"Det er min evige dårlige samvittighed". Praktiklæreren på Tirsdalens Skole i Randers var klar i mælet, da hun hørte, at Thomas Abildsten ville skrive om nabosprogsundervisning i sit bachelorprojekt.

Det lyder spændende, sagde hun. Hendes egen nabosprogsundervisning var dog ikke særligt god, sagde hun, og det gik hende på, fortæller Thomas Abildsten.

Og praktiklæreren var ikke den eneste på skolen, der havde problemer med undervisningen i norsk og svensk. På et møde skulle dansklærerne formulere mål for, hvilken viden og hvilke kompetencer i dansk eleverne skal have, når de afslutter 9. klasse.

Det punkt glemmer jeg bare

"Vi blev delt op i grupper, og den gruppe, jeg blev en del, af fik temaet kommunikation, og her foreslog jeg, at eleverne skulle have kompetencer inden for norsk og svensk. Reaktionen i gruppen var splittet. En enkelt var meget entusiastisk omkring ideen, men de fleste andre syntes ikke om den. De mente, at det var svært, og de kunne ikke se nødvendigheden", fortæller Thomas Sjølund Abildsten i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved UC Via.

Da der skulle samles op i plenum, var det en af de erfarne lærere, der var ordstyrer. Da hun nåede til punktet om nabosprogsundervisning, stoppede hun op og sagde: 'Viden om fællesnordiske sprog og kulturer? Det punkt tror jeg bare, jeg glemmer i min undervisning', refererer han.

Men faktisk er undervisning i svensk og norsk en fast del af danskfaget. I Fælles Mål er der mål for svensk og norsk på samtlige klassetrin. Alligevel er lærerne på Tirsdalens Skole ikke begejstrede for emnet, så man kan spørge, hvorfor de har denne modvilje, siger Thomas Abildsten. I projektets problemformulering spørger han derfor: "Er det relevant for elever i den danske folkeskole at modtage nabosprogsundervisning, hvad er lærernes forhold til nabosprogsundervisningen, og hvordan kan man som lærer tilrettelægge en god nabosprogsundervisning?"

"I en verden, hvor flere og flere taler engelsk, og hvor især mange skandinaver kommunikerer ganske udmærket på engelsk, kan man spørge, om undervisning i nabosprog overhovedet er nødvendig. Derfor vil jeg i dette projekt undersøge, hvorfor vi stadig har nabosprogundervisning i Danmark, og hvad eleverne kan få ud af denne undervisning", siger han.

Det er vigtigt - i teorien

Arbejdet med projektet viste Thomas Abildsten, at teori og praksis viser to vidt forskellige sider af undervisningen i norsk og svensk: "Mens teori peger på, at nabosprogsundervisningen har et stort potentiale og kan have mange fordele, viser praksisundersøgelser, at mange elever ikke modtager nabosprogsundervisning, og at dem, der rent faktisk bliver undervist i nabosprog, ofte ikke lærer særligt meget af det".

"Det ville være nærliggende at konkludere, at nabosprogsundervisningen er et levn fra en tid, hvor de fleste mennesker ikke bare kunne slå over i engelsk efter behov", siger han. "Det vil jeg dog ikke gøre", fortsætter han dog.

Eleverne får ikke alene styrket deres kompetencer på nabosprogene, de lærer også meget om det danske sprog og dets opbygning. Det kulturelle argument bør heller ikke negligeres, siger Thomas Abildsten: "De historiske bånd mellem Danmark, Norge og Sverige har mange år på bagen, og politisk er der brugt mange kræfter på at bevare disse bånd gennem for eksempel Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. I en tid, hvor globaliseringen åbner folks udsyn mod verden, kan der også være værdi i at beholde de nære relationer, som vi gennem mange år har opbygget til Sverige og Norge, og befolkningen i Danmark har stadigvæk rigtigt meget til fælles med befolkningen i disse lande".

Både sproglige og kulturelle argumenter

Men der må ske ændringer, mener han. "Det er nødvendigt, at flere lærere kan se relevansen af nabosprogsundervisningen. Derfor kan det være godt, at flere lærere bliver opmærksomme på det sproglige argument, for det giver også et danskfagligt bud på, hvorfor nabosprogsundervisning er relevant".

Også måden, der undervises i norsk og svensk på, må ændres. Eleverne skal have lov til at gå på opdagelse i nabosprogene og selv finde frem til ligheder og forskelle. Ligesom det er oplagt at inddrage kulturelle fænomener, så elevernes motivation kan styrkes, siger Thomas Abildsten. Og tilføjer så, at det ikke bliver nemt!

Lærerne skal have langt større basisviden om emnet, og det kan de måske opnå ved, at der kommer fokus på emnet i læreruddannelsen. Med øget fokus på det sproglige argument bliver relevansen styrket, og hvis flere lærere får bedre undervisning i, hvordan nabosprogsundervisning tilrettelægges, vil de sandsynligvis ikke mere finde det så svært. På den måde kan nabosprogsundervisningen forhåbentlig gå fra at være lærerens dårlige samvittighed til at blive en naturlig del af danskundervisningen, siger Thomas Sjølund Abildsten.

Se hele projektet her: