I bogen "Søren og Mette i benlås" fortæller DF-formand Kristian Thulesen Dahl om et møde i oktober 2012 med daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S):

"Hun spurgte mig, om Dansk Folkeparti ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen. Jeg blev paf og afviste at forholde mig til spørgsmålet, og det var ikke det, jeg troede, mødet skulle handle om".

Over for folkeskolen.dk uddyber han, at det er helt specielt, at han nu har valgt at fortælle om mødet med den tidligere statsminister:

"Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg er kendt på Christiansborg for, at man kan holde møder og snakke sammen med mig i fortrolighed. Sådan skal det være, når man samarbejder partierne imellem, det er grundreglen. Så det, jeg har gjort her, er en absolut undtagelse", siger Kristian Thulesen Dahl.

DF-formanden peger på, at det er et møde, der ligger fem år tilbage i tiden, og derfor har hans fortælling karakter af historieskrivning:

"Det er en lille brik i et stort puslespil, som jeg kan bidrage med, og samlet set kan det give en bedre forståelse af, hvad der skete dengang. Hvis man skal have tingene til at fungere bedre på folkeskoleområdet, så bliver man nødt til at få repareret noget af det, der gik galt dengang. Hvis jeg med mit lille bidrag kan fremprovokere en erkendelse hos nogle af de implicerede af, at det her fik man ikke lavet, som man burde have lavet det. Så kan vi skabe en situation, hvor vi kan komme tilbage og tale folkeskole igen. Og lærerne kan komme tilbage på banen på en anden måde end hidtil", siger Kristian Thulesen Dahl.

Ny bog dokumenterer: Regeringen besluttede lockouten

En orkestreret omgang

Selvom offentligheden ikke før bogudgivelsen har haft kendskab til mødet mellem Kristian Thulesen Dahl og Helle Thorning-Schmidt, peger han på, at han tidligt har været åben om, at forløbet var aftalt:

"Jeg holdt møder og mødtes med mange af de lærere, der var ude og vise deres frustration på gader og stræder. Jeg lagde ikke skjul på - og det gjorde vi heller ikke som parti i debatten - at vi var af den overbevisning, at det var en orkestreret omgang. Lærerne blev kørt over, og der var ikke reelle forhandlinger. Jeg fortalte ikke konkret om det møde med Thorning, men jeg brugte den viden samt alt andet, jeg havde fået fat i, til at komme med min vurdering af, hvad det her handlede om", siger Kristian Thulesen Dahl.

DF vil have balanceret lynindgreb fra regeringen

Undrer sig over Christiansborgs journalister

Under åbningsdebatten torsdag i sidste uge stillede DF-lederen spørgsmål til den radikale formand Morten Østergaard om et møde med en række af regeringens topministre og KL-topfolk, Finansministeriet og Undervisningsministeriet.

"Den her bog rummer nogle særdeles interessante oplysninger, og den gør det muligt, hvis man vil som journalist, at stille de implicerede mennesker nogle spørgsmål omkring det her, som jeg ikke synes bliver stillet. Det prøvede jeg at gøre med Morten Østergaard torsdag aften, men han svarede jo ikke på det, jeg spurgte ham om. Det, han siger, er, at vi havde et håb om, at der ville komme en aftale. Ja, selvfølgelig havde man håbet om, at lærerne ville acceptere vilkårene og makke ret, men det svarer ikke på spørgsmålet: om der i efteråret var en drejebog, og en lockout var det våben, man kunne bruge mod lærerne", siger Kristian Thulesen Dahl, der ikke kan forstå, hvorfor lockouten ikke har fyldt mere i nyhedsbilledet:

"Det har undret mig, at journalisterne på Christiansborg ikke har været mere optaget af det her spørgsmål. Det er en sag, der kører hos jer og hos nogle ganske få interesserede", siger partiformanden.

Østergaard: Vi var ikke klare nok på vores ønske om flere undervisningstimer

Ikke interesserede i historieskrivning

Tilbage i december 2013 var de tre socialdemokratiske ministre Christine Antorini, Bjarne Corydon og Mette Frederiksen kaldt i åbent samråd af Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Anledningen var en pressedrejebog, som fagbladet Folkeskolen havde adgang til via en aktindsigt.

Dengang var det svært at få andre medier til at interessere sig for samrådet, selvom landets finansminister, beskæftigelses- og undervisningsminister var indkaldt.

"Det derfor, det er godt, at der bliver lavet sådan en bog, og at der stadigvæk er fagblade. Der er nogle steder i samfundet, hvor man graver dybere og holder fast i en sag. Problemet er, at det bliver nemt for mine kollegaer og mig selv at glide af. Det er ikke den ellers ihærdige News-reporter eller DR-journalist, der stiller en politiker til ansvar. Fordi det bliver historieskrivning, og det tror de ikke, at seerne er interesserede i", siger Kristian Thulesen Dahl.

Samråd: Hvor tidligt undersøgte regeringen mulighed for lovindgreb?

Pilen peger på Corydon

DF-formanden peger på Dong-salget som en anden sag, hvor det var svært at få journaliststanden på banen. Ligesom lærerlockouten havde Dong-salget finansministeren og Finansministeriet som omdrejningspunkter, og ifølge Kristian Thulesen Dahl har politikerne og ikke embedsværket ansvaret for begge sager.

"Vi har dygtige embedsmænd, der kan finde ud af mange ting, men de handler under politisk ansvar. Jeg tror snarere, at man skal kigge på, at i de to sager havde vi den samme finansminister (Bjarne Corydon, red.). Det er tankevækkende. Jeg kendte ham ikke før folketingsvalget 2011. Så sidder han fire år som finansminister, og nu er han væk fra politik. Ellers arbejder vi sammen med politikere på Christiansborg, som vi kender igennem politisk arbejde i en årrække. Som Niels Helveg Petersen, der satte sig ned som i folketingssalen og varetog formandsstolen i Skatteudvalget, da han gik af som udenrigsminister. Her har vi at gøre med en, der dukker op på scenen, som er inde og lave nogle mærkelige ting, og vupti så er han væk igen. Han står ikke til ansvar for det, han rent faktisk gør. Og hvis man så kan lykkes med at mørklægge det, så sidder man bagefter og kigger og tænker, at vi aldrig kommer til bunds i det", siger Kristian Thulesen Dahl.

Departementschef til Corydon om skolereform: "Godt gået"

Dong og lærerlockout er ikke normen

Den afgørende arbejdsgruppe i lærerlockouten fik aldrig officielt færdiggjort sit arbejde, og derfor kunne man ikke søge aktindsigt i gruppens arbejde. I sagen om Dong-salget konstaterede Rigsrevisionen, at de ikke kunne komme til bunds i sagen, fordi der ikke var taget notater til de afgørende forhandlinger med banken Goldman Sachs.

"Var det fordi, det var forudbestemt - havde nogen snakket med dem tidligt i forløbet, og blev det orkestreret, så det endte med Goldmann Sachs? Det får vi ikke svar på. I forbindelse med lærerlockouten er spørgsmålet, om man i efteråret 2012 og måske langt tidligere i den arbejdsgruppe, der var nedsat, havde lagt det her på plads: Kunne man få lærerne til at makke ret, og hvis man ikke kunne, så måtte man lave lockout - og man vidste, hvor langt tid lærerne kunne holde til det. Og ellers måtte man lave et lovindgreb", siger Kristian Thulesen Dahl.

Ombudsmanden: Det virker planlagt

Han mener, at de to sager adskiller sig fra den politiske kultur, han normalt oplever i Folketinget.

"Hvorfor blev jeg, der slet ikke kendte Helle Thorning-Schmidt - som parti har vi ingen fortrolige samtaler med Socialdemokratiet på det her tidspunkt - hvorfor blev jeg pludselig kaldt ind til et møde til en halv kop lunken kaffe af et kvarters varighed. Jeg har været medlem af Folketinget i 23 år, og de sager, vi her diskuterer, er heldigvis ikke normen", siger Kristian Thulesen Dahl.

Lockout 2013: Ingen hjælp at hente fra Ammitzbøl