Jeg er lærerstuderende - og mand. Som hver dag sidder jeg og læser lektier og forholder mig til teksten og dens indhold: "Det er for eksempel vigtigt, at læreren har gjort sig klart, hvad det er for et formål,hun underviser med, og at hun er eksplicit omkring det" (Marie Fugl, 2008)

Det er sprogligt anderkendt at ved ukendt køn skrives der hankøn. Alligevel er der i 90% af de tekster jeg læser på lærerstudiet referet til læreren som hun eller hende.

Jeg forstår intentionen - det er unfair, at det valgte køn er en mand.

Resultatet er bare ikke som forventet en ligestilling - men snarere en klar forfordeling af det kvindelige køn i lærerfaget - og sikkert også i andre såkaldte 'kvindefag'. Det er sprogligt forkert brug af kønnet, og mærkes når man læser teksten - jeg føler valget som mand. Først ser jeg - fordi min hjerne forventer det - efter den person, der refereres til - og derefter føler jeg hvordan teksten bevidst sætter mig udenfor som mand.

De pædagogiske fag mangler mænd - og selvom det måske sker i retfærdighedens navn, så er en sådan detalje med til at definere faget som kvindefag, og dermed også som et fag jeg ikke er inkluderet i.

Hvis der ønskes ligestilling, så brug sproget korrekt og prioritér så en balanceret eksemplificering, når der skrives lærerbøger. I eksemplificering kan der bruges 'når Lone underviser' -  og så er det efterfølgende legitimt at referere til 'hun' i teksten. Husk at mænd også - og særligt de, der søger ind på de typisk kvindedominerede fag, er bevidste om deres minoritetsposition og at denne forstærkes af disse valg.