KL-topforhandler og borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler har indbudt til forhandling i KL-Huset nu til eftermiddag under stort presseopbud.

Optimistisk Ziegler tror på OK-forlig inden sin fødselsdag

På tirsdag kl.14 er der reception på Høje-Taastrup Rådhus i anledning af borgmesterens 50 års fødselsdag. Dén fest satser Michael Ziegler på at komme til med et færdig kommunalt overenskomstforlig i lommen. Han tvivler dog på, at lærerarbejdstiden kan nå med i det forlig.

Publiceret

DET FORHANDLER DE OM 

Danmarks Lærerforening vedtog overenskomstkrav på kongressen ioktober 2017. På arbejdstidsområdet lød kravet:

"Aftalte rammer for arbejdstiden, der skal understøtte etprofessionelt lærerarbejde, lærernes mulighed for at leve op tilkravene i lovgivningen og skabe kvalitet i undervisningen.Arbejdstidsregler for lærere skal sikre rettigheder, som modsvarerøvrige ansattes rettigheder på det kommunale arbejdsmarked." Dertilkommer en række løn- og tryghedskrav:

DLF har vedtaget overenskomstkrav - se dem her

Siden er kravene indgået i de samlede generelle krav fra dekommunalt ansattes Forhandlingsfællesskab til KL - hent dem her 

og i Lærernes Centralorganisations specielle krav påunderviserområdet - hent dem her 

Fra arbejdsgiverside har KL rejst  krav på det generelleområde - hent dem her

og på lærerområdet - hent dem her

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det kunne da være smukt, hvis det kunne passe", siger KL's topforhandler Michael Ziegler på vej ind til slutspurten i de kommunale overenskomstforhandlinger. Situationen er helt usædvanlig, fordi arbejdstagerorgansationerne fredag opgav at nå til enighed på det statslige område. Men det er ikke være en hindring for et resultat, mener Michael Ziegler.

Ziegler og Bondo forhandler i morgen kl. 15 

"Mit indtryk af hvor vi stod i de kommunale forhandinger, for halvanden uge siden, før sammenbruddet i staten, er, at vi ikke står væsentligt forskelligt fra hvor vi plejer på det her tidspunkt", siger Michael Ziegler og peger på, at de tre gange, han tidligere har forhandlet kommunale overenskomster i 2011, ´13 og ´15, er der gået et døgn til halvandet med intense forhandlinger, før man har landet en aftale.

Det usædvanlige er, at kommunerne ikke har en økonomisk ramme at skele til fra de statstlige forhandlinger, fordi arbejdstagersiden ikke var tilfreds med det, som innovationsminister Sophie Løhde kunne tilbyde.

"Det er mit indtryk, at det først og fremmest var diskussionen om den betalte frokostpause, der fik det til at bryde sammen i staten, og det er jo ikke et issue i kommunerne. Vi skal  have en samfundsøkonomisk forsvarlig aftale, der også er fornuftig for medarbejderne, og fordi lønstrukturen er anderledes i kommunerne, så tror jeg på, at der er muligheder for at finde ud af det".

OK18: Sammenbrud i statslige forhandlinger 

Der er dog også markante knaster i de kommunale forhandlinger, først og fremmest lærernes arbejdstid.

Kan I nå at få den med i halvandet døgns forhandlinger?

"Nej, jeg tvivler på, vi kan nå at køre det parallelt, men det er jo noget af det, vi må tale med hinanden om", siger Michael Ziegler, der altså netop nu mødes med Forhandlingsfællesskabet for de kommunalt ansatte med lærerformand Anders Bondo i spidsen i KL-Huset i København.

Overblik: Find vej gennem overenskomst-forhandlingerne