Debat

Mål i den pædagogiske praksis

I denne lille artikelserie sætter jeg fokus på Mål, som styringsparadigme for skolen, i dens egenskab som offentlig organisation, der skal skabe et outcome, som samfundet ønsker, og som et værktøj, der samtidigt skal være et, som sikrer eleverne det bedst mulige udgangspunkt som lærende subjekter i et fællesskab af lærende.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Artikel Serie

Efter, i en tid, ikke at have bidraget med artikler i dette forum på grund af færdiggørelse af min 2. bog, der udkommer fra Hans Reitzels Forlag i Juni, og arbejdet med mindre bidrag til Udgivelse på Niagara University, Toronto om Peer Learning i praksis, hopper jeg igen i arbejdstøjet, med denne lille artikelserie. Denne handler om noget, der har optaget mig meget gennem et stykke tid – Mål i skolen.

Mål i vores Pædagogiske praksis

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I denne lille artikelserie sætter jeg fokus på Mål, som styringsparadigme for skolen, i dens egenskab som offentlig organisation, der skal skabe et outcome, som samfundet ønsker, og som et værktøj, der samtidigt skal være et, som sikrer eleverne det bedst mulige udgangspunkt som lærende subjekter i et fællesskab af lærende.

I forlængelse af folkeskolereformen i 2013 så den Læringsmålstyrede Undervisning dagens lys. Dette begreb har jeg brugt denne ene gang og det vil ikke blive brugt igen, da mit fokus – i denne artikelserie – er en måde at tænke Mål på, hvor Målet for Organisationens outcome anvendes til at skabe balance mellem outcome, investerede ressourcer og ønskede samfundsudvikling på den ene side, og som redskab til at skabe vej for læring hos den enkelte elev i det læringsfællesskab hun indgår i, som lærende subjekt. De to måder at tænke Mål på er en del af samme helhed, men deres betydning og anvendelse i skolen er forskellig, som dag og nat.

Det er mit ønske med denne artikelserie, at bidrage til – på et empirisk og forskningsinformeret grundlag – at arbejdet med, og diskursen om, Mål i forhold til skolens organisatoriske udvikling, i forhold til lærernes undervisning og særligt i forhold til  elevernes arbejde med deres læring, som subjekter i lærende fællesskaber, kan finde sin rette plads og opnå sin korrekte form.

Artikelserien kommer – i første omgang – til at bestå af nedenstående artikler. I første omgang, da artikelserien kan blive udvidet, hvis dette bliver relevant.  

Artikel 1 Offentliggøres cirka 1. april 2018

Mål, som organisatorisk ramme for undervisning.

Et redskab til sikring af, at Skolen, som institution opfylder sin funktion i forhold til, hvad eleverne skal undervises i. Et redskab til lærerne, som professionelle, der planlægger deres undervisning i forhold til den kontekst de virker i.

Artikel 2 Offentliggøres cirka 15. april 2018

Mål, som redskab, der skaber læring for den enkelte og i fællesskabet.

Et redskab til arbejde med kriterier for målopfyldelse, selvevaluering og feedback mellem ligestillede. Et redskab til at sikre, at eleverne opnår den optimale læring i forhold til deres læring, som lærende subjekter individuelt og i det lærende fællesskab.

Artikel 3 Offentliggøres cirka 29. april 2018

Mål i morgendagens skole?

Hvad er det vi grundlæggende vil med vores skole - også set i forhold til ordene i 21st Century Skills? Hvordan opsætter vi mål, der – bedst muligt – sikrer målopfyldelse i forhold til dette? Hvordan opnår vi størst mulig effekt af brug af Mål i vores pædagogiske praksis i forhold til styrkelse af den enkelte elevs mulighed for at lære.

Jeg håber du, som læser, vil tage godt i mod mit bidrag, og vil komme med feedback på form og indhold, hvis du er motiveret for dette.