Da Undervisningsministeriet og Folketinget holdt Skolevalg i 2017, var det en udfordring at få skoler i udsatte områder med i forløbet.

Formålet med Skolevalg er at give unge en øget politisk bevidsthed gennem en realistisk udformet valgkamp, der strakte sig over tre uger. Undervisningsforløbet var tilrettelagt, så den passede med antal samfundsfagstimer.

En undersøgelse foretaget af ph.d. Jonas Hedegaard Hansen viser, at eleverne flytter sig i en positiv retning på en række parametre, der er relevante for deres demokratiske engagement.

"De får en større tro på egne evner og muligheder for at gøre sig gældende i politiske sammenhænge, samt at eleverne i højere grad mener, at de kan påvirke politiske beslutninger og har holdninger, der er værd at lytte til", konkluderer Jonas Hedegaard Hansen.

Skoler i udsatte områder var svære at få til at deltage i Skolevalg 2017 

Lærer på Grøndalsvængets Skole i Københavns nordvestkvarter Anders Holm Nielsen har deltaget i Skolevalg de to gange, det er løbet af stablen og har udelukkende positive erfaringer derfra.

"Jeg synes, Skolevalg er med til at afmystificere, hvad et valg drejer sig om, og hvordan demokratiet fungerer. Eleverne bliver tryggere ved det, de snart selv skal deltage i som samfundsborgere"

Han vurderer, at udsatte skolers indsats i Skolevalg hænger sammen med lærerkræfterne på skolen:

"Hvis de ikke har medtænkt Skolevalg i årsplanen eller er fyldt op med andre opgaver, kan det være at det simpelthen ikke vælges til."

Dertil kommer, at der lander så mange mails og tilbud til skolerne, at det kan drukne i mængden.  

Der kan også være en tendens til, at man som leder skærmer sine lærere mod for mange ekstraopgaver, hvis den pågældende leder ser, at lærerne er fyldt op i forvejen fortæller Anders Holm Nielsen, der selv har været konstitueret leder.  

"Derfor kan det være svært at nå lærerne, med mindre man stiler mailen direkte til samfundsfaglærerne og tilføjer anbefalinger fra lærere, der har erfaringer fra de to sidste Skolevalg"

Lars Ødegaard, lærer på Korsager Skole i Husum, der også har en del elever fra socialt udsatte områder, er enig i at henvendelsen bør rettes mod lærere i samfundsfag.

"Engagerede samfundsfagslærere bliver det bærende element fordi forløbet retter sig mod samfundsfag. Så kan man selvfølgelig samarbejde på tværs, men det åbenlyse er at gå efter samfundsfagslærerne direkte"

På spørgsmålet om, hvorvidt forespørgslen deltagelse i Skolevalg 2019 også bør sendes til forældrebestyrelser og elevråd, mener Lars Ødegaard at man måske godt kan skabe lidt efterspørgsel på den måde.

"Men det er lærerne, som står med planlægningen i sidste ende og derfor skal arrangørerne sætte ind mere målrettet ad den vej."

Lars Ødegaard påpeger i øvrigt at de reklamer, som ungdomspartierne lavede ved sidste valg, ikke er noget, der tiltrækker ham som samfundsfagslærer.

"Det virker dårligt at reklamere for propagandistisk, for det kan afskrække skoler fra at melde sig til"

Politikerbesøg rykker

Til gengæld har politikerne fra ungdompartierne, der deltog på Korsager Skole bidt sig fast hos eleverne.

"Når der kommer nogle udefra og viser deres engagement i samfundet smitter det af på en anden måde end, når jeg som lærer underviser i det. Eleverne var meget engagerede og stillede rigtig gode spørgsmål. En af ungdomspolitikerne havde gået på skolen, hvilket var med til at gøre det endnu mere virkelighedsnært."

Hverken Anders Holm Nielsen eller Lars Ødegaard er i tvivl om, hvorvidt de skal tilmelde eleverne i udskolingen til Skolevalg 2019.

"Jeg har kun positive erfaringer fra processen med eleverne, og det rammer direkte ind i formålet med undervisningen", siger Anders Holm Nielsen.