstationer under forudsætning af den rette uddannelsespolitik og praksis", hedder det i en splinterny Pisa-rapport, 'Equity in Education - Breaking Down Barriers to Social Mobility'.

To et halvt års skolegang til forskel

Der er dog stadig en forskel i Danmark mellem de socialt dårligt stillede 15-årige og de socialt velstillede på 76 Pisa-point i naturfag - det svarer ifølge Pisa til en forskel på to et halvt års skolegang. I OECD samlet set er forskellen endnu større, 88 point.

Den nye rapport ser vel at mærke kun på de 15-årige Pisa-deltageres socioøkonomiske baggrund beregnet via deres besvarelser på en række spørgsmål om deres hjem og forældrenes indtægt og uddannelsesniveau - ikke på kønsforskelle og etnisk/sproglig baggrund, som undersøges i andre Pisa-rapporter.

46 procent går i skole med andre socialt dårligt stillede

En vigtig pointe i rapporten er, at elever med en svag hjemmebaggrund klarer sig væsentligt bedre i skolen, hvis de går i skole med de bedre stillede børn. I Danmark er det 46 procent af de socialt dårligt stillede elever i Pisa-undersøgelsen, der går i en skole, hvor eleverne generelt er socialt dårligt stillede. Det tal ligger lige under OECD-gennemsnittet, men i fx Finland er det kun 40 procent af de socialt dårligt stillede 15-årige, der går på socialt dårligt stillede skoler.

"Samlet set tyder det på, at elever fra de dårligste sociale baggrunde stilles dobbelt dårligt, når de klumpes sammen på bestemte skoler. Ikke kun mangler disse elever den støtte fra forældrene, de har brug for, de risikerer også at have mindre stimulerende forhold for at lære, end de vill have i bedre stillede skoler", hedder det i rapporten. 

Gennemsnitligt i hele OECD klarer de socialt dårligt stillede elever sig 45 pisa-point bedre, hvis de går på en skole med et socialt velstillet klientel. Forskellen er knap så stor i Danmark, men i Finland, Norge og Sverige er der slet ikke den forskel, viser rapporten.

"Undervisningsforholdene er ofte mere udfordrende i socialt dårligt stillede skoler, og dermed kan de have svært ved at tiltrække og fastholde de bedste lærere", skriver pisa-folkene og peger på, at lærerne på disse skoler ofte er dårligere uddannede end på de skoler, hvor familierne er socialt velstillede. Det gælder blandt andet Danmark, fortalte direktør for uddannelsesområdet i OECD Andras Schleicher, da han var i Danmark for nylig.

OECD: Danske lærere bør bruge mindre af deres tid på undervisning

I den nye rapport peger han på lærernes rolle:

"Det handler om at udvikle læreres kapacitet i forhold til at identificere elevernes behov, at lede meget blandede klasser og at opbygge stærke forbindelser med forældrene og opmuntre forældrene til at være mere involverede i deres barns uddannelse. Lærere kan også tage sig af elevernes velbefindende og skabe et positivt læringsmiljø for alle ved at lægge vægt på vigtigheden af at være ihærdig og og flittig og benytte sig af de rette læringsstrategier og ved at opmuntre eleverne til at støtte hinanden gennem for eksempel mentor-ordninger".