”Jeg er glad for, at lærerne har fået en undskyldning for lockouten og indgrebet mod lærerne i 2013 fra den radikale rådkvinde Susanne Crawley på vegne af partiet, men jeg ville gerne høre, om flere ville give en undskyldning, siger formand for Odense Lærerforening Anne-Mette Kæseler Jensen, der et glad for, at så mange var mødt op til debatmødet styret af Clement Kjersgaard i Odense Koncerthus.

Odense-politikere: Nu har vi sluppet spareskruen

Odense Lærerforening samlede trods landskamp i går 600-700 vælgere til valgmøde. Den radikale nøgleperson Susanne Crawley gav en undskyldning for sit partis lod og del i lockouten i 2013.

Publiceret
Et løfte om fortsat at ”slippe spareskruen” og ellers have fokus på lærernes og elevernes trivsel var det nærmeste konkrete løfte til folkeskolen, der er blevet skåret ned de senere år i Odense.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Nu har vi sluppet spareskruen".

Dette mantra gentog Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, Socialdemokraterne, når der blev spurgt ind til visioner for skolevæsenet på det store debatmøde tirsdag aften i Odense Koncerthus, hvor 600-700 deltog på en aften, hvor der ellers var fodboldlandskamp.

Folkeskolen.dk bringer her nogle nedslag og uddrag fra debatten mellem spidskandidaterne, der også svarede på spørgsmål fra salen. 

Borgmesteren har i sin egen valgbrochure slået fast at alle elever på mellemtrinnet fra 2018 skal have en pc, og så "skal vi investere i børnenes hverdag efter årevis med besparelser",

Peter Rahbæk Juel lagde på valgmødet ud med at forklare, at han har besøgt ni folkeskoler i Odense Kommune, at han ser folkeskolen som den vigtigste samfundsinstitution og at der fremover skal satses på gode skoler - i en tid hvor flere og flere sender deres elever i privatskole.

Denne retorik fra en defensiv position prægede aftenens debat fra panelet i en kommune, hvor der som flere af politikerne indrømmede, er blevet skåret og også skåret for meget på skoleområdet de senere år.

"For mig er der ingen tvivl om at folkeskolen er den vigtigste institution i denne kommune", lød det fra Peter Rahbæk Juel, der flere gange understregede, hvor vigtigt værdifællesskabet er.

"Jeg tror, det er vigtigt, at man i folkeskolen lærer at omgås forskellige mennesker i samfundet, både høj og lav". 

Slogan: En god portion rimelighed

Senere spurgte aftenens ordstyrer Clement Kjersgaard ind til borgmesterens holdning til, at lærerne skal undervise mere. Peter Rahbæk Juel svarede med henvisning til andre faggruppers situation, at det er der en vis portion rimelighed i. 

"En god portion rimelighed er måske det nye socialdemokratiske slogan", opsummerede Kjersgaard.

"Hvor mange her er lærere?" spurgte Clement Kjersgaard i sin vante wildwest-stil, og som aftenen skred frem var han præcis den styrvolt, han nødvendigvis måtte være for at holde politikerne på sporet. Måske en tredjedel af de fremmødte rakte hænderne i vejret på spørgsmålet om de er lærere. På spørgsmålet om, hvor mange de var skoleledere, rakte kun en enkelt hånden i vejret.

Borgmester Peter Rahbæk Juel var placeret i panelet ved siden af Odenses tidligere børn- og unge-rådmand, Venstres nuværende spidskandidat, Jane Jegind, og mødet var ikke gammelt, før Jane Jegind angreb Peter Rahbæk Juel, hvis parti ifølge prognoserne står til et kanonvalg. Hun fremhævede, at han har fortalt om ansættelse af 152 nye lærere i kommuen i 2017, mens Jane Jegind kun kunne tælle til 14 nyansættelser på skolerne, heraf ni lærere.

Venstre: Vi har sparet for meget

Jegind var dog også en smule defensiv:

"Vi har sparet for meget. Vi skal investere i skolerne, vi skal have lærere nok, og vi skal anerkende, at vi har forskellige skoler".

Disse ord fik straks Clement Kjersgaard til at aktivere sin driftsikre, verbale afbryder:

"Hvornår har du fundet ud af, at I har sparet for meget?"

"Det er noget, vi har ment længe. Vi har været i en situation, hvor vi ikke kunne få det til at hænge sammen", lød det fra Jane Jegind, der ikke vil garantere, at Odense Kommune ikke kommer til at spare på skolerne igen.

SF's Brian Dybro solede sig i det budgetforlig på 42,3 millioner ekstra kroner til folkeskolen, som SF også står bag.

"Vi var for nogle år siden i en situation, hvor skolebestyrelser nægtede at godkende skolernes budget. Nu giver vi et markant løft. Det kan mærkes, men det er rigtigt, at vi har sparet meget. Der er langt igen". 

Rådkvinden: Smukke tanker bag reformen

Den radikale rådkvinde Susanne Crawley havde en undskyldning til lærerne parat  i forhold til lockouten i 2013 og det efterfølgende indgreb. På mødet fik paneldeltagerne journalist Anders-Peter Mathiasens bog "Søren og Mette i benlås", hvori blandt andet lærer og tidligere minister Annette Vilhelmsen bekræfter, at der var tale om aftalt spil mellem KL og regeringen forud for lockouten i 2013.

"Folkeskolen og lærerne har ikke brug for flere koncepter, men for tid og gode rammer", sagde Susanne Crawley og læste op af folkeskolelovens 'smukke' formålsparagraf med at forberede børnene til deltagelse i demokrati.

Projektitis: I Odense skal projekter opstå ud fra et behov 

 "Behøver vi andet - tid og ro og rammerne for at drive folkeskole for at få få glade, dygtige og sunde børn?" spurgte rådkvinden for børne- og ungeforvaltningen retorisk i koncerthuset.

"Hvad tænker du om folkeskolereformen?" ville Clement Kjersgaard vide.

"Der var nogle smukke tanker, specielt om at alle skal blive så dygtige, som de kan, at mindske betydningen af social baggrund, og at der skal tillid og respekt tilbage til folkeskolen. Men alt det med målene kom til at fylde for meget, og der er noget med skoledagens længde" sagde hun og erkendte, at reformen er underfinansieret

 

Langt fra verdens bedste folkeskole

Fra Liberal Alliances Tonny Vest lød der bud om 125 millioner kroner ekstra til førskoleområdet og folkeskolen.

"Vi skal have gjort noget ved inklusionen, som flere steder er blevet til eksklusion", lød det blandt andet fra Tonny Vest, der også har noteret sig, at en tredjedel af arbejdsstyrken i Odense bor uden for kommunen.

Enhedslisten Brian Skov Nielsen takkede for bogen "Søren og Mette i benlås" om det aftalte spil omkring lockouten i 2013:

"Vi holdt med folkeskolen og lærerne dengang, vi sagde nej til regeringsindgrebet, vi sagde nej til en folkeskolereform finansieret af jer lærere, og vi holder stadig med lærerne. Derfor var vi i fjor med til at tilføre 31,9 millioner kroner til vores folkeskoler til at dække alle de huller, som mange års besparelser har skabt", sagde Brian Skov Nielsen.

"Vi skal have verdens bedste folkeskole i Odense. Vi skal have inklusion, som vi flytter fra at være en spareøvelse til at være noget, der bringer folk videre."

 

Lærer: Giv os den månedsløn fra 2013 tilbage

I salen havde lærer Lene Junker, Rosengårdskolen i Odense, noteret sig bogen "Søren og Mette i benlås", og hun spurgte:

"Når nu vi ved at det med at Søren og Mette kom i benlås ikke var noget uheld, men at det var velplanlagt, hvad så med at KL bruger nogle af alle de penge, de alligevel sviner med, til at give os vores månedslån tilbage - samt en undskyldning. Det synes jeg faktisk, vi har brug for, så kan vi snakke om tillid bagefter. Det er så krænkende det, der foregik i 2013" 

 

Radikal undskyldning

En af dem, der svarede var den radikale rådkvinde Susanne Crawley:

"Jeg har i LærerBladet (Odense Lærerforenings medlemsblad, red.) givet en undskyldning for den rolle, mit parti kan have haft i denne historie, og det vil jeg også gerne gøre her, sagde Susanne Crawley, som dog ikke talte på Christiansborg-kollegernes vegne.

Efter mødet gav formand for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen sin bedømmelse af aftenen over for folkeskolen.dk:

"Jeg er glad for, at der var så stort et engagement fra hele panelet".

Hvad med løfterne, dem var der ikke mange af?

"Jeg kunne selvfølgelig godt have tænkt mig konkrete løfter, men der var et løfte fra politikerne om at tage det alvorligt, at flere og flere søger væk fra folkeskolen og over på privatskolerne. Og et løfte om at folkeskolen skal være det, der får folk til at flytte til byen. Der blev også sagt, at der er brug for lærere.

Skal vi levere undervisning af kvalitet, så skal vi have noget mere tid til forberedelse, vi skal være fleksible, når vi skal tilrettelægge, og vi skal have noget mere tid til den enkelte elev".

Der blevet givet en undskyldning fra de radikales rådkvinde Susanne Crawley for lockouten og lovindgrebet i 2013?

"Ja, men jeg synes, det var ærgerligt, at Clement Kjersgaard ikke fulgte op og fik spurgt om der var flere, der ville give en undskyldning".