De små forskningsformidlende bøger kan hentes gratis af DLF-medlemmer som lydbøger, så man kan lytte til dem på vej til arbejde.

Flere gratis bøger til lærerne

Siden 2016 har DLF's og FSL's medlemmer haft gratis adgang til bogserien Pædagogisk Rækkevidde. DLF har nu besluttet at fortsætte forskningsbøgerne, som i år runder bog nr. 12.

Publiceret

DOWNLOADS AF BOGSERIEN SIDEN01-02-2017

  • Mobning 529
  • Kønsbevidst pædagogik 616
  • Undervisning er dannelse 1140
  • Motiverende undervisning 1931
  • Spilpædagogik 1726
  • Læring i praksis 2144
  • Samarbejde og inklusion 2723
  • Læringens DNA 2341
  • Digital dannelse 2852

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gratis forskning til lærerne.

Noget tyder på, at det er en succes.Siden 2016 har medlemmer af Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening downloadet de ni gratis bøger samlet 16.000 gange.

Bøgerne skal fremme lærernes faglighed, og de udkommer både på tryk og som e-bog og lydbog. Det er de to elektroniske versioner, som er gratis for medlemmer af de to lærerforeninger.

Ny gratis bog: Mobning er de voksnes ansvar 

I november 2016 indgik DLF et samarbejde om at udgive 12 bøger i serien Pædagogisk rækkevidde med Aarhus Universitetsforlag og Frie Skolers Lærerforening.

Indtil videre er der udgivet ni bøger, og de sidste af de oprindeligt planlagte bøger udkommer i august, oktober og december 2018. Beslutningen om at fortsætte yderligere to år betyder altså flere gratis bøger til lærerne - fire om året i 2019 og 2020.

 

 

 

 

 

 

 

"Det er et utrolig vigtigt projekt, vi har gang i. Det handler om at formidle forskning ud til lærerne. Det har vi påtaget os som faglig organisation. Bogserien er en meget vigtig faglig opdatering af lærernes viden, som de kan bruge i deres hverdag og praksis som lærer", siger formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg. 

Anmeldelse: En kort lille bog, der går lige i kødet på kønnet

Dansk forskning når ikke tilstrækkeligt ud over stepperne, mener Jeanette Sjøberg. Det er den udfordring, som den gratis bogserie skal afhjælpe.

"Vi har en udfordring i Danmark med, at vi ikke får formidlet forskningen ud til praktikerne. Der bliver ikke formidlet tilstrækkeligt fra universiteterne til dem, der skal bruge forskningen", siger hun.  

Hovedstyrelsen i DLF har bevilliget 360.000 årligt i de næste to år for at fortsætte indsatsen. Derefter skal projektet evalueres for at vurdere, om det skal fortsætte.  

(rettet 11.09.2018 FSL havde i skrivende stund endnu ikke taget stilling. red).